Is Google Making Us Dangerous?

[smgj]

Jeg fant igjen artikkelen. Innslaget er http://www.aftenposten.no/100Sport/s...e-558414_1.snd

Her går det langt i å hevdes at man ikke bør ha meninger eller gi tips om man ikke har (lang) uttdanning innen emnet.
Jeg synes det er å gå altfor langt - å frata lekfolk meningers rett. Sålenge de som skriver ikke utgir seg for å være noe annet enn lekfolk så ligger verifiseringsansvaret på den som velger å følge de råd som blir gitt.

For ikke å snakke om at jeg ser at ekspertene er redde for "konkurranse". De selger som regel timer selv.

Vi vet i dag at det tar rundt 40 år før ny forskning blir satt ut i praksis. I mellomtiden undervises gamle dogmer på utdanningsinstitusjonene. Vi trenger at man våger å lytte bredt - at man tør. Men det er ikke risikofritt.

Poenget mitt er at dessverre så gir sannsynligvis jodfanatikerne "råd" i like god mening som vi gjør her. Og selv om man aldri så mye skulle ønske at all informasjon man finner er korrekt - så vil den ikke være det. Enten man leser tester, blogger eller aviser. Det eneste man kan gjøre for å imøtegå det man mener er feil er å komme med overbevisende dokumentasjon. Og det er til syvende og sist den som ønsker å følge det ene eller andre rådet som må ta ansvaret for sine avgjørelser ... Det er uansett den personen som må ta støyten også.

Sorry, dette ble usammenhengende og kjapt...

[Anisa]

Hej igen

Ikke for usammenhengende og kjapt... for mig at forstå hvad du mener, og... jeg er enig. Igen.

Jeg mener ikke, at man absolut skal have en doktorgrad, før man skal have ret til at beskæftige sig med faglige emner.

En dårlig læge, er så absolut mere farlig for patienter, end en dygtig blogger ("Mange leger er fortsatt en fare for sine pasienter. Allmenpraktiserende leger er ofte alene med pasientene og det føres ingen kontroll med behandlingen de gir." Kilde: Aftenposten d. 2. februar 2008), men en bestemt vending er jeg dog enig i, i artiklen du henviser til:

"- Vi vet at særlig ungdommer følger rådene som gis av bloggere. I den grad du gir tips, har du derfor et kjempeansvar."

Omskrivet til at passe med i vores hypo-verden, bliver det til:

"- Vi vet at særlig pasienter med lavt stoffskife følger rådene som gis av lavt-stoffskifte-hjemmesider. I den grad de gir tips, har de derfor et kjempeansvar."

Nogen gange frygter jeg et tidlig stadie af intellektuelt forfald hos mig selv... siden jeg øjensynligt ikke magter at forklare baggrunden for mit ærinde med denne tråd? Det netop er ansvaret for, hvordan man ordlægger sig på Nettet, når man formidler hypo-viden til hypo-mennesker, min anke alene går på.

Alene formen og ordvalg i måden, man forfatter en bestemt (internet)artikel på - kan lede til flere vidt forskellige pointer. Måden man formulerer "nyheden" fører til bestemte konklusioner... Tilsigtet eller utilsigtet. Befordrende eller skræmmende for læsere, afhængig af, hvilke øjne der skriver og hvilke øjne der læser.

En underviser i litteratur sagde en gang til mig: "at læse er at se med den andens øjne". Det er derfor udelukkende forfatterens opgave og ansvar, at skrive på sådan en måde, at den minimerer risikoen for misforståelser mest muligt. Det kan umuligt være for meget forlangt.... eller?

[smgj]

Nåvel - det kan vel like snart være meg som leser...

Neida. Jeg skjønner hva du frykter. Og jeg er også på mange måter enig. som rådgiver er man ansvarlig for å ikke gi råd som man vet er feil, og også å tilkjennegi de begrensninger man har/forutsetninger man legger til grunn. F.eks utdannelse/ikke utdannelse. Når det er sagt så stoler jeg vel mye mer på den kunnskap samlet her inne enn f.eks på fastlegen min sin. Selv om jeg også innser at sannnsynligvis er ikke all kunnskap her inne riktig - og definitivt ikke riktig for alle.

