Zink for sundhed - mod sygdom, af Erik Kirchheiner

[Anisa]

3. Der skal være zink i alle celler!

Zink har over 300 erkendte funktioner i kroppen, hvoraf mere end 200 knytter sig direkte til enzymfunktioner [4]. Men alle disse funktioner er altså kun dem, som vi har erkendt. Der er helt sikkert mange andre, som vi endnu ikke kender til.

Alle de kendte funktioner er nøglefunktioner, uden hvilke vi i det lange løb ikke kan opretholde livet.

Zink er af afgørende betydning for vor energiproduktion. Al den energi vi bruger i vort centralnervesystem - cirka 20% - og meget mere, der stammer fra vor indtagelse af stivelse og anden sukkerholdig føde, fedt og protein, fremstilles ved hjælp af organismens forbrænding af druesukker, også kaldet glukose.

Celledeling er den centrale funktion, der sikrer vor udvikling fra fosterlivet fremover, vor opvækst og livet igennem vor regeneration af udslidt væv, vor sårheling og vort sygdomsforsvar. Celledeling af sunde celler, også kaldet mitose, er helt afhængig af tilstedeværelsen af zink. Derfor fører zinkmangel til hæmmet vækst, forsinket eller nedsat kønslig og mental udvikling og svækket immunforsvar.

Enhver levende celle har sin individuelle eksistens, afgrænset fra omverdenen af sin cellevæg, men er samtidig også afhængig af kommunikation med omverdenen gennem den samme cellevæg. Cellevæggen er som en grænseovergang, bevogtet og kontrolleret. Den overvåger at intet farligt passerer ind i cellen, at uønskede substanser bortvises og kun nyttige får adgang. Dens overvågning fungerer fortræffeligt, så længe den består af de rette substanser. Mangler eller forvanskes substanserne, svigter overvågningen.

For eksempel har cellevæggen brug for zink for at kunne fungere; men hvis zink mangler, bliver det ofte det forgiftende metal kadmium, der sniger sig ind på dets plads. Det nedbryder cellevæggens funktion og forårsager blandt andet, at forkerte substanser får lov til at passere ind og ud gennem cellevæggen. Frie radikaler får da adgang til at angribe cellens arvemasse, DNA, og det kan ved fornyet celledeling føre til abnorme celler og dermed faktisk til cancer. Organismen har et naturligt beredskab, der reparerer skadet DNA; men det fungerer også kun takket være zink, og det blokeres af kadmium og andre skadelige faktorer som for eksempel jern og kviksølv [1][2][8][40].

---

• [1] Peiffer; Carl C; Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-1 14-8.
• [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
• [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Effects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [8] Prasad, A.S.; Zinc Metabolism; Thomas; Springfield; 1966.
• [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;

[Anisa]

4. Hvorfor mangler vi zink?

Praktisk talt alle „civiliserede" mennesker mangler zink. Denne mangel kan afsløres ved en simpel billig test! Men herom senere.

Med „civiliseret" mener vi her, at individet lever i de moderne industrisamfund, som efterhånden har bredt sig over store del af kloden, og lever på de vilkår, der hersker i disse samfund med hensyn til mad og drikke, kostvaner, livsstil og andre beslægtede forhold, som for eksempel forurening og forvanskning af det oprindelige miljø.

Hvorfor mangler „civiliserede" mennesker zink?

Fordi der ikke er tilstrækkelig zink i vore levnedsmidler. Og kun gennem føde og drikke kan vi få den nødvendige zink. Med mindre vi tager kosttilskud! Mere herom senere.

Moderne dyrkningsmetoder - med kunstgødning og sprøjtemidler -og industriel forarbejdning af fødevarer gør vor mad ekstremt zinkfattig. Samtidig øger vort overforbrug af sukker, andre simple kulhydrater, alkohol og mediciner også vort behov for zink [2].

Zink fra planteføde optages betydeligt dårligere end animalsk zink. Visse moderne helsebestræbelser - mere fiber, mindre kød, flere kornprodukter - kan derfor forværre situationen ved yderligere at nedsætte zinkindtagelsen og samtidig binde og blokere den smule zink, der er tilbage i føden.

