Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."
Pointen med at nævne Google er ikke at pådrage Google ansvaret for indholdet af det, som skrives på Nettet, men at påpege at de som benytter Google til at finde information, de efterfølgende formidler videre - de gør sig ikke umage for at læse kilderne "ordentligt", nøjes med overskrifter og nøgleord, og overlader det til deres læsere, selv "at finde hoved og hale" i artiklen, indlægget osv.

Læsere søger, finder og læser for at finde ud af noget... De er pr definition den svage, sagesløse part i sin søgen efter information, de har brug for. Det er dette behov, som den (her) pågældende hjemmeside-ejer vil opfylde, ved at påtage sig opgaven at informere.

Hvordan løses opgaven?

Opgaven kan løses som jeg gør det ved at søge efter primær information, sekundær information og verificerende information (så er vi tilbage ved Google igen) - eller som nogle gør det - søge efter information, finde den, og nærmest u-bearbejdet (så er vi tilbage ved Atlantis-artiklens overskrift: "Is Google Making Us Stupid?") afskrive/klaske den videre. Uanset hvordan vi end vender det og drejer, havner vi hele tiden tilbage ved Google (som søgemaskine). Ikke med anklager (af Google) for noget som helst, men blot for at påpege pointen om, at informationen fundet på denne måde bliver spejlet gennem hjemmesideejerens egne forudsætninger, eller værre - mangel på samme.

Man kan spørge sig selv om, hvad er den pågældende hjemmesidens primære hensigt: at hjælpe mennesker, eller successivt at fylde hjemmesiden med nyt indhold, for at tiltrække flere nye og fastholde gamle læsere = trafik.

Hvad er forskellen mellem disse to motiver - den altruistiske og den egoistiske?

Det er for så vidt let nok.

For at opnå det første (at hjælpe = altruisme) - skal hjemmesiden "ofre sig" for læseren (læse, finde tid, forstå, analysere og sikre informationen mod misforståelser)...

For at opnå det andet (at øge trafikken = egoisme) - bliver læseren ofret ved at hjemmesiden undlader at sikre informationen mod misforståelser....




Når man gør det (videreformidler information) for at hjælpe sin hjemmeside (egoisme), er det bydende nødvendigt at opdatere siden med nyt indhold helst hver dag, eller næsten. Uanset tilsyneladende gode hensigter, er der ikke tid til at bearbejde maskinoversættelser, eller tid til at være nøjeregnende med baggrundstjek og kildekritik, eller at læse i traditionel forstand, som artiklen Gør Google os dumme ? netop påpeger.




Når man gør det (videreformidler information) for at hjælpe (altruisme), er læserens bedste i fokus, og man gør alt for at sikre sin læser mod misforståelser, fejlfortolkninger og frygt.

Hvis budskabet - med eller uden hensigt - frames (ordlægges) uden hensyn til sine læseres forudsætninger, kan frygten blive det, de får ud af at læse på hjemmesiden. Især hvis det oprindeligt var netop frygten ("jeg er bange for at denne sygdom vil ødelægge mit liv" eller anden frygtens genstand, i denne forbindelse), der i første omgang har jaget læseren ud på Nettet, for at finde ud af det.

Det er ikke med glæde og positiv forventning, at man går på Nettet for at finde information om lavt stofskifte. Mange gør det for at finde (livreddende - håber de) information, herunder.... advarsler mod at lavt stofskifte kan blive endnu værre, end det er i forvejen - hvilket det også bliver, hvis den fundne information er sjusket, forvirrende, inkonsekvent eller tydeligt ikke forstået af den, som formidler den....

Hvordan ved man, hvilken type side man er havnet på?

Er der daglige, eller flere gange dagligt opdateringer på en hjemmeside... ender man i en inferno af inkonsistende informationer, man nærmest bliver mindre oplyst af, end man var da man kom forbi. Det kendetegner hjemmesider, der eksisterer for at gavne sig selv.

Er opdateringer sjældnere end daglige, er det også langt mere overskueligt og gennemsigtigt nok til at gennemskue opdateringers kvalitet. "Kvalitet" er, når man vitterlig kan bruge information til noget, på sine egne præmisser. Det kendetegner hjemmesider, der eksisterer for at gavne sine læsere.

Hvad er mine forudsætninger for at skrive alt dette?

Jeg har været en opmærksom læser og flittig skrive-aktiv på Internettet i hypothyreose-segmentet siden 2005.

Ti år er lang tid.... at lære af.