Dagboken til Vibeke W

[Anisa]

På grunn av at det ikke er en aktuell problemstilling i Norge mer, sjekkes ikke mitt nivå av jod....

Men jeg tenker på dette med jod, er det skadelig å ta et tilskudd av jod selv om det ikke er påvist at jeg har mangel? Hvis et lite tilskudd kan forhindre strumaen å vokse videre er jo det bedre enn at den vokser og jeg må operere?

Det bliver du nødt til selv at tage hånd om - læse, lære og tage en beslutning. Der er no way in hell, at en skandinavisk skolemediciner kan vejlede dig om jod.

En ting er sikker: man dør IKKE af jod loading test, som den bedste mulighed for fastslå OM der er tale om jodmangel. Ved jod-loading test indtager man en bestemt mængde jod, hvorefter man indsamler urin til jod-analysen. Udskilles mellem 95-97 % af jod igen - har man ikke jodmangel. Udskilles under 95% jod - har man jodmangel, hvis grad afhænger af hvor meget jod er udskilt efter indtagelsen af "loading-dosen": jo mindre jod udskilles igen, jo større jodmangel. Det tager op til 2 år før jodmangel-tilstand er udbedret ved tilskud af Lugol's. Det tager så lang tid fordi - jo større jodmangel i udgangspunkt, jo længere tid det tager at få kroppen omstillet fra "jodmangel-management" til "jodmætning-management". Du kan finde relevante søgeord i denne Guide.

Problemet med jod er, at det er en af de eneste grundstoffer, som menneskekroppen IKKE kan deponere, og er derfor afhængig af daglig tilførsel af jod!! Daglig tilførsel. 1200 mcg er den mængde som bl.a. WHO angiver som den øvre grænse for safe indtag af jod pr dag. Det er sikkert som amen i kirken, at man kan ikke spise sig til blot det halve ved at spise vores moderne kost, idet de enorme mængder af Omega-6 i lakse-foder og ellers foderet til husdyr og fjerkræ, har kraftigt reduceret indhold af jod i kød og mejeriprodukter. Hvem orker at spise 2 kg u-opdrættede sild hver dag, for at få i sig jod nok til godt helbred? Ikke jeg...

Vores almindelig jod i døgnurin test er upålidelig, fordi den viser falsk "OK" ved kosthold indeholdende meget mere Omega-6 end animalsk Omega-3 - dvs. det meste af vores købe-mad. Vegetabilsk Omega-3 fungerer stort set lige så jod-goitrogent som Omega-6. Særlig alle afarter af rapsolier, dvs. ren rapsolie og ellers alle fødevarer produceret med rapsolie - hver eneste dag afmonterer og skyller jod ud i stride strømme, hvilket forfalsker resultater af jod i døgnurin-prøven. Alle er glade: ingen jodmangel på papiret, mens den stakkels menneskekrop bliver ved med forsøge at fungere med jodmangel.

Du bør insistere kraftigt på at lægen får fingeren ud og undersøger din struma for "varme" ("toksiske" hedder det også) knuder, selv om en enkel "varm" knude er allerede rigeligt til at give folk hyperthyreose. En ikke autoimmun hyperthyreose med varme-knude-struma (Multinodøs/nodøs toksisk struma), får man af jodmangel.... efter at man har haft en "almindelig" knudestruma - "kold" dvs. uden ekstra hormon-produktion, et stykke tid. Punktum! Det kan kun gå for langsomt med at få det undersøgt!

Du er nødt til at få det afklaret af flere grunde:

1. en "kold" knudestruma bliver i de fleste tilfælde til en "varm" - jo længere man går med jodmangel, og da kan antallet af disse "varme" knuder øges;
2. du kan risikere at blive sat på Neo-Mercazole, og få lavt stofskifte (berg og dalbane);
3. du kan risikere at blive behandlet med radiojod, og få lavt stofskifte (berg og dalbane);
4. du kan risikere at blive opereret, og få lavt stofskifte... (forever)

Man får ikke meget nytte af sin doktorgrad, med lavt stofskifte i farvandet...

Jeg tok også opp mine søvnproblemer med legen, han er spesiealist på dette. Jeg skal nå føre en søvndagbok, og han sjekker jernlageret. Magnesium er bra (og har faktisk vært bra siden jeg opererte ut galleblæren og kuttet ut gluten). Men han har en teori om at selv om TSH er på et normalt nivå, så kan det være for lavt for meg. For lavt TSH kan føre til dårlig og urolig søvn. Så han tenker jo utenfor boksen og virker flink (selv om jeg synes det er rart at han ikke holder muligheten for jod oppe).