Konsekvent veganisme eller vegetarianisme kan således forværre zinkmangel, og det samme kan dårlig fordøjelse, diarré, infektionssygdomme, rygning og alkohol, p-piller, medicin-forgiftning, hydraziner, B-vitaminmangel - især mangel på vitamin B-6 - samt krævende sex og hård fysisk træning - for eksempel konkurrencesport. Også tropeklima, sauna og andre forhold, der er sveddrivende, gør at vi taber zink - nemlig gennem sveden.

Mange har den opfattelse, at man kan skaffe sig tilstrækkeligt af alle nødvendige mineraler gennem normal god kost. Det er der også mange såkaldte eksperter, der hævder. Men der er faktisk slet intet videnskabeligt belæg for denne opfattelse - tværtimod! Og så er spørgsmålet jo i øvrigt også, hvad den enkelte egentlig opfatter som normal sund kost. Karakteristisk er det, at de fleste danskere sjældent eller aldrig spiser de fødevarer - østers, ølgær, lever, rejer, nyrer, sardiner, hjerne, brisler, øjne og krabber - der er virkeligt rige på zink.

Den meget omfattende zinkmangel i vore dage viser sig også at skyldes, at en lang række sprøjtemidler og andre forurenende kemikalier blokerer for administrationen af zink. Fosfater samt EDTA (anvendt i produktionen af mikronæringsstofgødninger/red.) reducerer yderligere zinkoptagelsen [40][76].

---

• [2] Pfeiffer; Carl C; Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishin Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
• [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
• [76] Gaby; Alan: The Doctor's Guide to Vitamin B6; Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1984, ISBN 0-87857-516-2

[Anisa]

5. Fibre og fytin stjæler zink

Og endelig er der endnu en meget væsentlig faktor. Kornfibre - som klid og lignende - er notorisk rige på fytinsyre. Fytinsyre binder både kalcium, magnesium, zink, jern og et stort antal spormineraler [39][40]. Tidligere var den en medvirkende faktor sammen med D-vitamin-mangel til rakitis - „engelsk syge" - der fik dette navn, fordi fattige engelske børn i provinsen undertiden levede næsten udelukkende af den fytinrige havre, og derfor fik kalkmangel og knoglesvækkelse.

Dette er værd at huske, især når man for ikke længe siden var vidne til en særlig havrebølge, hvis fortalere udbasunerede, at havrefibre var det eneste effektive middel mod forhøjet blodkolesterol - hvilket i øvrigt slet ikke er korrekt. Da ældre jo som bekendt ofte lider af knogleskørhed, er det nok ikke ligefrem anbefalelsesværdigt at fylde dem med fytinholdig havre, der yderligere stjæler kalk fra kroppen.

Fra det østlige Iran kender man nogle af de alvorligste registrerede generelle zinkmangler forårsaget delvis af fytinforgiftning, og tilfælde af blodmangel er også registreret, når fytinet går ind og berøver kroppens jern [4].

Det er i det hele taget forbløffende, at man i den seneste tid har forbigået dette forhold, der optog en tidligere generation af ernæringsfolk så alvorligt - og med god grund. Ikke alene fiberbølgens fortalere, men alle lovprisere af klid, kim og fuldkorn, der startede længe før den egentlige fiberbølge skyllede frem, synes at have overset dette centrale forhold.

Selv professionelle behandlere, der hæmningsløst anbefaler alle former for helsefibre - også til ældre - er sjældent klar over, at de herved ofte mangedobler patientens indtagelse af fytiner. Cornflakes og franskbrød indeholder henholdsvis 60 og 90 mg fytinsyre per 100 gr; men klidholdige fuldkornsprodukter kan komme helt op på 2200 mg per 100 g! Normalt regner man med, at en fytin/zink balance i gennemsnit ikke bør overstige 15:1. Med 2200 mg fytinsyre i 100 gr fuldkorn, vil man i snit - afhængig af dyrkningsmetode og kornets oprindelige zinkindhold - kunne forvente en balance på 60:1. Det er 300% mere fytin end det tålelige [40]!

