Dagboken til Vibeke W

[VibekeW]

Fy så utrolig ubehagelig denne strumaen er! Den vokser ganske så fort, og nå kjennes det som at jeg har et stramt skjerf om halsen. Virkelig ubehagelig, og jeg får litt småpanikk innimellom av pustebesvær.
I morgen har jeg jo time, og det er bra. Men jeg tenker at uansett hva de finner så må jeg jo gjøre noe med den strumaen. Hvordan får man noe sånt til å slutte å vokse? Det skal ikke mye til nå får det må vekk, for jeg må jo få puste? Kanskje jeg må ha en operasjon uansett funn?
Veldig kjedelig dette her, for jeg føler meg jo ellers i ganske grei form, selv om jeg er trøtt på grunn av dårlig søvn. Ikke lett å få sove når det føles som at jeg blir kvalt. På ryggen kan jeg ikke ligge, for da presser det på pusterøret. Denne strumaen er klart større enn den jeg hadde sist gang, og vokser mye hurtigere. Vokser innover i halsen. Vanskelig å puste, ubehagelig å spise og det strammer i hals, nakke og øvre del av ryggen.

Ellers var det nyttig å lese gjennom tråden her. Jeg skal jo til legen igjen på onsdag, så da skal jeg ta opp dette med jod. Det har jeg helt glemt i alt det andre. Er det andre ting enn jodmangel som kan være årsaken til dette? Hvorfor vokser den så fort? Jeg har altså ingen av hypersymptomene som jeg hadde forrige gang, og jeg tipper at stoffskiftet er helt prima.

Det er altså ultralyd jeg skal ta i morgen.

Forresten, forrige runde med struma målte jeg 34 cm rundt halsen. Sånne målinger er jo litt unøyaktige, men i går målte jeg 35 cm rundt halsen. Nå målte jeg 35,5!

[Anisa]

Det er altså ultralyd jeg skal ta i morgen.

Det er ultralyden som er vigtigst lige nu. I hvert fald før man kan begynde at gå i detaljer om hvad, hvordan osv.

Du får nok et svar med det samme, i det mindste et foreløbigt svar, tror jeg. Så kan man tage det derfra.

Den sidste tids arbejdsbelastninger har nok også bidraget til, at din struma måske er løbet løbsk.

Jeg vil holde øje med din Dagbok i morgen.

[VibekeW]

Det er ultralyden som er vigtigst lige nu. I hvert fald før man kan begynde at gå i detaljer om hvad, hvordan osv.

Du får nok et svar med det samme, i det mindste et foreløbigt svar, tror jeg. Så kan man tage det derfra.

Den sidste tids arbejdsbelastninger har nok også bidraget til, at din struma måske er løbet løbsk.

Jeg vil holde øje med din Dagbok i morgen.

Du aner ikke hvor godt det var å lese dette, Anisa at du følger med her, at flere følger med.
Har også tenkt på stressfaktoren. Men som du sier, det viktigste er ultralyd og veldig bra om jeg kan en form for svar med en gang!
Krysser fingre for at vi kan feire en jul uten sykdomsbekymringer!

[VibekeW]

Hei igjen
Da er undersøkelsen gjennomført (og Luciafeiring og julverksted i barnehagen - puh)
Det er ganske sikkert at det ikke er kreft, og det var en lettelse å høre.
Legen fant en relativt stor knutestruma på 2,7 cm, det betyr ca 30% større enn det de regner før øverste grense innenfor normalen.
Han skriver en rapport til legen som jeg skal til på onsdag,
og han mente det nok var lurt å få henvisning til en spesialist.
Var ikke nødvendig med en biopsi mente han, men det måtte en spesialist ta stilling til.

Knutestruma gir jo mening når jeg leser om det.
første gang en lege nevnte struma for meg, var i 2006.
Jeg har ikke lavt stoffskifte, men lett forhøyet.
Så får vi vente å se hva legen mener vi skal gjøre, men det er vel naturlig å ta en jod-prøve i alle fall.
Den var jo omtrentlig like stor for to år siden, den kjentes i alle fall like stor ut, og ble mindre igjen, så kanskje det skjer nå og.
Nå bare krysser jeg alt jeg har så jeg slipper operasjon.

Jeg er i alle fall veldig lettet og veldig sliten. Var ganske nervøs der jeg satt og ventet på å komme til, man vet det er noe, men hva?

[Pingvinen]

Godt du har fått det unnagjort, men jeg syntes det var rart de ikke tok finnålsbiopsi av knuten; det gjorde de hos meg (og min er mye mindre enn din) og også hos broren min (han har mange, tre av dem er mellom 5 og 6 cm) og han venter nå på operasjon for og få fjernet dem.
Du får nyte helgen og så krysser vi fingrene for at den velger og krympe igjen

[VibekeW]

Da har jeg vært hos legen igjen. Stoffskifteprøvene viser det samme bildet som hele veien, Ft4 på 27 og en normal TSH, 1,6.
På grunn av strumaen blir jeg henvist til endiokrinolog på Haukeland (og min erfaring tilsier at jeg ikke kommer til der med det første!).
På grunn av at det ikke er en aktuell problemstilling i Norge mer, sjekkes ikke mitt nivå av jod....

