Is Google Making Us Dangerous?

[smgj]

Nåvel - det kan vel like snart være meg som leser...

Neida. Jeg skjønner hva du frykter. Og jeg er også på mange måter enig. som rådgiver er man ansvarlig for å ikke gi råd som man vet er feil, og også å tilkjennegi de begrensninger man har/forutsetninger man legger til grunn. F.eks utdannelse/ikke utdannelse. Når det er sagt så stoler jeg vel mye mer på den kunnskap samlet her inne enn f.eks på fastlegen min sin. Selv om jeg også innser at sannnsynligvis er ikke all kunnskap her inne riktig - og definitivt ikke riktig for alle.

Og jeg ser også varsko'et ditt. Det ER mange sensasjonsformuleringer, spesielt i introer til diverse artikler som ved nærmere ettersyn ikke viser seg å oppfylle det introen lovte. Det gjelder både "fagstoff" og "amatørsider"... Men jeg synes vel at det ofte (dessverre) er lettere å gjennomskue det når innholdet ikke holder vann og er skrevet av en ikke-fag-person, enn når en fagperson tar feil. Det nesten utelukkende på grunn av det språk som benyttes. Fagspråk er vel og bra, men fordrer at også leseren har vokabularet... Om leseren ikke har det, så er i praksis innholdet utilgjengelig og uverifiserbart.

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

[Anisa]

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

Bliv endelig ved med at rote deg utpå viddene. Det er også utpå viddene at det mest spændende "stof" findes, hvor jeg også før har lært en masse om sprogets magt til at lede eller vildlede, og om hvor vildledte kan læsere risikere at blive, når de kastes for en flom af ord....

Lad os se på to eksempler på, hvordan frygten bestemmer, hvordan nyerhvervet information kan blive forstået:

Vi har to forskellige informationer (f.eks. artikler): Information X og Information Y.

Eksempel 1.
En person med en bestemt sygdom søger information på Internettet og finder Information X der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling A og behandling B.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling A at 300 syge vil blive helbredt. Prognosen ved behandling B er sandsynligheden for at alle overlever er 1/3, mens sandsynligheden for at alle dør, er 2/3.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling A eller behandling B?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling A, fordi de helst ser dem selv blandt de 300 overlevende, end de vi risikere havne blandt de (alle) 900 der dør.

Eksempel 2.
En person med samme sygdom (som i forrige eksempel) søger information på Internettet og finder Information Y der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling C og behandling D.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling C at 600 syge vil dø. Prognosen ved behandling D er, at der er 1/3-del sandsynlighed for at alle bliver helbredt og 2/3-del sandsynlighed for at alle dør.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling C eller behandling D?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling D, fordi de helst ser dem selv blandt de 1/3 del overlevende, end de vi risikere havne blandt de 600 der dør.

Nu er tiden inde til at henlede opmærksomheden på, at de to tankeeksperimenter går ud på fuldstændig DET SAMME.

Behandling A siger at 300 (af 900) vil overleve, og behandling C siger at 600 (af 900) vil dø. Det samme gælder behandling B, som siger at 600 (af 900) vil dø, og behandling D siger at 300 (af 900) vil overleve.

Det betyder at budskabet er nøjagtig DET SAMME i henholdsvis Information X og Information Y fundet på Internettet. Alligevel de googlende patienter, der søger livreddende information, vælger to tilsyneladende vidt forskellige behandlinger, selv om disse behandlinger i virkeligheden giver nøjagtig samme odds for helbredelse og død....

Hvorfor er det sket?

Det sker fordi Information X og Information Y var formuleret (ordlagt) forskelligt, uanset at begge behandlinger (A og D) redder (og ellers "dømmer" til døden) nøjagtig samme antal syge.

Det er måden at formulere en given information, der ubevidst påvirker vores selvopholdelsesdrift (overlevelsesinstinkt), som altid først og fremmest er fokuseret på at undgå mulige farer. Denne proces forløber automatisk, hurtigt og ubevidst, så de fleste mennesker opdager slet ikke, at deres valg bliver påvirket af måden, informationen er udformet på.

Hvad hvis vi forlader eksperimentet et øjeblik, og betragter Information X og Information Y som i virkeligheden informerende om henholdsvis gode og dårlige behandlinger, men alene måden begge informationer, hver især er formuleret (ordlagt = framet) på, får således halvdelen af læsere til at vælge den dårlige behandling ?

Personligt, er jeg altid hysterisk opmærksom på, hvordan det jeg beskriver kan ende med at blive opfattet, så jeg ikke ender med at understøtte det selvsamme, jeg ellers ønsker at advare mod.

Ja, sprogets veje er uransagelige, hvis man (til)lader det.