Fra Erfa Thyroid til jod

[Admin]

Jeg vil lige komme med en update på min jod-rejse. Desværre blev den ikke helt så eventyrlig, som jeg troede, den ville, da jeg skrev den 8. februar.

Jeg var ellers meget bevidst om, at jeg ikke skulle være for hurtig til at berette om min succes, for at være sikker på, at det i virkeligheden ikke skyldtes Erfa fremfor jod. Men det er der noget, der tyder på, at jeg var alligevel.

Jeg trappede (som der står i de tidligere indlæg) ud af Erfa fra starten af december og var helt Erfa-fri fra 1. januar. Så da jeg stadig havde det godt fem uger senere, tænkte jeg, at Erfa’en måtte være ude af systemet og at mine fremskridt måtte skyldes jod. Og faktisk havde jeg det godt indtil slutningen af februar, med undtagelse af enkelte dage - det vil sige to hele måneder uden Erfa - men så crashede jeg så også. Jeg lå i min seng virkelig meget de følgende tre uger. Æv, mand.

Pludselig blev kontrasten også meget tydelig; altså mellem at have det godt og have lavt stofskifte. Måske fordi jeg lidt havde glemt, hvordan det er at have det godt. Så da energien forsvandt igen, var det næsten ikke til at bære.

Efter tre ugers crash kunne jeg konkludere, at det ikke gik den rigtige vej og måtte også sande, at det alligevel ikke var jod alene, der gjorde det for mig. Men det kan selvfølgelig godt være, at jod har hjulpet på, at jeg kunne optage Erfa’en. Min puls reagerede i hvert fald tit kort tid efter, at jeg havde taget jod. Det kan også være, at jeg simpelthen havde øget dosen for hurtigt i efteråret og derfor gået direkte fra lavt til højt stofskifte. Det er lidt svært at sige. Måske var det en blanding. Grundlæggende har jeg nu stadig ret stor tiltro til jod - ikke mindst på baggrund af alt, hvad jeg har læst efterhånden - og jeg tager stadig jod; pt. 15 mg dagligt. Og jeg synes også, at læger i langt højere grad bør prøve at give stofskiftepatienter jod før medicin.

Nå, men jeg startede altså på Erfa igen 20. marts (og droppede planen om at give jod et helt halvt år). Denne gang øgede jeg lidt langsommere end jeg gjorde i mit første forsøg i efteråret og det lader til, at jeg indtil videre har ramt mit max omkring 120 mg. Det er gået meget mere smooth denne gang, end det gjorde i efteråret, hvor jeg ligesom ikke rigtig mærkede nogen positiv effekt og konstant havde høj puls - der var jeg også helt oppe på 165 mg. Effekten er kommet lige så stille denne gang - og der er ingen puls-problemer. Den seneste uge er energien begyndt at komme tilbage for alvor.

Så jeg ved ikke Admin, måske trådens titel og intro bør ændres igen eller måske skal den helt fjernes? Det styrer du, i fht. hvad du synes, er bedst. Jeg beklager virkelig de komplicerede forløb, jeg har haft, som nok ikke gavner forummet det helt store. Det havde været fedt at bidrage med en solstråle-historie - og selvfølgelig havde det ikke mindst været fedt, hvis jod-projektet var lykkedes. Men nu lader det i det mindste til, at det lykkes med at få livet tilbage - og det er jo nok i bund og grund det vigtigste. Men jeg beklager i hvert fald besværet!

Mange hilsner til jer alle,
/H

Hej Tak for hilsner og update.

Der er ingen grund til at ændre trådens titel, idet i bund og grund er det uløseligt forbundet med jod, uanset at du ikke kunne fuldstændig kvitte behandlingen med Erfa Thyroid. Af dit forløb at dømme - hvis du fra starten havde været klar over at du havde jodmangel, og din jodmangel blev behandlet ligeledes fra starten... ville du højst sandsynligt være helt rask (frisk) i dag.

Hvad de færreste (om nogen overhovedet inkl. lægerne) er klar over, er at selv de mildeste grader af jodmangel laver om på skjoldbruskkirtlens hormondannelse og måden, alle fire deiodinaser (DIO1, DIO2, DIO3 og IYD = de enzymer som står for omdannelsen af T4 til T3 i de forskellige, kroppens vævsgrupper/organer) fungerer på.