Nuvel, - fytinsyren nedbrydes ved maltning, enzym- eller varmebehandling. Så hvis man koger sin egen havregrød og bager sit eget fuldkornsbrød, og holder sig til det, så har man ingen problemer der. Men er de kornfibre, der kommer på markedet altid fra maltet, enzym- eller varmebehandlet korn? Det er ikke altid muligt at få oplyst, og meget tyder på, at det ofte ikke er tilfældet.

Oxalsyre er vidt udbredt i planteverdenen. Den findes for eksempel i rabarber og spinat. Den stjæler også zink og andre mineraler; men da vor indtagelse af oxalsyreholdige planter ikke er særligt stor og regelmæssig udgør den ikke en risikofaktor af samme størrelsesorden som fytin.

---

• [4] Tuormaa; Tuula E.; Adverse Efl'ects og Zink Deficiency; A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [39] Davies, Stephen, & Stewart, Alan; Nutritional Medicine; Pan Books, 1987; ISBN 0-330 -28833-4, p. 131;
  [40] Mervyn; Leonard; The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;

[Anisa]

6. Hvor meget zink har vi brug for?

Der findes ikke noget enkelt, præcist og endegyldigt dækkende svar på det spørgsmål. Blandt andet fordi behov afhænger af så mange forhold - kost, klima, stress, arv og talrige andre individuelle faktorer som alder, køn, helsetilstand med mere. Så selv de bedste beregninger kan kun blive gennemsnitlige og måske for den enkelte, endda ikke engang tilnærmelsesvist korrekte.

Den beregningsstandard vi oftest støder på - hos lægen, i populære artikler og på helsekost-etiketten - er den Anbefalede Daglige Tilførsel - almindeligvis forkortet til ADT. Hvad er beregningsgrundlaget for denne ADT?

ADT har sin oprindelse i USA, hvor man efter 2. verdenskrig formulerede en række værdier for vitaminer og mineraler, som skulle sikre, at større befolkningsgrupper ikke kom til at lide af svære mangelsygdomme. Disse værdier betegnede man RDA - Recommended Dietary (eller Daily) Allowance - og ADT-værdier er selv i vore dage stort set kopier af de amerikanske RDA og altså nærmest udtryk for en minimal sikkerhedsmargen, i hvert fald slet ikke udtryk for optimale tilførsler, der tilgodeser alle behov.

De er således heller ikke udtryk for den enkelte persons ofte meget individuelle biologiske behov og slet ikke heller de ekstra nutrientkrav, der opstår på grund af sygdom og anden svækkelse, stress, miljøforgiftning, fejlernæring og de mange andre faktorer, vi allerede har nævnt [66].

Eller sagt på en anden måde: RDA/ADT er ikke en standard, der angiver de mængdeforhold, der får den enkelte organisme/person til at fungere på højeste plan, yder effektiv beskyttelse mod sygdomme, beskytter mod stress og forurening og giver en høj immunreaktionsevne (modstandskraft/red.).

Det er heller ikke en standard, der individuelt garanterer den syge, den ældre, den medicinforgiftede, den arveligt belastede, den rekonvalescente (efter nylig overstået sygdom/red.), alkoholikeren eller narkomanen, den overtrætte husmor, det adfærdsvanskelige barn eller - snart sagt - hvem som helst, der har et biokemisk problem - at de sikres de nødvendige vitaminer og mineraler!

Det er derfor fuldstændig uvidenskabeligt, grotesk og tæt på at være kriminelt, når RDA/ADT bruges som opslagstabel til at begrænse patientens indtagelse af nutrienter eller benyttes som en benhård standard for, hvad hvem som helst må få af dette eller hint.

Men det er netop den måde RDA/ADT ofte bruges i lægens konsultationsværelse og på apoteket, hvor man rask væk vildleder folk, skræmmer dem fra vid og sans med ammestuehistorier om vitamin-og mineralforgiftninger og i det hele taget maler fanden på væggen.

