The Iodine Crisis av Lynne Farrow

[Anisa]

Det var virkelig informativt Jeg har nu set begge videoer, og de er rigtig gode (jeg er alene hjemme ) Jeg er nu kureret for min job-fobi. Og jeg har fundet ud af, at det, der altid har skræmt os, er kun den halve sandhed. Wolff-Chaikoff effekten ved for meget jod - det med at skjoldbruskkirtlen lukkede ned - faktisk var en begrænset periode. Der blev udgivet et studie året efter, der viste, at efter 50 timer fungerede skjoldbruskkirtlen igen (det var hos rotter, der havde fået så for meget jod).

Enig. Jeg har allerede brokket mig over Wolff-Chaikoff effekten i denne tråd.

Det er en kendsgerning, at forskningen bag The Wolff-Chaikoff Effect er ikke troværdig, og hvis tilsvarende blev gennemført i dag, på tilsvarende præmisser og "effekten" blev konkluderet som den blev i 1948 - ville den blive kategoriseret som "videnskabelig uredelighed. The Wolff-Chaikoff Effect er hele den skolemedicinske professions kollektive selvbedrag, der har skadet planeten Jordens samlede befolkning mere, at alle tidernes naturkatastrofer og krige tilsammen!

Dr. Abraham kommenterer denne sag således: "Shortly after the Axis powers capitulated and World War II came to an end, UC-Berkley dropped a bombshell in 1948, which became known as the Wolff-Chaikoff Effect. Where the swords of many nations failed, the pens of two men succeeded. The Wolff-Chaikoff Effect resulted in the removal of iodine from the food supply, and most likely caused a lot of misery and death in the US due to its negative impact on iodine consumption by the population and on the use of inorganic, non-radioactive iodine in medical practice." (Kilde, find "The Wolff-Chaikoff Effect: Crying Wolf?")

Denne latterlige "epokegørende" videnskabelig artikel, der siden 1948 har skadet helbredet hos mennesker over hele Jorden, bærer den fine overskrift "Plasma inorganic iodide as a homeostatic regulator of thyroid function" og er en direkte forløber for opfindelsen af begrebet: The Wolff-Chaikoff Effect. Artiklen kan læses her.

Problemet med denne "forskning" er, at dr. Wolff og dr. Chaikoff overhovedet IKKE vurderede "thyroid function" undervejs og fremsatte denne "forsknings" konklusioner, uden en eneste gang at have målt værdier af T4 og T3. For det er netop det, som er sket: Skjoldbruskkirtlens funktion vurderedes uden at måle thyreoideahormoner i forsøgsrotter. The Wolff-Chaikoff Effect er aldrig blevet efterprøvet/verificeret af tilsvarende forskning på mennesker. Og helt ærligt...

... hvad i alverden skulle man også efterprøve/verificere når ingen The Wolff-Chaikoff Effect manifesterede sig i de stakkels forsøgsrotter, de udviklede hverken hypothyreose, hyperthyreose eller knuder... uanset at den mængde jod hver af dem blev injiceret med ville svare til, at et menneske på ca. 70 kg blev injiceret med 155.555 mcg jodid = ca. 150 mg jodid ad gangen. Det har Wolff og Chaikoff reddet ved at opfinde "escape" from Wolff-Chaikoff Effect, og så forblev denne "effekt" gudskelov farlig, uanset at den slet ikke forekommer i virkeligheden.

I virkeligheden har den moderne medicinske forskning allerede selv ført bevis på at jod er ufatteligt trygt selv i megahøje doser. Man skal op på mellem en kvart og en halv million mcg ren jod pr dag, i 1-2 uger indtil akkumuleret til 3.730.000 mcg ren jod i kroppen. Dernæst videre til en vedligeholdelsesdose på 100-400 mg jod dgl. hvilket svarer til mellem 37.300 og 149.200 mcg rent jod dagligt, og alligevel vil det hos 90-98% af brugere aldrig nogensinde påvirke thyreoidea i retning af hypo eller hyper... Bare se indlæg om Amiodaroine.