Viser søkeresultater 1 til 10 av 27
Threaded View
-
07-09-12, 11:46 #7
Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge
Hej Pisces
Nej, du stiller ikke for mange spørgsmål, men det er selve Graves-realaterede kostanvisninger, der er lidt langt imellem, nok fordi (gætter jeg) at i de fleste tilfælde fører behandlingen af Graves til lavt stofskifte, og så bliver Graves-kostråd ikke længere relevante for de fleste. Ellers kunne man, som du allerede har nævnt, vælge goitrogene fødevarer man sædvanligvis bør undgå ved lavt stofskifte, men problemet er at flere af dem som f.eks. hirse eller flerumættede planteolier (de såkaldt "sunde"
), godt nok hæmmer stofskiftet, men samtidigt også forvolder så mange andre skader på gener, og dermed på helbredet i det hele taget, at det ville svare til at kurere hovedpine med at hugge hovedet af, billedligt talt...
Jeg vil derfor foreslå til overvejelse, at flytte fokus fra Graves til autoimmunitet generelt, idet der findes virkelig mange gode kilder til viden om neddæmpning af de autoimmune sygdomme, herunder Graves, ved hjælp af kost. Desuden, antiinflammatorisk kost er under alle omstændigheder ekstremt gavnlig for alle, men specielt gavner den i forhold til aldring. Ikke fordi man bliver "forever young" af inflammatorisk kost, men fordi den aldrende krop gradvis mister evnen til at håndtere den biokemisk belastning, almindelig kost under alle omstændigheder fører med sig, hvilket den antiinflammatorisk kost netop ikke gør. Antiinflammatorisk kost er kort sagt - skånsom for os i alle aldre, med gevinst for helbredet, stigende med alderen.
I skrivende stund er der ikke meget læsestof at finde i Danmark, men i udlandet er der masser hvis man søger efter "anti-inflammatory diet". Man kan også søge efter oplysninger om "paleo diet", "low carb" og "LCHF" (low carb high fat), idet alle disse tre kost-principper er ekstremt anti-inflammatoriske. Du kan også holde øje med forummet Mat som medisin mot autoimmune sykdomme. Lige pt er der endnu ikke så meget indhold derinde, men det kommer nok hen ad vejen.
Hvis det viser sig at der ikke er andet at gøre, i forhold til lægernes arsenal af løsninger... vil du fortsat have en rimelig chance at sikre din fremtid mod lavt stofskifte, såfremt du er parat til IKKE at anerkende alderdommen som eneårsag til de evt. kommende plager pga. hormonmangel. Kombinationen af lavt stofskifte og stigende alder udgør et standardsvar man modtager fra lægen når man henvender sig med sine symptomer og plager. Det plejer at lukke enhver diskussion, og nægter man at finde sig i det, risikerer man at blive stemplet som en besværlig patient, der overfokuserer på sygdommen og nægter at indrette sit liv med den.
Det er bedst, hvis du på forhånd tager stilling til din situation - om du ønsker føje lægerne ("det er bare alderen, kære frue"), eller om du vil insistere på at have et liv, selv med (evt. senere) lavt stofskifte. Selv om kun en (halv)del af skjoldbruskkirtlen bliver fjernet, kan det lave stofskifte komme alligevel, og hvis det sker, så er det under alle omstændigheder så afgjort værd at kæmpe for behandling med Thyreoid fra Glostrup Apotek, eller med et af de andre NDT-præparater (NDT = Natural Desiccated Thyroid USP), fuldt ud lovligt købt på recept i et af apoteker i EU, vil du være i stand til at genopbygge dit liv til næsten normalt.
Det vil kræve at du sætter dig ind i viden om disse lægemidler, for helst at undgå for lav dosering, og for at lære om at blodprøveresultater ser anderledes ud and hvis man er i syntetisk behandling. Her på forummet findes mange medicinsk-videnskabelige kilder til viden om NDT, og du kan komme tilbage hvis det bliver vanskeligt for dig at komme i gang med at læse og lære.
At dømme efter din tabel (#19), mens dit TT3 holder sig nogenlunde lige højt, svinger dit FT4 mellem højt og ekstremt lavt, men fordi de dage, de højeste værdier blev målt, mangler målinger af TSH, er det ikke muligt at gætte, hvilken type antistoffer roder det hele til for dig. Men de forsvinder ikke med operationen og det er set før, at folk med "svingende" stofskifte kan på et tidspunkt også udvikle TPO-antistoffer og diagnosen kan meget vel blive til Graves/Hashimoto's - kombination mellem højt og lavt stofskifte, rimeligt uforudsigelig - hvornår den ene eller den anden skiftes til at dominere.
Såfremt det sker, er dette endnu en (god) grund til ikke at nøjes med syntetisk behandling, idet forskellen mellem syntetisk T4-analog og NDT er, at mens den første metaboliseres direkte, NDT er "bufret" dvs. hormonmolekylerne befinder sig i en proteinbinding, hvorfra de frigives kun i akkurat de mængder, der aktuelt er plads til i systemet. Meget nyttig egenskab de dage stofskiftet svinger mod for højt igen, hvorimod når det svinger mod lavt, frigives alle hormoner fra NDTs proteinbinding og tilføres hvor stofskiftet ellers ville svinge for lavt ned.
Når det er sagt, så håber jeg at det kommer til at gå så godt med dig, at du slet ikke får brug for hverken gode råd eller for at komme tilbage. Krydser fingre. God bedring. Held og lykke.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Fjernet skjoldbruskkirtel 2009. Trætte binyrer. Savner min kirtel...
Av Ceven i forumet Lavt stoffskifteSvar: 29Siste melding: 04-12-13, 23:29 -
Gode råd søges. Værre af Eltroxin og Levaxin?
Av paxx i forumet Mange symptomer, men flotte blodprøverSvar: 3Siste melding: 02-01-10, 08:53 -
Skal hele skjoldbruskkirtlen opereres væk?
Av Pochahonta i forumet Høyt stoffskifteSvar: 2Siste melding: 19-10-09, 14:24 -
Skal opereres
Av Angelina i forumet OperasjonssalenSvar: 2Siste melding: 25-10-07, 17:33 -
Jeg skal opereres på Ullvål, så håper kirugene dere er flinke.
Av mor3barn i forumet Høyt stoffskifteSvar: 6Siste melding: 08-10-07, 12:31



Svar med sitat

Bokmerker