Kære Vigdis

Tak for din kommentar, som så blev anledning til at vende tilbage til jer, som jeg gerne har villet i lang tid.

Jeg tror, det er sjældent eller aldrig, at der er én årsag til en multisystemisk sygdom - jeg tænker, den er multifaktoriel.

Hypotesen, som du anfører, er den samme, som liaisonpsykiaterne har: Vi har en neurotisk tilstand, som kommer til udtryk som kropslige symptomer. Man kan altså have en psykisk lidelse uden at have det psykisk dårligt, eller man kan lide psykisk uden at have det psykisk dårligt - i stedet kommer det til udtryk i kroppen.

Det er det, forsøgsdiagnosen "funktionel lidelse" (her bodily distress syndrome) eller somatoform forstyrrelse (nuværende betegnelse i WHO) dækker over.

Gid det var så vel. Jeg har arbejdet mere med mig selv end de fleste mennesker nogensinde kommer til, og jeg er alligevel blevet mere og mere syg.

Det er da heller ikke sådan, at jeg forstår psykosomatik. Jeg forstår det først og fremmest som en sårbarhed, man kan have overfor forskellige sygdomme, der sommetider kan spille en rolle ligesom gener, miljø osv.

Uforløst sorg eller uforløste traumer f.eks. skaber ravage i form af bl.a. spændings- og stresstilstande, og disse hæmmer jo bl.a. fordøjelsen og andre funktioner som f.eks. afgiftning, de skaber inflammation, de sværkker immunforsvaret, de tærer på hormonerne og forårsager måske ubalance i dem, mens det at "komme til ro med sig selv" bidrager til en bedre kropslig balance. F.eks. er det dokumenteret, at langvarig stress svækker immunforsvaret og at stressreduktion virker positivt overfor inflammation. Et traume er en form for tilbageholdelse, hvor man samtidig er i en årvågen tilstand, og det tærrer selvfølgelig på kroppen, når det bliver langvarigt.

Jeg mener, at man med fordel kan tage sig af alt, der kan bidrage til, at man får det bedre, og som patient, klient og psykoterapeut medregner jeg selvfølgelig også den faktor, at man kan arbejde med sig selv på en måde, så man kan komme til at bevæge sig frit her i verden præcis som man er - uden at skulle skjule noget, holde på noget, æde andre menneskers forestillinger om en eller undertrykke sig.

Efter lang, lang tid og stadig forværring af min tilstand, nærmer jeg mig nu en mere præcis diagnose.

Det er sandsynligvis sådan, at den forbedring jeg oplevede efter min blindtarmsoperation især skyldes, at jeg under operationen fik intravenøs antibiotisk behandling. Operationen har dog sandsynligvis reddet mit liv, fordi jeg næsten ikke kunne komme til at behandle infektioner, før jeg fik den, og jeg har efterfølgende taget mere end 5 kg på. Jeg lå lige akkurat på grænsen til undervægtig.

Men efter nogen tid, blev jeg rigtig dårlig igen, og siden er det blevet værre. Jeg har derfor fået lavet flere tests, og nu er der fundet borrelia, bartonella, babesia og mycoplasma. Det er altså systemiske infektioner, der har slået sig ned i tarmene og ikke omvendt.

Jeg kæmper for at få infektionerne under kontrol, men de er meget aggressive. Det er heldigvis lykkedes mig at få arrangeret, at jeg kan komme til tysk læge i denne måned, og det er en nødvendighed. Samtidig tåler jeg desværre ikke ret meget behandling, så rejsen bliver lang - endnu lægere, end jeg håbede i det sidste indlæg.

Det ændrer ikke på, at min sygdom er multisystemisk efter alle de år, og at det er strengt nødvendigt at behandlingen er helhedsorienteret.
F.eks. har jeg fået brug for en endnu højere dosis thyroid, der er ubalance i flere andre hormoner og dette er desværre bare et hjørne af det hele.

Jeg er desværre for afkræftet til at skrive meget mere herinde, men jeg tænker på jer og håber, at I har det godt!

Kærlig hilsen
Luuna