Som en hundehvalp...

[smgj]

Popper innom med en liste over diabetessymptomer.

https://www.dietvsdisease.org/9-earl...-and-children/
https://www.healthline.com/health/di...anced-symptoms

Du kan også se om du finner poster av brukeren som kalles pingvinen her inne. Hun hadde en del overlappende symptomer med det du beskriver. (For hennes del så det ut til å være et komplekst sykdomsbilde med flere autoimmune tilstander - blant annet lavt stoffskifte og diabetes. Uten sammenlikning for øvrig så kan det være greit å lese for å se om man kjenner igjen noe. )

[Gjestebruker M]

Popper innom med en liste over diabetessymptomer.

https://www.dietvsdisease.org/9-earl...-and-children/
https://www.healthline.com/health/di...anced-symptoms

Du kan også se om du finner poster av brukeren som kalles pingvinen her inne. Hun hadde en del overlappende symptomer med det du beskriver. (For hennes del så det ut til å være et komplekst sykdomsbilde med flere autoimmune tilstander - blant annet lavt stoffskifte og diabetes. Uten sammenlikning for øvrig så kan det være greit å lese for å se om man kjenner igjen noe. )

Tusind tak for dine tanker og for link mm
Ja jeg læste igår om symptomer på diabetes, men synes ikke at kunne kende mig selv deri. Jeg er jo voldsomt sulten konstant og mit syn er forbedret, hm...
Jeg vil prøve at stalke pingvinen hihi, tak for din viden <3

[smgj]

Nei, det kan godt hende at det er skivebom. I så fall vil du ha fått vite hva det ikke er.

Men med såpass mange sammenfallende symptomer for diabetes/blodsukkerforstyrrelse generelt:
- hyppig vannlating
- hunger
- irriterte øyne
- søvnproblemer
- uforklarlig vekttap
- smerter i føtter (?)

- hurtig puls (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- svetting (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- forvirring

- underlivsproblemer er ikke ukjent ved ubehandlet diabetes/blodsukkerforstyrrelse hos kvinner.
(PCOS, urinveisinfeksjoner, soppinfeksjoner, økt/unormal utflod, manglende seksuell interesse og neuropati i området)

Og med risikofaktorene
- abilify
- lithium
- quetiapine

i historikken (disse er alle forbundet med høyere diabetesrisiko og/eller å være problematiske i personer med tendenser til ustabil blodsukkerhåndtering generelt -> hyopglycemia) så ville iallfall jeg bedt om å få det vurdert/sjekket ut.
(Ja, mange symptomer er også overlappende med andre sykdomstilstander - og det er heller ikke sikkert at man er "velsignet" med kun én tilstand, men ett sted må man begynne.)

(Om du absolutt ikke vil gå til legen igjen så kan du starte med en blodsukkermåler og se om du kan avkrefte dette problemet selv? )

Lykke til!

[Helen]

Hej M,

Jeg synes også, at du skal prøve at tage kontakt til din læge igen og få tjekket, fx for diabetes, som smgj foreslår. Men som Admin siger - tag din mand med - eller en anden du har tillid til. Og jf. Admins artikel-henvisning, er det nok en fordel, at det er en mand, hvor grotesk det end lyder.

Jeg ved, at psykiske symtomer kan skyldes fysiske problematikker - især hormonelle - men mange læger vender desværre alt for ofte årsagssammenhængen om og argumenterer for, at vores fysiske symptomer snarere er psykiske - som du jo også selv påpeger.

Men det lyder helt sikkert som om, der er hormonel ballade i din krop; humør, energi, appetit, temperatur, søvnproblemer, akne, hovedpine, blødningsforstyrrelser indikerer i hvert fald det. Det er næppe noget, der foregår i dit hoved.

De første par år med lavt stofskifte troede jeg også, at jeg havde stress. Og hormonelle ubalancer kan jo nemt komme til at ligne stress, fordi kroppen ér stresset, når den er syg (og fordi stress-symptomer jo kan være stort set alt). Men hvis rodårsagen er noget helt andet, vil du aldrig kunne fjerne den stress, din krop oplever, før du fjerner rodårsagen! Før behandling vågnede jeg fx konsekvent kl 3 om natten og var lysvågen. Klassisk stress-symptom. Det er først efter, jeg har fået rettet mit stofskifte, at jeg sover tungt og godt hele natten, hver nat.

Få fortalt alle dine symptomer - jeg har ofte fortrudt, at jeg ikke fik beskrevet flere af mine symptomer til min første læge, fordi jeg altid havde følelsen af at skulle skynde mig, af at være til besvær og ja, hypokonder. Men din læges mening om, hvorvidt du er hypokonder eller ej skal ikke afholde dig. Læger er bare mennesker og de har samme tendens til bias og fejl-rate som alle os andre.

