Viser søkeresultater 1 til 10 av 23
Threaded View
-
09-09-18, 19:42 #7
5. Fibre og FYTIN stjæler zink
5. Fibre og fytin stjæler zink
Og endelig er der endnu en meget væsentlig faktor. Kornfibre - som klid og lignende - er notorisk rige på fytinsyre. Fytinsyre binder både kalcium, magnesium, zink, jern og et stort antal spormineraler [39][40]. Tidligere var den en medvirkende faktor sammen med D-vitamin-mangel til rakitis - „engelsk syge" - der fik dette navn, fordi fattige engelske børn i provinsen undertiden levede næsten udelukkende af den fytinrige havre, og derfor fik kalkmangel og knoglesvækkelse.
Dette er værd at huske, især når man for ikke længe siden var vidne til en særlig havrebølge, hvis fortalere udbasunerede, at havrefibre var det eneste effektive middel mod forhøjet blodkolesterol - hvilket i øvrigt slet ikke er korrekt. Da ældre jo som bekendt ofte lider af knogleskørhed, er det nok ikke ligefrem anbefalelsesværdigt at fylde dem med fytinholdig havre, der yderligere stjæler kalk fra kroppen.
Fra det østlige Iran kender man nogle af de alvorligste registrerede generelle zinkmangler forårsaget delvis af fytinforgiftning, og tilfælde af blodmangel er også registreret, når fytinet går ind og berøver kroppens jern [4].
Det er i det hele taget forbløffende, at man i den seneste tid har forbigået dette forhold, der optog en tidligere generation af ernæringsfolk så alvorligt - og med god grund. Ikke alene fiberbølgens fortalere, men alle lovprisere af klid, kim og fuldkorn, der startede længe før den egentlige fiberbølge skyllede frem, synes at have overset dette centrale forhold.
Selv professionelle behandlere, der hæmningsløst anbefaler alle former for helsefibre - også til ældre - er sjældent klar over, at de herved ofte mangedobler patientens indtagelse af fytiner. Cornflakes og franskbrød indeholder henholdsvis 60 og 90 mg fytinsyre per 100 gr; men klidholdige fuldkornsprodukter kan komme helt op på 2200 mg per 100 g! Normalt regner man med, at en fytin/zink balance i gennemsnit ikke bør overstige 15:1. Med 2200 mg fytinsyre i 100 gr fuldkorn, vil man i snit - afhængig af dyrkningsmetode og kornets oprindelige zinkindhold - kunne forvente en balance på 60:1. Det er 300% mere fytin end det tålelige [40]!
Nuvel, - fytinsyren nedbrydes ved maltning, enzym- eller varmebehandling. Så hvis man koger sin egen havregrød og bager sit eget fuldkornsbrød, og holder sig til det, så har man ingen problemer der. Men er de kornfibre, der kommer på markedet altid fra maltet, enzym- eller varmebehandlet korn? Det er ikke altid muligt at få oplyst, og meget tyder på, at det ofte ikke er tilfældet.
Oxalsyre er vidt udbredt i planteverdenen. Den findes for eksempel i rabarber og spinat. Den stjæler også zink og andre mineraler; men da vor indtagelse af oxalsyreholdige planter ikke er særligt stor og regelmæssig udgør den ikke en risikofaktor af samme størrelsesorden som fytin.
- [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
- [39] Davies, Stephen, & Stewart, Alan; Nutritional Medicine; Pan Books, 1987; ISBN 0-330 -28833-4, p. 131;
[40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
Lignende tråder
-
Fluor-Tannlege Erik Barman kaller seg "holistisk"
Av Kevlin i forumet Lavt stoffskifte og fluorSvar: 8Siste melding: 29-04-13, 18:03 -
Hvis du får kræft, vær obs på Erik Rokkones
Av Admin i forumet Hos legenSvar: 1Siste melding: 24-10-10, 12:20 -
”När livet tog en annan väg” av Karl-Erik Tallmo
Av Mod i forumet Fibromyalgi og CFSSvar: 0Siste melding: 05-04-10, 14:31 -
Selen og zink-tilskudd
Av Fanteri i forumet SelenSvar: 14Siste melding: 09-01-10, 00:58


Svar med sitat

Bokmerker