Lad os tale om videnskab

[Helen]

Hej Anisa

Du har ret og jeg lader mig nok også rive lidt med af min skrivetrang, diskussionslyst OG forargelse. Jo flere der orker/kan/vil deltage i samtalen, jo bedre. Jeg vil SÅ gerne høre, de tanker der er derude og vi har jo kun en chance for at ændre noget, når vi er i flok.

Samtidig må vi også vise “magthaverne”, at vi faktisk godt kan diskutere deres påstande. Men det kommer i anden række - og kan selvfølgelig også gøres andre steder end her.


En lille kommentar til det, du skriver:
Du har jo ret i, at universiteter og forskning i høj grad også finansieres af private og endda medicinalindustrien - et faktum, jeg har det med at glemme, fordi det simpelthen ikke hænger sammen i mit hoved. Og når du lige minder mig om det, bliver jeg faktisk lidt opgivende. Det samme gælder, når du peger på læger/forskere sidst i deres karriere, som kæmper for deres position og deres CV. Hvad stiller man op mod det? Skal vi så bare vente på et generationsskifte af læger/forskere? Sommetider virker det lidt som vores eneste mulighed. Men det kræver selvfølgelig også, at vi forsøger at påvirke den kommende generation.

Den hetz du taler om, der køres mod yngre læger, lyder vild. Det kræver vel så, at vi kæmper for ikke at lade “de gamle lægers” holdninger trænge for dybt ned hos de yngre læger. Men hvordan når man så dem? Jeg kan godt forstå, hvis de yngre læger føler sig fastlåste - og måske ikke engang ser i vores retning - hvis kræves af dem, at de “retter ind” for at de kan gøre karriere. Så er det jo ikke så mærkeligt, at de gør det. Selvom det ikke er rigtigt. Og de kan jo faktisk ikke engang gøre en forskel, hvis de står udenfor det gode selskab - det har vi jo set fx med Flytlie (og sikkert flere andre) - som bliver frataget selve muligheden, for at gøre en forskel.

Min seneste oplevelse med en yngre læge, var jo faktisk også meget positiv og jeg oplevede, at han var lydhør overfor mig - men han “rettede jo også ind” især efter at have talt med en overlæge på endokrinologisk. Indtil da havde jeg oplevelsen af, at han troede på mig og kun var interesseret i at hjælpe mig. Men i sidste ende vandt endokrinologens holdning over mit velbefindende.

Det er næsten ubærligt at høre, at I var ved at trænge igennem i 2013, og at det så er gået sådan tilbage siden.

Da jeg skrev "Vi kan sagtens tale om baggrunden for tingenes tilstand, men for at det hele ikke skal ende med at gå op i beskyldninger for konspirationsteorier - er vi nødt til at tage en ting ad gangen" - mente jeg at vi skulle være på vagt og så saglige, at ingen kunne beskylde os for konspirationsteorier, når vi forsøger at gætte os til, hvorfor lægestanden behandler os (som lort), som den jo gør.

Ah ja, okay, jeg misforstod det med konspirationsteorierne! (og jeg kan da godt se, hvordan det er nemt at beskylde os for konspirations-teoretiseren, men jeg er sådan set bare interesseret i at forstå sammenhængene og så længe jeg mærker på egen krop, at der er noget, der ikke hænger sammen i vores system og jeg ikke får nogen forklaringer, der giver mening - så vil jeg selvfølgelig lede efter meningen selv). Og i forhold til dit eksperiment her og som du siger:

Vi har brug for at alle, også de med svækket hukommelse, bliver inkluderet i engagementet med mere end blot et passivt brugernavn. Så kan det godt være, at langt flere kommer til at deltage i fremtidige underskriftsindsamlinger?

Jeg er kun enig.