Jeg ved det ikke, men nogengange kan det måske være en hjælp at snakke med lægen mere direkte om jeres samarbejde og fx sige, at du jo kun bliver ved med at komme, fordi der bliver ved med at være noget galt(!). Det kan måske minde ham om den ulige magt-relation, der er indbygget i læge-patient-forholdet, og som giver ham et kæmpe ansvar.

Hvis relationen bliver for “betændt” og præget af mistro, kan det jo ende med at sidste udvej er at skifte læge. Det har jeg selv gjort og selvom det ikke er optimalt og man ikke ved, hvordan relationen til den nye læge bliver, så kan det jo blive sådan, at man ikke har noget at tabe. Hvis du ikke får nogen svar ud af at gå til lægen igen (hvadenten det er fordi, han ikke vil lave flere undersøgelser eller fordi undersøgelserne viser sig at være “normale”), kunne det måske være en ide at spare sammen til en privatlæge.

Hvor længe har du været helt medicinfri? Jeg tænker på, om nogle af dine ubalancer kan være udtryk for, at du har fået alle mulige præparater, som skal ud af systemet?

Jeg håber, at du snart får noget medvind.

[Gjestebruker M]

Hej M,

Jeg synes også, at du skal prøve at tage kontakt til din læge igen og få tjekket, fx for diabetes, som smgj foreslår. Men som Admin siger - tag din mand med - eller en anden du har tillid til. Og jf. Admins artikel-henvisning, er det nok en fordel, at det er en mand, hvor grotesk det end lyder.

Jeg ved, at psykiske symtomer kan skyldes fysiske problematikker - især hormonelle - men mange læger vender desværre alt for ofte årsagssammenhængen om og argumenterer for, at vores fysiske symptomer snarere er psykiske - som du jo også selv påpeger.

Men det lyder helt sikkert som om, der er hormonel ballade i din krop; humør, energi, appetit, temperatur, søvnproblemer, akne, hovedpine, blødningsforstyrrelser indikerer i hvert fald det. Det er næppe noget, der foregår i dit hoved.

De første par år med lavt stofskifte troede jeg også, at jeg havde stress. Og hormonelle ubalancer kan jo nemt komme til at ligne stress, fordi kroppen ér stresset, når den er syg (og fordi stress-symptomer jo kan være stort set alt). Men hvis rodårsagen er noget helt andet, vil du aldrig kunne fjerne den stress, din krop oplever, før du fjerner rodårsagen! Før behandling vågnede jeg fx konsekvent kl 3 om natten og var lysvågen. Klassisk stress-symptom. Det er først efter, jeg har fået rettet mit stofskifte, at jeg sover tungt og godt hele natten, hver nat.

Få fortalt alle dine symptomer - jeg har ofte fortrudt, at jeg ikke fik beskrevet flere af mine symptomer til min første læge, fordi jeg altid havde følelsen af at skulle skynde mig, af at være til besvær og ja, hypokonder. Men din læges mening om, hvorvidt du er hypokonder eller ej skal ikke afholde dig. Læger er bare mennesker og de har samme tendens til bias og fejl-rate som alle os andre.

Jeg ved det ikke, men nogengange kan det måske være en hjælp at snakke med lægen mere direkte om jeres samarbejde og fx sige, at du jo kun bliver ved med at komme, fordi der bliver ved med at være noget galt(!). Det kan måske minde ham om den ulige magt-relation, der er indbygget i læge-patient-forholdet, og som giver ham et kæmpe ansvar.

Hvis relationen bliver for “betændt” og præget af mistro, kan det jo ende med at sidste udvej er at skifte læge. Det har jeg selv gjort og selvom det ikke er optimalt og man ikke ved, hvordan relationen til den nye læge bliver, så kan det jo blive sådan, at man ikke har noget at tabe. Hvis du ikke får nogen svar ud af at gå til lægen igen (hvadenten det er fordi, han ikke vil lave flere undersøgelser eller fordi undersøgelserne viser sig at være “normale”), kunne det måske være en ide at spare sammen til en privatlæge.

Hvor længe har du været helt medicinfri? Jeg tænker på, om nogle af dine ubalancer kan være udtryk for, at du har fået alle mulige præparater, som skal ud af systemet?

Jeg håber, at du snart får noget medvind.

Kære Helen.
Tak fordi du deler dine erfaringer.