At denne misvisende og altid misbrugte RDA/ADT er den eneste officielle standard, som offentligheden som regel bliver bekendt med - nemlig på etiketterne, når de køber kosttilskud - er selvfølgelig faldet mange for brystet, både her og i udlandet. I RDA'ens hjemland, USA, er der forskere, der har prøvet at gøre noget ved sagen. De har opstillet og forsøgt at indføre deres egen standard, som de kalder ODA = Optimal Dietary/Daily Allowances. Det kan vi oversætte til dansk som ODT = Optimal Daglig Tilførsel.

ODT er et forsøg på at skabe en gennemsnitlig standard for, hvad folk bør indtage, ikke for lige netop at slæbe sig fra at blive dødssyg af en eller anden alvorlig mangelsygdom, men for at kunne fungere rimeligt effektivt, være rimeligt beskyttet mod mangelfølger, og i stand til at modstå smitte, stress samt en vis grad af forurening og forgiftning, uden at bukke under. Bemærk, at heller ikke ODT er udtryk for individuelle behov, eller for behovet hos dem, der er meget syge, gamle, arveligt belastede eller på anden måde har specielle behov. Men ODT i det mindste er en langt bedre generel vejleder end ADT [73].

For de syge, de svækkede, de arveligt belastede, de forgiftede, og de kronisk fejlernærede har vi behov for andre standarder. Her taler vi nemlig om egentlig nutrient-behandling. Her bruger man ikke blot de gængse daglige kosttilskudsværdier, her bruger man tilmed ofte mere end ODT, fordi her bruger man nemlig terapeutiske doseringer [47][77].

Disse betragtninger gælder i princippet for alle nutrienter - altså vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, aminosyrer og lignende. Hvad betyder dette så specifikt, når vi taler om værdierne for zink?

RDA for mænd i alderen 19 til 50 er blevet sat til 15 mg per dag og for kvinder i samme aldersgruppe til 12 mg per dag, for gravide dog 15 mg og for ammende 16 til 19 mg. RDA for småbørn er 5 mg og børn indtil 11 år 10 mg. I betragtning af, hvor lave disse værdier er, er det chokerende, når videnskabelige undersøgelser viser, at folk i gennemsnit får zink svarende til kun en til to tredjedele af RDA [38] ! Det vil sige, at visse grupper får langt mindre. Disse tal gælder for USA, men afviger næppe meget fra forholdende i Nordeuropa.

En foreslået ODT (optimal daglig tilførsel/red.) beløber sig til mellem 22.5 og 50 mg for voksne og børn over 4 år. Terapeutiske doseringer, som de fremgår af mange forskellige behandlingsprogrammer, bevæger sig fra 20 mg til 100 mg daglig.

Disse værdier drejer sig selvfølgelig om den samlede daglige indtagelse - altså kostværdier plus eventuelle kosttilskud. Og når vi taler om kosttilskud er det meget væsentligt at understrege, at zink ikke bør gives alene, men som del af et samlet vitamin/mineral-kosttilskud. Som alle andre nutrienter indgår zink i et kompliceret samspil med praktisk talt alle de andre nutrienter. Ingen af disse er solister. Solister findes simpelthen ikke i den biokemiske opera.

Alle nutrienter har hver deres rolle, store som små, og hvis nogen svigter sin rolle eller tilraner sig en rolle af meget større omfang end planlagt, kommer hele forestillingen ud af helsebringende balance. Derfor, når vi taler om kosttilskud og terapeutiske nutrienter, kalder vi det samvirkende ernæringsterapi for at pointere, at denne synergi, dette samspil mellem nutrienter altid skal overholdes.

Når det handler om zink, drejer dette samspil sig for eksempel i første række om forholdet til kobber, som vi allerede har været inde på, men også balancen til selén og andre mineraler er væsentlig. Hvis store mængder solozink tilføres, vil både kobber og selén fortrænges, og det kan - især ved visse alvorlige sygdomme som for eksempel cancer - få svære konsekvenser.

Derfor giver man i første række zink som del af et generelt vitamin/ mineral-kosttilskud og derefter - hvis der yderligere er behov for det - ekstra zink [58] - dog ikke ude af trit med de samtidigt tilførte mængder af kobber [59] og selén [59].