At "han ikke holder muligheten for jod oppe" udspringer fra at han ikke aner hvad han roder med... når "han har en teori om at selv om TSH er på et normalt nivå, så kan det være for lavt for meg. For lavt TSH kan føre til dårlig og urolig søvn". Jeg kan love dig for at tilsvarende sludder og vrøvl har jeg sidst hørt da en person har fortalt om at hendes læge mente at TSH på 146 var ikke noget at bekymre sig om, så længe hendes FT4 var lige under normalt område.

Du må virkelig være agtpågivende i forhold til, hvad denne læge kan finde på at byde dig. Og hvordan har han tænkt sig at hæve dit TSH? Med Neo-Mercazole eller radiojod? Eller operation af din skjoldbruskkirtel?

Jamen, Vibeke ( ) - prøv bare at spørge folk herinde om, hvordan deres søvnkvalitet er med lavt stofskifte, fordi du er nødt til at få lavt stofskifte for at få TSH op! Jo! Vi sover vældig godt med hævet eller højt TSH. Både 12 og 16-18 timer i døgnet kan vi sove... og det mest spændende (NOT) ved denne gode (NOT) løsning er, at når vi endeligt vågner - er vi ikke en skid udhvilet alligevel, og efter et par timer på benene, drømmer vi bare om at dratte ned på den nærmeste sofa igen.

Denne læge bør du tage dig i agt for! Hvis dit liv og din doktorgrad er dig kære.

Jeg har i nærmest hele mitt voksne liv slitt med dårlig søvn. Jeg har et meget aktivt drømmeliv, og har i perioder vanskelig for å skille mellom drøm og virkelighet. Jeg kan gå rundt og ha virkelig dårlig samvittighet på grunn av utroskap, men så skjedde det i drømmen! Og da våkner jeg opp med helt klare spor av orgasme f eks. Og i søvnen er jeg samtidig våken. Jeg kan registerer ting rundt meg som om jeg var våken, og samtidig være i en drøm. Da jeg var liten husker jeg dette veldig godt, jeg måtte på do, og satte meg f eks i en stol og tisset.

Men det er ikke bare drømmene som er livlige, jeg sover også svært urolig, vrir meg rundt i sengen, våkner av den minste ting. Jeg kan våkne hver time en hel natt, og hver natt våkner jeg mellom 3 og 10 ganger.

I natt var en av de sjeldne, jeg opplever dette et par ganger i måneden. Da sov jeg godt gjennom hele natten, så jeg våknet helt uthvilt og våken i dag tidlig.
Det har tidligere vært snakk om at jeg har restless legs, men som jeg sier, det er jo ikke bare beina som er urolig, men hele kroppen!

En ting er sikker som amen i kirken: din beskrivelse af dine søvnoplevelser har (siger/skriver) INTET med TSH at gøre.

Prøv at nærlæse denne artikel om "parasomnia": http://emedicine.medscape.com/articl...erview#showall , som (jeg tror) kan skaffe dig et par AHA-oplevelser...

Der findes ingen decideret behandling indenfor skolemedicinen, undt. krampeløsende-lægemidler til dem som decideret går i søvne. Jeg har dog læst om folk, der har fået en pæn grad af kontrol over deres "parasomnia", ved at gå i gang med systematisk "stress-træning" via bio-feedback ("kvantemedisin" på norsk?). Flere af de kloge læge-hoveder ude i verden hævder at det er det "indbyggede" i den daglige tilværelse stress, som kroppen kommer af med under søvnen, som ligger til grund for manifestationer af parasomnais, uanset arvelige eller erhvervede.

Det "indbyggede" i den daglige tilværelse stress, er det stress som man håndterer ved (bevidst eller ubevidst) at acceptere og lærer at leve med, så det ikke længere føles som stress, men som i det underbevidste alligevel fungerer og påvirker, enten fysisk eller psykisk, eller begge dele. Går man i gang med at indøve biofeedback teknikker til håndtering af stress, som afstresser og forhindrer nyt stress i at rodfæste sig i kroppen og (under)bevidstheden, vil det mildne parasomnias hos nogle, mens hos andre vil det fjerne den helt. Dog bør denne autogene træning gentages (friskes op) med mellemrum, måske et par gange om året, for at fastholde effekten.

"Kvantemedisin" lyder som et eller andet alternativt hokus pokus, men jeg kan love for at det er alt andet end det. Jeg har en biofeedback "maskine" stående herhjemme siden 1990-erne, og jeg love for at jeg har meget at takke den for. Vi har snakket om det bl.a. i Sharons tråd her: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13661 I Danmark kaldes bio-feedback for "frekvensbehandling".

