Tak for info, Admin. Det er den samme arbejdsgruppe, der tales om, tror jeg bestemt. Måske er jeg bare så ny i dette foretagende, at jeg virkelig tror på, at noget er ved at ændre sig lige nu. Måske er det sket 100 gange før - og så er det bare min første gang ;)

Det er heller ikke fordi, jeg ikke er desillusioneret af mit eget forløb med sundhedsvæsnet. Jeg nåede også at være syg længe, før det vendte for mig. Og det er udelukkende takket være min egen research og lægerne Flytlie, at det vendte. Det etablerede sundhedssystem har gjort nada for mig. Men alligevel er jeg stadig så optimistisk - og naiv måske - at jeg tror, at der er en chance for, at noget vil flytte sig nu. Ikke mindst på grund af sociale medier, underskriftsindsamlinger og protester fra de læger, som stadig kæmper for os. Jeg skrev også et - synes jeg selv - velargumenteret brev til sundhedsministeren, som jeg er nødt til at tro, har gjort indtryk på en eller anden derinde. Oveni alt det andet de må modtage fra os for tiden.

Jeg er ikke så meget inde i, hvad patientforeningerne gør for os i den arbejdsproces, som nu er igang, men jeg regner da stærkt med, at de kridter skoene og smeder mens jernet er varmt - ikke mindst som en del af den der arbejdsgruppe. Jeg opfatter det som om, vi har momentum lige nu - det eneste vi kan gøre, er jo at gøre alt, hvad vi kan hver især. Og så må vi se resultatet til sommer. Og hvis det ikke lykkes.. Så må vi fortsætte med at give vores mening til kende, hvor vi kan. Og ja, hutle os igennem behandlingssystemet med de tips og tricks, vi nu kan lære af hinanden.

Det lyder i øvrigt også fremragende med informerende hjemmesider, som hviler på evidens. Vi har brug for, at kunne overskue al den info, der er derude (åh! som med alt andet).

Og ja, jeg er også enig i, at lægestanden er en af de vigtigste faktorer i at flytte noget. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår til bunds alle de interesser, der er på spil, som gør, at lægerne ikke ville være interesserede i, at vi får det så godt, som vi kan få det (det kunne i øvrigt være dejligt, at forstå lidt bedre). Deres egen stolthed; meritter, livsværk og legacy, som du skriver. Men kan den modstand holde? Hvor længe kan man basere forskning på det hidtidige behandlingsparadigme, når det så kraftigt slår revner, som det er tilfældet? Ja, jeg ved godt, at verden er langt ude og uretfærdig, men der må efterhånden være så meget klokkeklar evidens som støtter NDT og en revurdering af normal-referencerammen for lavt stofskifte. Eller om ikke andet, så mange beretninger, at man bliver nødt til at undersøge det?

For mig handler det ikke kun om, at man accepterer NDT. På baggrund af mine egne oplevelser, mener jeg, at det også er et kæmpe problem, at referencerammen for normalt stofskifte er for bred og der er for mange, der ikke engang diagnosticeres. Så hvor syntetisk medicin måske har en vis (omend lille) chance for at virke, så er der 0% chance for at få hjælp, hvis man ikke anerkendes som syg. Der er en kæmpe uvidenhed på stofskifteområdet, men paradigmeskifte sker vel også ofte nedefra. Og over en lang periode - og protesten har jo eksisteret, kan jeg se, flere år før nu.

Så… Det er vel i gang?

Vi skal selvfølgelig ikke være totalt naive og tro at det hele bare ordner sig - jeg synes, at alle dem der kan, skal op på barrikaderne, med det de kan. Jeg tror kun, at vi opnår forandring med dialog - så hvis den kommer i form af en arbejdsgruppe, så hilser jeg det velkomment. Og jeg synes ikke, vi skal opgive initiativet på på forhånd. Samtidig er jeg også meget glad for, at I fortsætter ufortrødent med jeres strategi i forhold til at oplyse - det er vigtigt!