---

• [38] Quillin, Patrick; Healing Nulrients; Vintage Books, Random House, New York; 1989, ISBN 0-679-27187-8.
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [58] Russel; Percy, & WILLIAMS; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary. Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
• [59] Hoffer; A.; The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. 1, 1995
• [66] National Research Council: Recommended Dietary Allowances; 10th ed.; National Academy Press; Washington D.C., 1989.
• [73] Lieberman, Shari & Bruning, Nancy; The Real Vitamin & Mineral Book - Going beyond the RDA for Optimum Health; Avery Publ. Group; 1990, ISBN 0-89529-449-4
• [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2

[Anisa]

7. Zinkmangel og sårheling

Zink er en væsentlig faktor ved sårheling. Patienter efter kirurgiske indgreb, trafikulykker med kødsår eller andre vævsbeskadigelser heler ofte dobbelt så hurtigt som normalt, såfremt de indtager et massivt ekstra tilskud zink som del af deres basale vitamin/mineral-kosttilskud.

Zinksalve er et velkendt gammelt og effektivt håndkøbsmiddel til behandling at sår, brandsår og hudproblemer som for eksempel acne og skinnebenssår. Undersøgelser viser, at zinken fra salven trænger ned i det angrebne område og udbedrer den lokale zinkmangel. Kirurgisk indgreb, brandsår, frakturer og sårskader forårsager chok, der tapper kroppens zinkressourcer og får organismen til at udskille zink gennem urinen. Hvis man hurtigt kompenserede for denne tilstand med zinktilskud, kunne mange komplikationer undgås og sygdomsforløb forkortes.


8. Zinkmangel og hudproblemer

Zinkmangel fører til hudlidelser. Mange hudlidelser har som årsag eller medvirkende faktor en zinkmangel. Utilstrækkelig indtagelse af zink forsinker helbredelsen af disse lidelser.

Hos børn med eksem har man iagttaget meget lave zinkværdier i blodplasma [41][42]. Ved behandling af sådanne tilfælde med 50 mg zink 3 gange daglig plus andet basalt kosttilskud, oplevede man fuld remission for næsten hele gruppen på 40 patienter efter 3 til 8 måneders behandling [43].

Tendensen i disse resultater kan også iagttages i andre undersøgelser og svarer ligeledes til mange behandleres kliniske erfaring ikke blot ved eksem, men også kroniske sår, som for eksempel skinnebenssår og tilmed åreknuder. Her fandt man også ofte nedsatte zinkværdier i blodplasmaet [43].

Acne, en hudlidelse, der er vanskelig at behandle, fremviser et mønster af mangler, hvoraf zink kun udgør én.

Mangelfaktorer ved acne og andre hudlidelser er også de flerumættede fedtsyrer, vitamin E og andre faktorer. Disse nutrienter arbejder sammen med zink. Zinkmanglen kan her ofte konstateres i plasma, hår, negle og i huden selv [45][46]. Især vitamin B-5 (pantothensyre) er på det seneste kommet i fokus ved behandlingen af acne [47][69].


8. Zinkmangel og øjenproblemer

Øjet er et af de organer, der hos det normale sunde individ udviser en af de højeste koncentrationer af vævszink [40]. Zink har således tydeligt nok meget stor betydning for øjets normale funktion, og zinkmangel rammer let dette sårbare organ. En meget vigtig funktion for zink i øjet er utvivlsomt forvaltningen af vitamin A, der ikke alene holder slimhinder fugtige, bløde og immunaktive, men også danner basis for dannelsen af visse enzymer, der fungerer som beskyttende antioxidanter.

Ved øjenlidelser som grå stær og makulær degeneration kan man ikke blot aflæse zinkmanglen, men også registrere forbedringer af tilstanden ved at give patienterne zinktilskud [48][49].

Natteblindhed er det klassiske symptom på A-vitaminmangel. Zink er A-vitaminets transportfaktor og aktivator. Derfor har zink også en funktion, når det gælder om at kurere natteblindhed. Mere om samvirket mellem A vitamin og zink senere i denne bog.