Nu lyder jeg som om jeg er helt sikker på både "diagnose" og "behandling", men i virkeligheden er intet i helbred, sygdom eller i medicin 100% sikkert. Det som har fået mig til at tænke i disse baner er alt det , som jeg husker at du har skrevet her på forummet i tidens løb... Jeg tror, at du er en stress-labil person, der har udviklet en effektiv, formidabel kontrol med stress-reaktioner i kroppen og sindet - for at kunne fungere og for at trives, og det fungerer det meste af tiden.

Når man er sensitiv og udadvendt (en guddommelig, men også belastende kombination), er det meget nemt at komme til at over-håndtere stress indtil og over grænsen, hvor det bliver fortrængt i stedet for bearbejdet dvs. uskadeliggjort. Fortrængt stress er endnu mere belastende end akut stress i hverdagen, fordi fortrængt stress kan man ikke længere forholde sig til = bearbejde. Det sidder der bare, under overfladen i kroppen og sindet, og skaber grobund for både fysiske skavanker/sygdomme, og for af-reaktioner som f.eks. parasomnias... alt imens man selv tror, at man er - øh - så afslappet.

Uanset hvad, hvorfor og hvordan, føler jeg at du kan - under alle omstændigheder - få en masse godt ud af autogen stress-træning ved hjælp af bio-feedback teknikker. Det er bare bydende nødvendigt at finde rette fagperson med rette kompetencer, som sin biofeedback-træner i begyndelsen. Senere kan man fortsætte den autogene træning på egen hånd, nøjagtig som jeg har gjort gennem mange år. Det kan endda gå hen og blive en opdagelsesrejse i egen krop og psyke... lidt som at opdage Amerika om og om igen, på den gode måde.

P.S. hold da helt op... Det blev langt igen. Jeg kan øjensynligt ikke fatte mig i korthed.

[VibekeW]

Kjære Anisa

Tusen takk for ditt lange og omsendelige svar! Jeg har lest det flere ganger, og det gav meg veldig mye å tenke på

Da jeg satt hos legen i går hadde han med seg en medisinerstudent. En ung jypling som utstrålte en ubehagelige selvsikkerhet, og uten å snakke så mye deltok han i samtalen mellom legen og meg gjennom å nikke med hodet eller heve øyenbrynene. Jeg er ikke den som bryr meg nevneverdig over sånt, men det påvirker jo dialogen.

Legen snakker med meg og forklarer samtidig for studenten. Da jeg spurte om å få sjekket jod-nivået smilte legen overbærende og sa at jod-mangel nesten ikke forekommer i Norge. Nå synes jeg at legen også virker lyttende, men før jeg fikk sagt ifra om at jeg ønsker en sjekk for sikkerthets skyld, reiste faktisk medisinerstudenten seg opp og fortalte at siste jod-mangel epidemien fant sted i Sveits (husker ikke når, men det var sikkert for veldig lenge siden). Jeg skulle ønske jeg sa min tanke høyt: det er vel ikke snakk om en ny epimedi om jeg tilfeldigvis er en av de få med jod-mangel? Men som jeg så tenker, hva i all verden kan det skade å få det sjekket? Om jeg har struma pga jod-mangel er det vel titusen ganger bedre å få dette utbedret gjennom tilskudd av jod, enn alle de andre utveiene dette har?

Nå henviste jo legen meg videre til endiokrinolog, og legen skal faktisk ha kred for å få meg undersøkt med ultralyd. Det gjorde jo ikke den forrige. Dessverre er jeg nok min optimisme til legestanden noget svekket etter å ha vært medlem her inne i noen år , så mine forventninger til endiokrinolog på haukeland er vel heller små. Men jeg har lest at de er restriktive med operasjon. Og jeg skal helt klart ta med meg dette med å undersøke om det er en varm knute. Det kan jo faktisk tyde på det, siden jeg tross alt oppdaget det hele gjennom hypersymptomer for to år siden.

Jeg må forhøre meg litt rundt med hvordan jeg skal forholde meg til dette med jod. Har en venninne med struma som tar jod-tilskudd og har blitt mye bedre. Hun har vel drevet med egenbehandling. Jeg skal i allefall undersøke dette nærmere!