Jeg har været uden abilify i et år, og uden...åh jeg fik noget stemningsstabiliserende som egentlig var antiepileptisk...hed det måske topimax? Det tror jeg Det har jeg også været foruden i et år. Quetiapin (seroquel) har jeg taget som PN i over 5 år, og senest en halv 25 mg igår i håbet om en enkelt uafbrudt nattesøvn.
Jeg har været på lave doser da jeg reagerer kraftigt på medicin.

[Gjestebruker M]

Undskyld jeg ikke har responderet i nogle dage. Havde en helt skør weekend som har taget mig nogle dage at komme ovenpå (stadig ikke frisk) og midt i alt går min tlf i stykker, som er min eneste adgang hertil. Nok om det.
Jeg svarer jer lige hver især med citat og tak for jeres tid <3

[Gjestebruker M]

Nei, det kan godt hende at det er skivebom. I så fall vil du ha fått vite hva det ikke er.

Men med såpass mange sammenfallende symptomer for diabetes/blodsukkerforstyrrelse generelt:
- hyppig vannlating
- hunger
- irriterte øyne
- søvnproblemer
- uforklarlig vekttap
- smerter i føtter (?)

- hurtig puls (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- svetting (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- forvirring

- underlivsproblemer er ikke ukjent ved ubehandlet diabetes/blodsukkerforstyrrelse hos kvinner.
(PCOS, urinveisinfeksjoner, soppinfeksjoner, økt/unormal utflod, manglende seksuell interesse og neuropati i området)

Og med risikofaktorene
- abilify
- lithium
- quetiapine

i historikken (disse er alle forbundet med høyere diabetesrisiko og/eller å være problematiske i personer med tendenser til ustabil blodsukkerhåndtering generelt -> hyopglycemia) så ville iallfall jeg bedt om å få det vurdert/sjekket ut.
(Ja, mange symptomer er også overlappende med andre sykdomstilstander - og det er heller ikke sikkert at man er "velsignet" med kun én tilstand, men ett sted må man begynne.)

(Om du absolutt ikke vil gå til legen igjen så kan du starte med en blodsukkermåler og se om du kan avkrefte dette problemet selv? )

Lykke til!

Ja det lyder da bestemt som noget jeg skal have tjekket

Jeg kender ingen med en måler, men kan måske købe en, kan se de fåes billigt, men er det stadig sikre resultater så, ved du det?

[smgj]

Ja det lyder da bestemt som noget jeg skal have tjekket

Jeg kender ingen med en måler, men kan måske købe en, kan se de fåes billigt, men er det stadig sikre resultater så, ved du det?

Hei

Jeg vet svært lite om blodsukker og blodsukkermålinger. Når det er sagt vil jeg tro de er pålitelige (siden folk med diabetes styrer sin medisin basert på dem).
Kanskje du kjenner noen med diabetes som kan mer eller kan spørre på et apotek?

Lykke til!

[Helen]

Hej M,

Ja, du har jo været ude af medicinen en rum tid, så tænker ikke, at det er den, der skaber al balladen.

Jeg synes også, du skal prøve blodsukkermåleren. Apparatet er tit billigt, men de "strips" man bruger er desværre ofte lidt pebrede. Men i dit tilfælde, tror jeg, de kunne være givet godt ud. Jeg har selv en herhjemme, som jeg har brugt i de perioder, hvor jeg oplevede blodsukker-ubalancer. Mit blodsukker har ikke været kritisk, men ofte i den lave ende, så jeg brugte det til at tjekke blodsukker inden sengetid fx, for hvis det var for lavt, ville det tit betyde, at jeg vågnede om natten. Det fungerede helt fint og det er smart, at du kan tjekke det flere gange i løbet af dagen, for at få et indtryk af, hvordan det svinger.

Hvis du ikke får noget ud af lægen eller blodsukkerapparat, kan du også overveje hormon-spyttests og få tjekket, hvordan dine kønshormoner ligger. Det kan måske også give en fornemmelse af, hvad der er los. Læger bruger blodprøver og dem kan man efter sigende ikke bruge til så meget, når det gælder kønshormoner. Det koster selvfølgelig også, så tænker det er en mulighed, du kan tage, hvis ingen af de andre giver pote.

[Gjestebruker M]

Igen må jeg bekalge at jeg ikke har vendt tilbag. Jeg er kommet hjem fra neurologsij fordi jeg sejler rundt. Kan ikke holde balancen. Hjerne scannet og ører tjekket. De ved ikke hvad det er. Fik nok og skred hjem. Bad dem tjekke stofskift men de tjekke igen kun tsh. 1.28.
Beklager jeg skriver elsndigt men jeg kan ikke f okuser, så prøver optiker igen. Læge mekt jeg skeler, har være til optiker med dt før man han memte ikke der var noget.
Prøver nu idag.
Vender tilbage Brå jeg kan.
Tak for jet