---

• [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
• [41] David; T.J. et al.: Low serum zinc in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 1 1 1 (5):597-601, 1984.
• [42] David; T.J. et al.: Serum level of trace metals in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 122 (4);485-89, 1990)
• [43] Wright; J.V. et al. Dr. Wright's Book on Nutritional Therapy, Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1979
• [45] Pohit; J. et al: Zinc status of acne vulgaris patients; Journal of Applied Nutrition, 37(l);18-25, 1985.
• [46] Michaelson; G., Ljunghall; K.: Patients with dermatitis herpetiformes, acne, psoriasis and Darier's disease have low epidermal zinc concentrations; Acta Derm. Venereol. (Stockholm) 7()(4):304-8, 1990.
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [48] Heinitz; M.: Klinische Monatsblatt fur Augenheilkunde,172(5):778-83,1978.
• [49] Newsome; D.A. et al.: Oral zinc in macular degeneration; Archives of Ophthalmology, 106(2): 1723-4, 1989.
• [69] Lit-Hung Leung; A Stone that Kiils Two Birds; Pantothenic Acid in the Treatment of Acne Vulgaris and Obesity; Journal of Orthomolecular Medicine: pp. 99-114; 2. quarter, 1997, vol. 12, no, 2.

[Anisa]

10. Zinkmangel og sexproblemer

Zink har talrige vigtige funktioner i vort kønsliv. Det er derfor ikke sært, at når zink mangler, medfører det mange seksuelle problemer [4]. Desværre erkendes denne sammenhæng meget sjældent af de autoriserede behandlere i vort samfund, og hvad der i realiteten tit er relativt simple og let løselige problemer udvikler sig derfor ofte til dybe tragedier med impotens, frigiditet, barnløshed og skilsmisse.

Hos den velfungerende kønsmodne mand finder vi nogle af de højeste registrerede zinkkoncentrationer i blærehalskirtlen - også kaldet prostata - og i sæden. I de aktuelle medierapporter om den danske gennemsnitsmands miserable sædkvalitet nævnes ordet zink aldrig. Men gennem mange års erfaring ved den alternative behandler kun alt for godt, at det ofte er her problemet - eller en væsentlig del af det - er at finde. Zink er nemlig ansvarlig for sædens motilitet.

Nej, der stod ikke mobilitet! Men det kunne der sådan set godt have stået. For begge ord betyder i denne sammenhæng bevægelighed, og det er sædens bevægelighed og dermed dens chance for at nå effektivt og befrugtende frem til ægget i livmoderen, det drejer sig om. I et almindeligt mikroskop kan man let afsløre den dårlige sæds svigtende evne til at føre sig frem. Og alle frugtbarhedsklinikker med deres omstændelige og kostbare behandlinger kan ikke gøre en pind ved den sag, sålænge sæden ikke får tilført tilstrækkelig zink til at fyre op under motiliteten.

De biologisk aktive zinkforbindelser, der her er tale om, opbevares i blærehalskirtlen og udtømmes sammen med sæden. Tidligere generationers sundhedsrådgivere beskæftigede sig meget med de skader, som drenge og unge mænd kunne påføre sig selv ved at masturbere. Blindhed og sindssyge var de konsekvenser, de truede med. Senere generationer fejede disse advarsler af bordet, og de betragtes i vore dage som et udtryk for datidens sexangst. Men måske var der alligevel lidt om snakken. For det er faktisk ganske betydelige zinktab, som ufrivillig sædudtømmelse, onani og hektisk kønsaktivitet udsætter hankønnet for. Hos en dreng eller ung mand, der stadig er i vækstperioden, og som måske samtidig lever på underlødig mad med stor indtagelse af sukker og andre tomme kulhydrater, som dertil dyrker konkurrencesport og indtager alkohol, kan den slags ekstra zinktab svække sundheden alvorligt og give sig udslag i både mentale og fysiske lidelser [2].

Zinkmangel fører hos barnet til forsinket kønsudvikling og udeblivende sekundære kønskarakterer. Dette viser sig for eksempel ved manglende behåring af kønsdelene, svigtende skægvækst med mere. Zink-tilskud i tide vil imidlertid genoprette den normale udvikling [4][24][30].

