The role of iodine in carcinogenesis

Essential Nutrients in Carcinogenesis 1986, pp 529-542
dr. Jerrold M. Ward,
Masato Ohshima, MD, Department of Pathology, Nissei Hospital, 6–3–8 Itachibori, Nishi-ku, Osaka 550, Japan.

Abstract. Iodine is an essential nutrient for the normal growth and development of humans and animals and is necessary for normal metabolism and regulation of thyroid hormones. Iodine excess can produce thyrotoxicosis but not cancer. However, radioiodine is carcinogenic for the thyroid gland. Dietary iodine deficiency is associated with goiter in humans and animals. The goiter develops because of a feedback system between thyroid hormones, the pituitary gland, and the hypothalamus, and it regulates the synthesis and release of thyroid-stimulating hormone. Chronic hypersecretion of thyroid-stimulating hormone causes profound goiter (diffuse thyroid hyperplasia), which appears to be related to carcinogenesis. Chronic dietary iodine deficiency in rats leads to thyroid follicular adenomas by 12 months and follicular carcinomas by 18 months. An increased risk of thyroid cancer has been reported in humans with goiter and those living in some iodine-deficient areas of the world. In very recent animal studies, iodine deficiency, chemical goitrogens, and thyroid toxins have been shown to have potent tumor-promoting effects. In rats, iodine deficiency is a much more effective tumor promoter than it is a carcinogen, suggesting that a similar relationship may exist in human populations. These studies suggest that a major role of iodine is to prevent the formation of thyroid tumors in humans and animals.

Dr. Ward er konsulent indenfor Veterinary Pathology efter at have forsket for US National Cancer Institute. Han fungerer også som Special Volunteer i the Laboratory of Immunopathology, NIAID, NIH sideløbende med sin stilling som Adjunct Professor på Cornell University College of Veterinary Medicine, og the Adjunct Faculty at The Jackson Laboratory.

Jeg remser op alle dr. Wards fine titler og arbejdsområder for at understrege at det er ikke en Hr. Hvem-Som-Helst der har lagt navn til denne forskning i jod og cancer - for at forhindre jodofobernes sædvanlige forsøg på at miskreditere alt og alle, jodofoberne ikke er enige med - i deres Korstogt Mod Jod. Hvis nogen har noget at indvende mod at dr. Ward er dr.med.vet dvs. en dyrlæge, er med-forskeren dr. Masato Ohshima til gengæld en "rigtig" læge, MD, ansat ved Department of Pathology, Nissei Hospital, Osaka, Japan. Og hvem skulle kende jod bedre end en japaner...

OK. De to herrer skriver følgende i Abstract til deres forskningsartikel The role of iodine in carcinogenesis (link eller link med referencer til artiklen):

Abstract (frit efter): Jod er et næringsstof der er vigtigt for normal vækst og udvikling af mennesker og dyr, samt nødvendigt for normal metabolisme og regulering af thyreoideahormoner. Selv om overeksponering for jod (dvs. mange, mange tusind mcg jod pr dag og på ubestemt tid - læs om det her/red.) kan forårsage thyreotoksikose, er jod ikke kræftfremkaldende. Derimod radioaktivt jod er kræftfremkaldende. Jodmangel som følge af jodfattig kost er forbundet med udviklingen af struma hos mennesker og dyr.

Struma udvikles når kroppens feedback mellem thyreoideahormoner, hypofysen og hypothalamus - reagerer på underskud af thyreoideahormoner med at øge sekretion af thyreoidea-stimulerende hormon - TSH. Det er når TSH øges og fortsætter permanent at udsondres forhøjet - kronisk hypersekretion - at skjoldbruskkirtlen begynder at øge sit omfang dvs. vokser (diffus skjoldbruskkirtel hyperplasi = abnorm vækst i antallet af celler i et organ), hvilket synes at være relateret til carcinogenese (som er en latinsk betegnelse for den proces, der gradvist ændrer en normal celle til en kræftcelle/red.).

Forsøgsrotter der fodres med jodfattig kost udvikler follikulære ("varme" = hormonproducerende som reaktion på jodmangel/red.) knuder i skjoldbruskkirtlen allerede efter 12 måneder med jodmangel påført dem i laboratoriet. Efter yderligere 6 måneder med jodmangel bliver disse follikulære knuder til follikulært karcinom - follikulær kræft i skjoldbruskkirtlen. En øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen er blevet rapporteret hos mennesker med struma og andre der bor i områder med jodmangel.

Dyreforsøg har vist at jodmangel og kemiske goitrogener (stoffer som hæmmer optag af jod/red.) har en kraftfuld tumor-fremmende virkning. Fordi rotteforsøg har påvist at jodmangel er en effektiv tumor promotor (fra "promovere" = hjælpe frem; fremme/red.), tyder det på at jodmangel kan have tilsvarende effekt på mennesker.

Resultater af forskningsforsøg antyder at jod spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af kræft i skjoldbruskkirtlen hos mennesker og dyr.

Fordelen ved at have en dyrlæge eller som her - en forsker i veterinærvidenskab - til at udføre forsøg med jod og jodmangel - er at tilsvarende menneskeforsøg med sigte på at påvise at kronisk jodmangel er kræft-fremmende - ville ikke blive tilladt. Desuden har rotter og lignende forsøgsdyr så meget hurtigere livsprocesser (pga. kortere levetid) end mennesker, at resultater af disse forsøg kunne opnås allerede i løbet 1-2 år, mens det ville nok tage i omegnen af 20-30 år ved menneskeforsøg.