Når det gjelder søvnen min, var det nettopp fordi jeg mistenker at jeg har parasomnia at jeg tok dette opp med legen. Jeg har lest om dette før, samt sett på noen tv-program, og det er mange likhetstrekk her. Spesielt dette med å ha en bevissthet inn i virkeligheten og en i drømmeverden. Det er parallelt på en måte. I perioder har jeg gått mye i søvne og vært veldig aktiv, mens nå holder jeg meg stort sett i sengen. Men ofte integreres lyder f eks inn i drømmen, og jeg er i en våken bevissthet, samtidig som jeg er i en søvn.

i natt skulle jeg forsøke å være bevisst hvor ofte jeg våkner, for jeg skal føre en søvndagbok. Det var nok til en særdeles urolig natt hvor jeg har registert noe aldeles voldsomt! Til slutt sjekket jeg klokken, etter 4 - 5 oppvåkninger. Jeg trodde kanskje klokken var rundt fire, men den var 01.15, Altså hadde jeg sovnet dypt, og våknet helt og sovnet igjen fem ganger på litt over en time. Jeg mistet tellingen i natt, man anslagsvis hadde jeg 12-14 oppvåkninger fram til kl 05.00. Det jeg registrerte er at jeg er helt rolig når jeg våkner. Jeg bare våkner, mediterer og sovner igjen. Igjen og igjen og igjen. Jeg tenker ikke, er ikke urolig, bærer ikke på noe uoppgjort. Jeg hviler, men på en annen måte enn gjennom dyp søvn.

Men så, når du skriver om denne frekvensterapien, så begynner jeg å tenke. Det semmer jo at jeg er en sensitiv og utadvendt type, og at det kan være en slitsom kombinasjon. Det jeg begynte å tenke på i det du skrev, Anisa, var at da jeg begynte å bli dårlig med hypersymptomer, var jeg ekstremt sensitiv for alle inntrykk utenfra. Jeg meldte meg helt ut av det sosiale liv, jeg meldte meg ut av FB, så ikke på tv, hørte ikke på radio. Alt ble på en måte for mye, jeg klarte ikke å forholde meg til det og ble enormt stresset og fortvilet over alle inntrykkene. På en måte var det et filter som manglet. Kanskje dette filteret er det du mener når du snakker om at jeg er dyktig til å håndtere stress? At jeg gjennom livet har trent meg opp til å beskytte meg mot stress som nå er et slikt filter? Jeg er jo åpen og prøver det meste. Har gått i terapi, jeg mediterer, trener yoga. Og jeg opplever i alle fall meg selv som en ganske balansert person.

Jeg skal tilbake til legen 8. januar og jobbe videre med denne søvnen. Er spent på hvordan legen håndterer dette, men jeg mener å ha lest at han er restriktiv med medisiner. Her er jeg ganske sta. Jeg ønsker ikke medisiner. En gang tidligere fant en annen lege ut at jeg hadde restless legs, og skrev ut Ardatel (eller hvordan det skrives, medisiner som Parkinsonpasienter bruker), som jeg fikk kraftige bivirkninger av. Så for meg er det uaktuelt å bruke medikamenter for å bedre søvnkvaliteten. Jeg har jo levd med dette i minst 25 år, om ikke lenger, kan faktisk ikke huske å ha hatt et annet søvnmønster, så jeg undersøker kun dette for å se om det er noe jeg kan gjøre med det.

Igjen, tusen takk Anisa. Jeg skal virkelig undersøke lenkene dine nærmere.

Til slutt vil jeg si at jeg nå ser viktigheten av å oppdatere ulike tråder her inne. Har forsøkt å søke på knutestruma, og finner mange interessante tråder, men mest med mange spøsmål. Så stopper trådene etter at endel her inne har delt med råd og kunnskap. Det er synd, for jeg skulle gjerne lest hva som skjedde videre!

Ha en fortsatt fin dag

[Anisa]

Vibeke W

Legen snakker med meg og forklarer samtidig for studenten. Da jeg spurte om å få sjekket jod-nivået smilte legen overbærende og sa at jod-mangel nesten ikke forekommer i Norge. Nå synes jeg at legen også virker lyttende, men før jeg fikk sagt ifra om at jeg ønsker en sjekk for sikkerthets skyld, reiste faktisk medisinerstudenten seg opp og fortalte at siste jod-mangel epidemien fant sted i Sveits (husker ikke når, men det var sikkert for veldig lenge siden). Jeg skulle ønske jeg sa min tanke høyt: det er vel ikke snakk om en ny epimedi om jeg tilfeldigvis er en av de få med jod-mangel? Men som jeg så tenker, hva i all verden kan det skade å få det sjekket? Om jeg har struma pga jod-mangel er det vel titusen ganger bedre å få dette utbedret gjennom tilskudd av jod, enn alle de andre utveiene dette har?