Zink er involveret i celledelingen, i opbygning af vævsprotein, i enzym- og hormonaktivitet og mange andre biologiske aktiviteter og er selvfølgelig derfor af største betydning under svangerskabet og fosterudviklingen. Zinkmangel i denne fase er ofte den direkte årsag til abort, svangerskabskomplikationer som for eksempel graviditets-forgiftning, vanskeliggjort fødsel, fødselsskader, lav fødselsvægt, nedsat immunrespons og forsinket mental udvikling hos barnet. Zinkmangel hos moderen påvirker også mælkeproduktion og -kvalitet. Zink i komælk optages ikke så let af baby som zink fra modermælken [4]. Komælk er også behæftet med andre problemer! [47].

P-piller blokerer for zinkindtagelse, og denne virkning er påviselig i længere tid efter at man er holdt op med at tage dem. Kvinder der bliver gravide efter at have taget p-piller bør derfor være særligt omhyggelige med at opbygge deres zinkressourcer.

PMS er forkortelsen for præmenstruelt syndrom. Denne lidelse, der angriber mange kvinder i vor tid, skyldes i første række fejlernæring og forgiftninger. Den ytrer sig regelmæssigt i perioden inden menstruationens indtræden med en lang række både fysiske og svære mentale symptomer. Flere nutrientmangler medvirker til PMS. Zinkmangel er en af de meget væsentlige, især i typen PMS-A, der udviser stor angst, aggression og periodisk en meget højt kobber-koncentration i blodet [78].

---

• [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
• [4] Tuormaa; Tuula E.: Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [24] Schroeder, Henry A.: The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
• [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; (3. rev. udgave). Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2

Fortsættes på næste side

[Anisa]

11. Zinkmangel og forkølelser

Den almindelige forkølelse er som regel en sæsonbetinget lidelse, der af de fleste betragtes som en uundgåelig del af vinterhalvårets vederstyggeligheder. Som mange af egen erfaring vil kunne bekræfte, kan forkølelser faktisk undgås helt eller næsten ved livsstilssanering og regelmæssig indtagelse af tilstrækkelige kost- og urtetilskud. Men de fleste gør sig ikke den ulejlighed. Folkevitsen er jo, at hvis man behandler en forkølelse, varer den to uger; men hvis man ikke behandler den, så varer den fjorten dage.

Ikke blot er dette helt forkert; men det er også udtryk for en letkøbt holdning overfor en lidelse, der i et større perspektiv er et betydeligt problem, ikke blot fordi forkølelse repræsenterer enorme udgifter for vort sundhedsvæsen og tab for arbejdsmarkedet, men også fordi forkølelse potentielt på længere sigt er en meget væsentlig sundhedstrussel, specielt for de yngste og de ældste, og især fordi situationen frister til at bruge de antibiotika, som vi allesammen allerede har fået for meget af.

Forebyggelse er selvfølgelig det logiske og effektive forsvar. Når først forkølelsen har bemægtiget sig sit offer, bliver sagen jo langt vanskeligere. Dog er der faktisk mulighed for at forkorte lidelsens forløb. Zinkbolcher har i nogle generationer været et godt middel [40][58]. Ifølge nyere undersøgelser kan det reducere et normalt sygdomsforløb til gennemsnitlig den halve tid. Karakteristisk for de fleste forkølelser er jo angrebet på slimhinderne i mund, svælg og luftveje. Her er immunforsvaret altså udsat for lokalt angreb og væsentlig reduceret. Zinkbolchen skal suttes og overfører derved lokalt til slimhinderne den zink, de mangler. Dette stimulerer immunforsvaret.

Ved fremstillingen af zinkbolcher er det væsentligt at vælge de råvarer, der i miljøet i mundhulen har den rette pH og opløselighed til at gøre jobbet. Zinkbolcher kan også med held bruges forebyggende, for eksempel når man bevæger sig ind i et inficeret miljø - bus, kontor, børnehave!