Og jeg ser også varsko'et ditt. Det ER mange sensasjonsformuleringer, spesielt i introer til diverse artikler som ved nærmere ettersyn ikke viser seg å oppfylle det introen lovte. Det gjelder både "fagstoff" og "amatørsider"... Men jeg synes vel at det ofte (dessverre) er lettere å gjennomskue det når innholdet ikke holder vann og er skrevet av en ikke-fag-person, enn når en fagperson tar feil. Det nesten utelukkende på grunn av det språk som benyttes. Fagspråk er vel og bra, men fordrer at også leseren har vokabularet... Om leseren ikke har det, så er i praksis innholdet utilgjengelig og uverifiserbart.

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

[Anisa]

Nei - nå roter jeg meg utpå viddene igjen.

Bliv endelig ved med at rote deg utpå viddene. Det er også utpå viddene at det mest spændende "stof" findes, hvor jeg også før har lært en masse om sprogets magt til at lede eller vildlede, og om hvor vildledte kan læsere risikere at blive, når de kastes for en flom af ord....

Lad os se på to eksempler på, hvordan frygten bestemmer, hvordan nyerhvervet information kan blive forstået:

Vi har to forskellige informationer (f.eks. artikler): Information X og Information Y.

Eksempel 1.
En person med en bestemt sygdom søger information på Internettet og finder Information X der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling A og behandling B.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling A at 300 syge vil blive helbredt. Prognosen ved behandling B er sandsynligheden for at alle overlever er 1/3, mens sandsynligheden for at alle dør, er 2/3.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling A eller behandling B?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling A, fordi de helst ser dem selv blandt de 300 overlevende, end de vi risikere havne blandt de (alle) 900 der dør.

Eksempel 2.
En person med samme sygdom (som i forrige eksempel) søger information på Internettet og finder Information Y der beskriver to mulige behandlinger for denne sygdom: behandling C og behandling D.

Statistisk for hver 900 syge er prognosen ved behandling C at 600 syge vil dø. Prognosen ved behandling D er, at der er 1/3-del sandsynlighed for at alle bliver helbredt og 2/3-del sandsynlighed for at alle dør.

Hvilken behandling bliver foretrukket af denne person? Behandling C eller behandling D?

Iflg. tidligere eksperimenter i framing, vælger de fleste behandling D, fordi de helst ser dem selv blandt de 1/3 del overlevende, end de vi risikere havne blandt de 600 der dør.

Nu er tiden inde til at henlede opmærksomheden på, at de to tankeeksperimenter går ud på fuldstændig DET SAMME.

Behandling A siger at 300 (af 900) vil overleve, og behandling C siger at 600 (af 900) vil dø. Det samme gælder behandling B, som siger at 600 (af 900) vil dø, og behandling D siger at 300 (af 900) vil overleve.

Det betyder at budskabet er nøjagtig DET SAMME i henholdsvis Information X og Information Y fundet på Internettet. Alligevel de googlende patienter, der søger livreddende information, vælger to tilsyneladende vidt forskellige behandlinger, selv om disse behandlinger i virkeligheden giver nøjagtig samme odds for helbredelse og død....

Hvorfor er det sket?

Det sker fordi Information X og Information Y var formuleret (ordlagt) forskelligt, uanset at begge behandlinger (A og D) redder (og ellers "dømmer" til døden) nøjagtig samme antal syge.

Det er måden at formulere en given information, der ubevidst påvirker vores selvopholdelsesdrift (overlevelsesinstinkt), som altid først og fremmest er fokuseret på at undgå mulige farer. Denne proces forløber automatisk, hurtigt og ubevidst, så de fleste mennesker opdager slet ikke, at deres valg bliver påvirket af måden, informationen er udformet på.

Hvad hvis vi forlader eksperimentet et øjeblik, og betragter Information X og Information Y som i virkeligheden informerende om henholdsvis gode og dårlige behandlinger, men alene måden begge informationer, hver især er formuleret (ordlagt = framet) på, får således halvdelen af læsere til at vælge den dårlige behandling ?

Personligt, er jeg altid hysterisk opmærksom på, hvordan det jeg beskriver kan ende med at blive opfattet, så jeg ikke ender med at understøtte det selvsamme, jeg ellers ønsker at advare mod.

Ja, sprogets veje er uransagelige, hvis man (til)lader det.