Jo, men iflg. et gammel ordsprog (jeg ikke husker hvor stammer fra), er det altid "mørkest" under en tændt gadelygte... Problemet med, hvordan forskningen plejer at estimere graden af jodmangel eller hævde "ingen jodmangel" er, at denne forskning benytter næsten udelukkende undersøgelser af kosthold i det pågældende land/kontinent. Tilsættes jod til salt og hvor meget mcg pr gram salt osv. Ellers beregnes et lands jod-suficiency (jod-tilstrækkelighed) ved at lægge sammen summen af jod i f.eks. alment anvendte fødevarer, dvs. hvor meget jod PLEJER at forekomme i mælk og mælkeprodukter, æg og kød, laks eller anden fisk osv.

"Plejer" er det afgørende for resultatet ord, som forskningen går ud fra, som om indholdet af jod var uforanderlig siden f.eks. mælken var "opfundet".

Forskningen tænker ikke på, at under opbevaringen på lager og i butikkerne forsvinder det meste af jod fra saltet allerede efter ½ år. Forskningen tager sig heller ikke af, at vegetabilsk foder til husdyr og opdrætsfisk, som for det aller meste er GOITROGENT, gør både mælken, æg, kød og opdrætsfisk jodFATTIGE, og dermed kan det ikke nytte at overføre fødevarernes fordums indhold af jod - til estimering af jodmængder i vores moderne kost. Når dyr/fisk er opdrættet med GOITROGENT foder, fortsætter denne goitrogene effekt i de mennesker, som spiser fødevarer fremstillet fra disse dyr...

Hvis man ser hvilke lande topper listen (PISA) over bedste score i kundskaber hos skolebørn, er det de lande hvor indtag af jod i kosten fortsat er omtrent ved WHO-grænsen for sikker jod-indtag på op til 1200 mcg pr dag. Dvs. hovedsageligt asiatiske lande med lang kystlinie. Hvorimod i vores vesterlandske lande, scorer børnenes skolekundskaber langt under. I alle vores lande fejes disse resultater under gulvtæppe og bortforklares med alskens fantasifulde forklaringer... Kun i Australien (så vidt jeg ved) begynder myndigheder at indse, at en ændring af arbejds-/produktiongange i bagerier og mejerier har medført en manko på jodindtag hos den almindelige befolkning på 90% i forhold til før... hvor australske børn scorede flot i deres skolekundskaber.

Nå henviste jo legen meg videre til endiokrinolog, og legen skal faktisk ha kred for å få meg undersøkt med ultralyd. Det gjorde jo ikke den forrige. Dessverre er jeg nok min optimisme til legestanden noget svekket etter å ha vært medlem her inne i noen år , så mine forventninger til endiokrinolog på haukeland er vel heller små. Men jeg har lest at de er restriktive med operasjon. Og jeg skal helt klart ta med meg dette med å undersøke om det er en varm knute. Det kan jo faktisk tyde på det, siden jeg tross alt oppdaget det hele gjennom hypersymptomer for to år siden.

Jodmangel burde være det første, som en ordentlig læge burde undersøge når han/hun møder en patient med tegn på hyperthyreose, uden TRAS og med struma, uanset lille eller næsten usynlig. Men lige som jeg skrev lige før... lægernes "overbevisninger" om at fordi Norge er et gammelt vikingeland, kan nordmænd umuligt have jodmangel i dag - er den store misforståelse, som hvert eneste år koster børn tabet af IQ, og de voksne udvikler en række sygdomme af jodmangel. Intet af det bliver opfanget i tide, fordi lægen en gang for alle er stålsat i sin TRO på, at jodmangel findes ikke i Norge eller i Skandinavien i det hele taget.

Personligt mener jeg efterhånden, at skolemedicinen og dennes disciple ikke er tilliden værd. Der er for meget "tro og love" over skolemedicinen i dag, og alt for lidt benhård faktuel viden og bakket op af lige så benhård klinisk erfaring. Når lægerne har begået lægefejl - forsvarer de sig med at de "medicinske videnskaber" ikke er "eksakte". Hvorimod i kontakten til deres patienter, forud for diagnose og behandling, hævder lægerne nøjagtigt det modsatte: "tro på mig fordi jeg ved". Da er de "medicinske videnskaber" lige pludseligt "eksakte" alligevel?

Pointen må blive, at alle bevidste patienter, som besidder evnen til selv at undersøge baggrunden for deres egen sygdom og de undladte eller foreslåede behandlinger - de overlever selv en fejlbehæftet medicinsk behandling. Alle andre patienter må desværre forgå.

Jeg må forhøre meg litt rundt med hvordan jeg skal forholde meg til dette med jod. Har en venninne med struma som tar jod-tilskudd og har blitt mye bedre. Hun har vel drevet med egenbehandling. Jeg skal i allefall undersøke dette nærmere!

Jeg kan godt forstå din veninde... men jeg ville ikke kalde for "egen behandling". Det er et kosttilskud som alt andet, synes jeg.

