Er meget træt og har T3 = 0.9

[Anisa]

Jeg har endnu ikke involveret mine børn i detaljer omkring problemet, da jeg helst vil klare det, uden at give dem bekymringer. Og jeg behøver heldigvis ikke økonomisk hjælp fra dem.

Det sidste er altid bedst... at kunne selv betale for sine fornødenheder... men det første synes jeg, er et problem. Som sagt, kærlighed går begge vegne, eller burde gøre det. Som din indstilling er nu - forhindrer du dine børn i at kære sig om dig, uanset at dine grunde er ædle. Hvis vi faldt døde om i morgen... er jeg sikker på at vores børn ville overleve os med en evig skyldfølelse over ikke at have set det komme, og derfor ikke kunne gøre noget. Man kan også være for stædig og for standhaftig. Ikke specielt praktiske egenskaber for en forælder til voksne børn.

Tro mig - jeg taler af lærerig erfaring. Elsker du dine børn, behandler du dem med respekt og lader dem udleve deres bedste egenskaber (som du jo var med til selv at opdrage dem til, eller hur) når der er brug for det. Tro mig - du har brug for det, og det har dine børn også, uanset at det kan ske noget akavet til at begynde med, når man ikke lige frem er vant til at udtrykke omsorg i det daglige.

Men jeg er i princippet imod at betale selv, efter at jeg i et langt liv har betalt en større formue i skat. Derfor synes jeg, systemet skal udfordres til ende, inden jeg selv griber til pengepungen. Det er muligt jeg er fjollet på det punkt, men det er nok en naiv retfærdighedssans, som jeg ikke sådan bare kan kaste af mig.

Hvis jeg gik ind for flueknepperi kunne jeg sige, at i så fald kan dine plager umuligt være svære nok. Alligevel er jeg overordnet 1000% enig med dig. Jeg har også betalt formuer til samfundet, men det er alle andre (politikere og skrankepaver) der bestemmer, hvad vores skattekroner skal gå til... Desuden, kære Regal - du skal vælge dine kampe (her principper) med omhu, fordi det er en kamp du ikke kan vinde, ene og alene pga. vores begrænset livslængde.

Du kan ganske enkelt risikere at ende med at betale dobbelt: med kongens mønt i skat i fortiden, med yderligere forringelser af helbredet i fremtiden. Det mener jeg ikke at nogen principper er værd, selv om jeg ellers er ganske principfast selv, kan du tro. Men systemet overlever og fortsætter trods alle udfordringer simpelthen fordi du kan ikke leve længe nok til at vinde over det. Og da slet ikke med tiltagende svaghed og slaphed, efterhånden som hormonmangelen ødelægger mere og mere af din krop og sind.

Eller kunne jeg spørge anderledes: tror du virkelig at du hellere vågner deprimeret og slap hver morgen for resten af dit liv, end du vil overliste systemet til at skaffe dig selv den hjælp, dette system alligevel er ude af stand til at yde dig?

Havde vores levetid været 2-3 århundreder, ville der være en god mening i at tage denne kamp op, men med vores korte rest-levetid, er det tidsspilde. Og forresten, hvordan har du ellers tænkt dig at kæmpe med T3 på 0,9-1,1 ? Du har sikkert besvær med bare at komme op af sengen hver morgen, med disse tal?

Jeg håber i hvert fald, at du vil foretage et grundigt eftersyn af dine principper for at finde ud af, hvilke af dem er værd at... dø for. Ingen, håber jeg, i relation til din thyreoideasygdom. Synes også, at du har fået "lektier for" nok for en dag.

Kan du have en god dag, helst bedre end i morges.