Altid godt med dit perspektiv, smgj Jeg tror, du har helt ret i, at hormonbehovet ikke er statisk og at kroppen i starten er sløvere til at optage. Det passer nok også meget godt på mit forløb. Det samme med manglende vitaminer/mineraler (osv), som lægger en dæmper på, hvor hurtigt kroppen kan hele. Lave niveauer af forskellige vitaminer/mineraler er jo ret almindeligt ved lavt stofskifte.

Samtidig er der jo også de dybere ubalancer, som kommer af lang tid med lavt stofskifte som fx problemer med kønshormoner og leverproblemer eller hvad folk nu kæmper med. De lægger jo også en dæmper på, hvor hurtigt kroppen kan arbejde og den slags problematikker ændrer man ikke bare fra den ene dag til den anden. Folk herinde fortæller jo også generelt om, at bedringen er gradvis og kan vare i årevis - fuldstændig ligesom nedturen også er gradvis. Og det er skønt at høre, når folk - ligesom du - oplever problemer sjældnere og sjældnere!

Første skridt er nok at ramme dosen og derfra være god ved sig selv og prøve at nyde at kroppen bygger op igen, fremfor at bryde ned (selvom det er nemmere sagt end gjort). Så ja.. Skynde sig langsomt! - hvilket også bliver nemmere og nemmere, vil jeg sige. Så længe der er energi til at have en ordentlig hverdag, så kan man leve med meget.

Selvom jeg oplever min puls som fin nu, så tager jeg også til hver en tid lidt øget puls sammenlignet med et sengeliggende liv.

Jeg tror, vi har haft det lidt på samme måde, med ønsket om at prøve at vække kirtlen igen, smgj - og mon ikke de fleste gerne ville være medicinfri. Som tidligere nævnt, synes jeg, det var svært at acceptere, at jeg ikke ville kunne klare mig alene i junglen - men det træder nu hurtigt i baggrunden, efter jeg har fået det godt igen. Det er jo det, der er vigtigst - så pyt med tanke-eksperimenter. Hvis dog bare, vi så ikke skulle kæmpe mod lægerne, når vi endelig har fundet vej til godt helbred igen.

Det ER noget dritt, at lægerne fokuserer så meget på TSH og ikke vil høre. Det er skræmmende, når det endda handler om helt basale let-forståelige mekanismer og de er ikke engang villige til at vende det med os. Jeg ved ikke, hvad det er, vi skal stille op, for at trænge igennem.

UDOVER det, ja, så er livet bra!