Måske er vores problemer med usikkerheden omkring jodmangel og ellers den højst unøjagtige døgnurin-test for jod - er snart overstået? Se denne artikel Iodine and creatinine testing in urine dried on filter paper, der handler om en ny testmetode til måling af jodmangel. Man får tilsendt en testkit med papirstrimler, man sætter i urinstrålen et par gange samme dag. Strimlerne tørrer og sendes til laboratoriet, hvor de testes for jodmængder, kryds-refereret med creatinin.

Denne test sælges allerede for 85 dollars, men jeg må lige finde ud af, hvem sælger denne test til lande udenfor USA. Her er, hvad ZRT-Lab skriver om den: PROVIDER DATA SHEET. Iodine Testing in Dried Urine. Den er virkelig interessant at læse...

Men så, når du skriver om denne frekvensterapien, så begynner jeg å tenke. Det semmer jo at jeg er en sensitiv og utadvendt type, og at det kan være en slitsom kombinasjon. Det jeg begynte å tenke på i det du skrev, Anisa, var at da jeg begynte å bli dårlig med hypersymptomer, var jeg ekstremt sensitiv for alle inntrykk utenfra. Jeg meldte meg helt ut av det sosiale liv, jeg meldte meg ut av FB, så ikke på tv, hørte ikke på radio. Alt ble på en måte for mye, jeg klarte ikke å forholde meg til det og ble enormt stresset og fortvilet over alle inntrykkene. På en måte var det et filter som manglet. Kanskje dette filteret er det du mener når du snakker om at jeg er dyktig til å håndtere stress? At jeg gjennom livet har trent meg opp til å beskytte meg mot stress som nå er et slikt filter? Jeg er jo åpen og prøver det meste. Har gått i terapi, jeg mediterer, trener yoga. Og jeg opplever i alle fall meg selv som en ganske balansert person.

Sikke meget man kan læse sig til, om et andet menneske alene af det, som dette menneske, ellers ganske neutralt har skrevet på Nettet, hva'? Ja, jeg tror at du kan få ganske meget ud af at indøve disse biofeedback-teknikker. Desuden kan jeg anbefale at google Viktor E. Frankl og hans bog "Psykoterapi og eksistens". Forfatteren er ophavsmand til "logoterapi" og begrebet "paradoksal intention", som udgør et sæt af vidunderlige, mentale redskaber til at håndtere alt der spænder imellem barndommens hæmninger/traumaer, til angst, stress, tvangshandlinger, søvnløshed... og alskens fobier i det daglige liv. Frankl har jeg også masser at takke for, og jeg tror at du er nøjagtig den rette person, der kan få maksimalt meget ud af hans værktøjer.

Jeg skal tilbake til legen 8. januar og jobbe videre med denne søvnen. Er spent på hvordan legen håndterer dette, men jeg mener å ha lest at han er restriktiv med medisiner. Her er jeg ganske sta. Jeg ønsker ikke medisiner. En gang tidligere fant en annen lege ut at jeg hadde restless legs, og skrev ut Ardatel (eller hvordan det skrives, medisiner som Parkinsonpasienter bruker), som jeg fikk kraftige bivirkninger av. Så for meg er det uaktuelt å bruke medikamenter for å bedre søvnkvaliteten. Jeg har jo levd med dette i minst 25 år, om ikke lenger, kan faktisk ikke huske å ha hatt et annet søvnmønster, så jeg undersøker kun dette for å se om det er noe jeg kan gjøre med det.

Hmm... hvad vil du gøre hvis lægen kun har pillerne at tilbyde? Blot de første ord du har skrevet om dit søvnmønster fik mig til at tænke på parasomnia, så jeg har mine tvivl, om denne læge overhovedet har lyttet, da du beskrev problemet for ham. Hvad så hvis han fortsat ikke lytter, eller værre - hvis han ikke aner hvordan det kan gribes ad? Jeg kender forresten til et tilfælde af parasomnia, hvor personen bruger en sovepille en gang ugentligt, "for bare fire gange om måneden, at kunne sove igennem". Det er så hendes måde at håndtere det på, siden ingen læger hvor hun er, aner hvordan hun kan hjælpes.

Ellers håber jeg at du kommer gennem højtiden uden stress og jag.
Jeg selv har bestilt sushi-bord til alle dage, og har ikke i sinde foretage mig andet i køkkenet, end oprydning og opvask.