Men man skal ikke betragte zinkbolcher som almindelige bolcher og lade dem ligge fremme! Hvis familiens yngste forspiser sig i dem, kan det let betyde en overdosering, der måske kun giver en forbigående sløvhed, men alligevel ikke er ønskværdig. Og fortsat misbrug kan forskyde kobber- og selenbalancen. Zinkbolcher er ikke slik!

Zink er også kun én af mange naturlige substanser, der er nødvendige til bekæmpelsen af infektioner. Glem ikke de andre - som for eksempel i første række vitamin C og urten Rød Solhat (Echinacea Purpurea/red.)!

Bemærk/red.: siden Erik Kirchheiner har skrevet denne bog, danske apoteker ophørte med at forhandle zinkbolcher, men prøv at søge efter suge- og tyggetabletter i Tyskland, f.eks. Zink Lutschpastillen og Zink Lutschtabletten. Der er mange zink-produkter at finde på tyske (online)apoteker, inkl. zink i kombinationen med C-vitamin.

12: Zinkmangel og immunsvigt

Det er cirka en snes år siden, at man erkendte zinks centrale betyd¬ning for immunforsvaret [4]. Zink stimulerer thymuskirtlen - også kaldet brislen - og formering og aktivitet af samtlige hvide blodlegemer - de såkaldte leukocytter - der er immunforsvarets „soldater". Immunfunktionen er afhængig af en række forskellige sådanne celletyper, hver med sit sæt af funktioner. Blandt disse er T-cellerne, B-cellerne, makrofagerne - der opæder fremmedlegemer, og deraf har fået deres navn: „grovædere" - og NK-celler - fra engelsk: natural kiiler cells = „naturlige dræber celler", der angriber cancerceller. Alle er de afhængige af zink for at kunne fungere og formere sig [4].

Dyreundersøgelser har vist at zinkmangel under fosterperioden forårsagede et medfødt svækket immunforsvar, der ikke senere kunne udbedres væsentligt med zinktilskud eller andre midler. Det tog tre generationer inden denne svækkelse fortog sig. Iagttagelserne kan utvivlsomt overføres til mennesker og advarer os da om at tage zinkbehovet under svangerskabet meget alvorligt.


13: Zinkmangel, børn, ungdom og udvikling

I vor civilisation mangler zink hos unge så vel som gamle; men allermest udpræget og katastrofalt rammer zinkmangel vore børn og præger således både dem og det kommende samfund.

Vi ved nu at en enkelt mangelfaktor kan være ansvarlig både for et barns dårlige opførsel og samtidig for barnets gentagne infektionssygdomme - influenza, forkølelse, mellemørebetændelse med mere. Og den samme mangelfaktor kan være årsag både til barnets dårlige indlæringsevne og dets spisevægring - i hjemmet blot betragtet som dårlig appetit!

Kan denne samme mangelfaktor også hæmme barnets normale vækst og samtidig være ansvarlig for asocial adfærd, kriminalitet, mentale forstyrrelser, blodsukkerproblemer - herunder diabetes! - samt dårlig sårheling, synsdegeneration, hæmning af normal seksuel udvikling, immunsvigt samt hud- og hårproblemer?

Ja!

Når zink mangler, kan alle disse problemer opstå. Og børn rammes særlig hårdt af disse forhold, netop fordi deres vækst og udvikling kræver megen zink.

Børn er også storforbrugere af slik og junk food, der ofte spises i stedet for egentlig, nærende og vævsopbyggende ernæring. Undersøgelser har vist at mange børn på hvad der almindeligvis opfattes som normal kost, ofte får mindre end selv de minimale nødvendige mængder (af næringsstoffer/red.) og undertiden kun brøkdele deraf.

Og disse meget gennemsnitlige værdier bliver selvfølgelig helt ubrugelige i den individuelle situation, hvor barnets forkølelse, slik-indtagelse, svedeture på fodboldbanen og andre forhold skal tages med i beregningerne.

---

• [4] Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
• [50] Diamond; W. John, Cowden; W. Lee, & Goldberg; Burton (Ed.) Alternative Medicine Definitive Guide to Cancer. Future Medicine Publishing, Inc., Tiburon, California; 1997, ISBN 1-887299-01-7