Derudover ved ikke mange (om nogen) at deiodinesernes molekyler er selv opbygget af bl.a. atomer af jod, hvilket selvfølgelig påvirker deiodinasernes selveste mængde og aktivitet og det betyder, at ved jodmangel, selv i den mildeste grad - er der færre aktive deiodinase-molekyler til rådighed for omdannelsen af T4 til T3. Mon de fleste af de mange mennesker, der lider af lavt stofskifte angiveligt fordi de ikke omdanner nok af T4 til T3, i virkeligheden lider af det fordi langvarig jodmangel har skadet deres omdannelse af T4 til T3?

Resultatet bliver, at jo længere jodmanglen, selv i sin mildeste grad får lov til at bestå, desto mere "vedværende" bliver de biofysiske og biokemiske, strukturelle/systemiske ændringer, jodmanglen påvirker menneskekroppen til i den tid jodmanglen fortsætter.

Selv om det lyder underligt, fortsætter den funktionelle jodmangel alligevel, uanset at jodmanglen begynder at blive behandlet med tilskud af jod, fordi at "kurere" jodmangel minder temmelig meget om at vende en supertanker i rumsø - det kan ikke gøres i en håndevending og det kan ikke gøres hurtigt. Det kan tage adskillige timer at vende en supertanker 180 grader, og det tager mindst to år at helbrede jodmangel, uanset om behandlingsdoserne er lave, moderate eller høje, og hvis man starter højt og hurtigt kan man sagtens misse sit mål, som det er sket for dig.

Fortvivl ikke. Du er allerede godt på vej, selv om det fremover gerne må gå langsommere end du måske oprindeligt havde lyst til. Hvis du fortsætter med f.eks. 6+ mg/dag jod, dog gerne uden at stresse kroppens selv-reparations-funktioner med overflow af dagligt jod over 10-12 mg, samtidigt med at du bliver doseret med Thyroid Erfa så du med denne kombination, efterhånden opnår en stabil tilstand af symptomfrihed - kan det sagtens ske at du af og til vil opleve at dit stofskifte selv giver dig besked på at sætte Erfa-dosen ned, eller måske lidt op mod vinteren, og så igen ned, måske endnu lidt mere ned end sidst? Og således kan det fortsætte gennem et par år eller tre, indtil du måske når til en helt Erfa-fri tilstand af stofskiftet, hvor du ikke længere behøver behandling med Erfa?

Det er set før, men det også er set før, at enkelte optimister fulgte op på succesen ved også at "trappe ud" af tilskud af jod, hvorefter efter nogen tid kom deres lavt stofskifte tilbage for fulde gardiner. Det sker altid når folk opfatter jod som lægemiddel, i stedet for at opfatte jod som det den er: et næringsstof, som er nødvendigt at tilføre lige som det er nødvendigt at spise og drikke, for at overleve.

Hvor meget daglig jod netop du har behov for at fungere optimalt vil vise sig efterhånden som du fortsætter med at balancere jod med Thyroid Erfa, indtil Erfa evt. udfaser sig selv. Nogle ender med at trives meget fint med kun 2 mg jod/dag, mens andre trives ikke før de er oppe på 10, 20 eller 50 mg per dag. Så er der andre der er nødt til at fortsætte med kombinationen af jod og Thyroid (eller syntetisk T4) fordi de åbenbart er så celle-skadede af langvarig jodmangel, at deres kroppe ikke længere kan repareres fuldstændigt, men så længe de passer deres medicin og jod, har de det alligevel enormt meget bedre end de havde det før.

At tilpasse jod og medicindose til hinanden er derfor en langvarig process, (nogen gange) op ad bakke, fordi de individuelle biokemiske præferencer er så forskellige individerne imellem. Det kan man ikke gøre noget ved, andet end at styre/sigte efter graden af symptomfrihed og glædes ved selv de mindste bedringer. Hvis du kan smide tøjlerne og lade din krop reparere sig i sit eget tempo, uden (for) hyppige eksperimenter eller tvangsforventninger, bliver du sandsynligvis belønnet med et liv, du ellers troede, var gone forever.

Det bedste ville være, hvis du ikke konstant er opmærksom på effekten af din behandling, men bruger selv de korteste symptom-frie øjeblikke til at bygge andet (end sygdom, forventninger osv.) mål for tilværelsen, helst noget interessant og meningsfyldt (for dig), som vil få dig til, hver aften at glæde dig til at stå op næste morgen.

Held og lykke!