[VibekeW]

Igjen Anisa, tusen takk!
Jeg skal svare deg mer utførlig senere.
Akkurat nå vil jeg bare svare deg med at sushie høres fortreffelig ut. Her i familien har vi i grunnen lav stressfaktor i julen, og med en mann som står for matlaging er det jeg som pynter. Ikke mye reising og farting, vi blir hjemme og slapper av bortsett fra en middag hos svigermor som pleier å være hyggelig.
Ønsker deg og alle andre noen fredelige dager
Det viktigste for meg i jula er ikke å ha et skinnende rent hjem eller å ha bakt masse kaker jeg likevel ikke kan spise og som ingen andre liker. Det er den ene gangen i året vi alle samles, mine tre barn, mann og jeg. Det er ingen "voksne" her med sine forventninger om hvordan ting "bør" være. Her gjør vi det vi ønsker og føler for. Gjerne gå i pysj hele dagen, gjerne se på filmer på tv hele dagen. Men har lært fra tidligere år å gi beskjed til de store barna at de må være delaktig i å rydde opp etter maten. Så de ikke tror de kommer hjem til hotell.
Vi har en veldig hyggelig tradisjon, og det er å spille brettspill i jula. I år har jeg lyst til å finne fram et av de gamle spillene, Ringenes Herre.
Ønsker dere alle alt godt

[VibekeW]

Hei igjen, og godt nytt år!
Håper dere har hatt en fin juleferie, jeg har hatt det deilig og slappet av mye, samtidig som det var herlig å begynne på jobb igjen.....
Jeg har et spørsmål. Jeg har blitt henvist til bryst- og endokrinkirurgisk avdeling, hva gjør man der?
Har aldri hørt om det engang jeg, men skal det vurderes om jeg skal operere bort strumaen?
Jeg skal komme til relativt kjapt, i mars 2014, og det er jo bra, siden jeg kjenner strumaen ganske så godt.
Har også hatt endel hetetokter i jul. Det kan jo være alder og overgangsalderen på tur, men hadde jo det slik for to år siden da jeg ble så syk, så er litt bekymret her må jeg innrømme. Jeg er generelt veldig varm om dagene, etter å ha bodd i ull i høst.
Bortsett fra dette fungerer jeg veldig bra og ligger godt an til innlevering av avhandling i februar.
Men aller først skal jeg tilbake til fastlegen i neste uke og se nærmere på søvnproblemene. Da skal jeg ta opp igjen dette med måling av jod.
Ellers har utslettet i ansiktet blitt værre, og jeg skal til spesialist 13 januar.
Mye greier, men jeg blir i alle fall fulgt opp, selv om jeg kjenner en skepsis på den hjelpen som tilbys...dessverre....

[Halla]

Hei igjen, og godt nytt år!
Håper dere har hatt en fin juleferie, jeg har hatt det deilig og slappet av mye, samtidig som det var herlig å begynne på jobb igjen.....
Jeg har et spørsmål. Jeg har blitt henvist til bryst- og endokrinkirurgisk avdeling, hva gjør man der?
Har aldri hørt om det engang jeg, men skal det vurderes om jeg skal operere bort strumaen?
Jeg skal komme til relativt kjapt, i mars 2014, og det er jo bra, siden jeg kjenner strumaen ganske så godt.
Har også hatt endel hetetokter i jul. Det kan jo være alder og overgangsalderen på tur, men hadde jo det slik for to år siden da jeg ble så syk, så er litt bekymret her må jeg innrømme. Jeg er generelt veldig varm om dagene, etter å ha bodd i ull i høst.
Bortsett fra dette fungerer jeg veldig bra og ligger godt an til innlevering av avhandling i februar.
Men aller først skal jeg tilbake til fastlegen i neste uke og se nærmere på søvnproblemene. Da skal jeg ta opp igjen dette med måling av jod.
Ellers har utslettet i ansiktet blitt værre, og jeg skal til spesialist 13 januar.
Mye greier, men jeg blir i alle fall fulgt opp, selv om jeg kjenner en skepsis på den hjelpen som tilbys...dessverre....

Hei - ja du kan gjerne kjenne på skepsis angående den hjelp som tilbys! Om man kommer seg til en videre undersøkelse, så skjer det likevel lite og ingenting. Det er i hvert fall min erfaring - og så går man der og fortsatt føler på at ting ikke er ok :

