Hej Cin

Ja, jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan du klarer dagen og vejen med så lidt T3 og så lavt jern. Jeg kan godt forstå at du er usikker på om det er lavt stofskifte eller insulinresistens der er årsagen til dine plager. Men det er ikke insulinresistens som giver dig lavt T3 eller lavt jern, vel?

Kan du huske hvad var begrundelsen for, at du er blevet taget af Metformin? Og hvad med din kost? Jeg ved at mange danske PCOs patienter får det rigtig meget bedre af lavkarbo, og det fik mig til at tænke på den kost du selv spiser. Denne PCOs-tilpasset kost er nemlig ret god også ved hypothyreose, og indført permanent - kan den lette en hel del plagsomme symptomer, lige så længe som man holder sig til den kost. Der er endda rigtig mange kvinder med PCOs som det var lykkedes at blive gravide på denne kost, og føde fuldbårne sunde babyer. En dansk læge har endda skrevet en bog om det.

Jeg ved virkelig ikke, hvordan du kan forklare din læge at du har lavt stofskifte, når selv så lave værdier af T3 som dine, ikke gør indtryk og får lægen til at reflektere over, hvad i alverden foregår med dit helbred. Måske burde du bare gå direkte tæt på og sige lige så direkte - om det ikke snart er på tide at tage konsekvensen af dit lave T3 og gå i gang med at teste kombinationsbehandling Levaxin/Liothyronin ? Fordi en ting er sikker som amen i kirken: dit T3 ER for lavt til at eksistere på, har længe været for lavt, og hvis lægen ikke selv har en bedre idè om at gøre noget - må han/hun hellere skrive recepten på Liothyronin i tillæg til Levaxin, og se hvordan det går med det.

Har du mod på at forlange af lægen at enten gør han/hun som du beder om - eller skal han/hun finde på (andet) råd selv. Du bør lade lægen se og føle, at denne gang nægter du gå tomhændet hjem. Det må være nok med alle de mange år du gjorde netop det. Nu skal lægen handle og det skal han/hun ikke være i tvivl om, at du forventer og nøjes ikke med mindre - end lægens handling. Du bliver nok nødt til at "hjælpe" lægen til at fatte det, nu han/hun ikke har fattet det selv, så længe.

At du har så lavt jern er også et (stort) problem, men jern hænger ubrydeligt sammen med selen og jod. Det vil aldrig lykkes at få jern op, så længe selen eller selen/jod ikke indbyrdes balancerer. Du kunne måske starte med at spise 3-5 paranødder hver dag, på ubestemt tid, og se om det vil have en lille smule effekt på dit befindende? Paranødder er ekstremt rige på selen. Senere kan man føje et par dråber jod til, hver dag, men først paranødder hvis du vil lade dig overtale. Det håber jeg, du gør, fordi et eller andet sted må man starte, dog helst ikke med for meget på en gang.

I det hele taget mener jeg, at du må prøve - på sigt - at begynde tænke mere i selvhjælp. Selv med den bedste lægehjælp, skader det aldrig, stille og roligt gå i gang med gradvis at tilpasse sin kost, så den bliver aflastende, i stedet for belastende. Efterhånden kan man - lige så stille og roligt - langsomt begynde at teste nogle få gode, støttende kosttilskud. Man må starte et sted og lade tiden arbejde for sig. Det er i hvert fald min erfaring. Tro mig - jeg ved hvad du går igennem - jeg var ved at dø af denne satans sygdom i sin tid, og jeg ved derfor hvor håbløst det hele kan se ud, når man er aller mest udslidt, og ikke engang orker at tage et skridt ad gangen. Men der ER altså håb.

Held og lykke.