Men nå ville jeg bare nevne litt om det med bryst/endokrinologisk avdeling (poliklinikk): Jeg opplevde det samme i sommer, da jeg skulle få en grundig sjekk av mine knuter. Jeg stusset også litt over dette, men fant ut at de muligens har slått sammen disse to funksjonene pga praktiske hensyn. Så får de brukt ultralydutstyret til både bryst og skjoldbruskkjerteldiagnoser. Det er vel ikke så skrekkelig mange i hver kategori som skal innom der hver dag, så jeg ser for meg at om de skal ha en maskin til hver sin "greie" så ville de stå en del ubrukt. Da heller kombinere. Det var i hvert fall ingen kø i venterommet da jeg skulle inn. Jeg satt i samme rom som jeg gjør når jeg skal på mammografi, og de andre forsvant dit inn Muligens må noen av de (dessverre) inn i ultralydrommet for en grundigere sjekk senere, men de fleste slipper nok!
Jeg regner med at det var en endokrinolog jeg møtte, og ikke en "brystlege"
Regner med at det er det samme opplegget du skal gjennom - at de skal vurdere strumaens "alvorlighetsgrad" og størrelse, og eventuelt ta en biopsi. Akkurat det slapp jeg, for legen mente knutene var litt for små til det :-) Men nå kjenner jeg jo ikke om de vokser eller ikke, sånn på millimeteren, så jeg får vel ingen ny undersøkelse før jeg får større plager.

Om du får fastlegen din til å ta jodprøve, så vil jeg komme ned til Bergen og snakke med samme lege Da tror jeg han får en stjerne i hatten! Jeg prøvde meg også med det jeg mente var et ganske legitimt spørsmål, da jeg atter en gang fikk bekreftet at det var ingen betennelse i kjertelen, men dog at det altså er kommet knuter og følbar hevelse på halsen. Jeg spurte da min fastlege om det ikke da var en ide å sjekke jodnivået, for en årsak må jo mitt lave stoffskifte ha. Svaret jeg fikk var ganske enkelt dette: Du spiser vel salt? Jo da, men ikke så store mengder akkurat, og jeg har liksom en tanke om at om det er en jodmangel så vil mitt lille saltinntak være som en dråpe i havet, og slettes ikke være nok til å gjenopprette en mangel! Og min andre tanke er jo at OM det nå likevel er lavt jodnivå som ligger til grunn, så går det i hvert fall an å rette på det! Så kan man kanskje slippe livslang medisinering, og på toppen av alt bli frisk igjen . Ja, tenk om det!! Men slike tanker forekommer visst ikke i de mer akademiske hjerner :-) Nå har jeg gått og fundert en stund på om jeg skal gå andre veier for å ta denne prøven. Det er kanskje noen private klinikker som ikke er så vrangsnudde. I alle fall: lykke til med den samtalen!

[VibekeW]

Takk for at du deler din erfaring med meg Halla!
Merkelig at legene ikke kan ta en jodprøve?
Min venninne som jeg skrev om tidligere fikk faktisk påvist jodmangel, dvs hennes kropp tar ikke opp jod, og hun tar tilskudd og strumaen blir ikke større..
Så det finnes i alle fall en lege i Oslo som undersøker dette.
Jeg er ganske sikker på at min struma er aktiv eller hva man skal kalle det. Den vokser i alle fall, krymper litt og vokser igjen. Den er større nå enn da jeg tok ultralyd.
Om ingen vil sjekke jodnivået vil jeg få det sjekket på annet vis.
Noen som vet hvilken praksis det er vedrørende dette i Tyskland? Jeg har planer om en tur dit til sommeren, kanskje kan jeg få det sjekket der?
Eller hva med andre private klinikker som Volvat osv?
Jeg kommer ikke til å slå meg til ro at dette ikke kommer av jodmangel før det er grundig sjekket. Latterlig å åpne opp å tenke på en eventuell operasjon av plagsom struma som kan komme av jodmangel.

[Anisa]

Om ingen vil sjekke jodnivået vil jeg få det sjekket på annet vis.
Noen som vet hvilken praksis det er vedrørende dette i Tyskland? Jeg har planer om en tur dit til sommeren, kanskje kan jeg få det sjekket der?
Eller hva med andre private klinikker som Volvat osv?
Jeg kommer ikke til å slå meg til ro at dette ikke kommer av jodmangel før det er grundig sjekket. Latterlig å åpne opp å tenke på en eventuell operasjon av plagsom struma som kan komme av jodmangel.

Hvorfor ikke forsøge at skaffe denne jod-test fra udlandet? Selv med norsk told oven i, er den pengene værd, synes jeg.

Se denne artikel Iodine and creatinine testing in urine dried on filter paper.

Denne test sælges allerede for 85 dollars, men jeg må lige finde ud af, hvem sælger denne test til lande udenfor USA. Her er, hvad ZRT-Lab skriver om den: PROVIDER DATA SHEET. Iodine Testing in Dried Urine. Den er virkelig interessant at læse...

[Tily]

siden jeg kjenner strumaen ganske så godt.

Hvordan kjennes det ? Er strumaet utenpå eller går det innover ?