Sånn helsemessig føler jeg meg helt fin nå. Strumaen er der, men har holdt seg i ro i noen dager nå. Jeg tok en ny B-12 sprøyte, og energien er bedre igjen. Godt humør og ingen av de plagene jeg slet med for to år siden er her nå, og det er veldig deilig. Men jeg tenker på dette med jod, er det skadelig å ta et tilskudd av jod selv om det ikke er påvist at jeg har mangel? Hvis et lite tilskudd kan forhindre strumaen å vokse videre er jo det bedre enn at den vokser og jeg må operere?

Ellers så har ikke utslettet i ansiktet gitt seg, og jeg ble henvist videre til hudlege.

Jeg tok også opp mine søvnproblemer med legen, han er spesiealist på dette. Jeg skal nå føre en søvndagbok, og han sjekker jernlageret. Magnesium er bra (og har faktisk vært bra siden jeg opererte ut galleblæren og kuttet ut gluten). Men han har en teori om at selv om TSH er på et normalt nivå, så kan det være for lavt for meg. For lavt TSH kan føre til dårlig og urolig søvn. Så han tenker jo utenfor boksen og virker flink (selv om jeg synes det er rart at han ikke holder muligheten for jod oppe).
Jeg har i nærmest hele mitt voksne liv slitt med dårlig søvn. Jeg har et meget aktivt drømmeliv, og har i perioder vanskelig for å skille mellom drøm og virkelighet. Jeg kan gå rundt og ha virkelig dårlig samvittighet på grunn av utroskap, men så skjedde det i drømmen! Og da våkner jeg opp med helt klare spor av orgasme f eks. Og i søvnen er jeg samtidig våken. Jeg kan registerer ting rundt meg som om jeg var våken, og samtidig være i en drøm. Da jeg var liten husker jeg dette veldig godt, jeg måtte på do, og satte meg f eks i en stol og tisset.
Men det er ikke bare drømmene som er livlige, jeg sover også svært urolig, vrir meg rundt i sengen, våkner av den minste ting. Jeg kan våkne hver time en hel natt, og hver natt våkner jeg mellom 3 og 10 ganger.
I natt var en av de sjeldne, jeg opplever dette et par ganger i måneden. Da sov jeg godt gjennom hele natten, så jeg våknet helt uthvilt og våken i dag tidlig.
Det har tidligere vært snakk om at jeg har restless legs, men som jeg sier, det er jo ikke bare beina som er urolig, men hele kroppen! Men jeg kjenner meg jo veldig godt igjen i beskrivelsen av restless legs, og har forsøkt medikamenter som gav meg mange bivirkninger.

Litt rart å skulle undersøkes for så mye når jeg egentlig føler meg ganske frisk. Men det er jo mye bedre å ta det nå før det kan gå utfor igjen som jo har skjedd tre ganger før i mitt liv.

[Anisa]

På grunn av at det ikke er en aktuell problemstilling i Norge mer, sjekkes ikke mitt nivå av jod....

Men jeg tenker på dette med jod, er det skadelig å ta et tilskudd av jod selv om det ikke er påvist at jeg har mangel? Hvis et lite tilskudd kan forhindre strumaen å vokse videre er jo det bedre enn at den vokser og jeg må operere?

Det bliver du nødt til selv at tage hånd om - læse, lære og tage en beslutning. Der er no way in hell, at en skandinavisk skolemediciner kan vejlede dig om jod.

En ting er sikker: man dør IKKE af jod loading test, som den bedste mulighed for fastslå OM der er tale om jodmangel. Ved jod-loading test indtager man en bestemt mængde jod, hvorefter man indsamler urin til jod-analysen. Udskilles mellem 95-97 % af jod igen - har man ikke jodmangel. Udskilles under 95% jod - har man jodmangel, hvis grad afhænger af hvor meget jod er udskilt efter indtagelsen af "loading-dosen": jo mindre jod udskilles igen, jo større jodmangel. Det tager op til 2 år før jodmangel-tilstand er udbedret ved tilskud af Lugol's. Det tager så lang tid fordi - jo større jodmangel i udgangspunkt, jo længere tid det tager at få kroppen omstillet fra "jodmangel-management" til "jodmætning-management". Du kan finde relevante søgeord i denne Guide.

Problemet med jod er, at det er en af de eneste grundstoffer, som menneskekroppen IKKE kan deponere, og er derfor afhængig af daglig tilførsel af jod!! Daglig tilførsel. 1200 mcg er den mængde som bl.a. WHO angiver som den øvre grænse for safe indtag af jod pr dag. Det er sikkert som amen i kirken, at man kan ikke spise sig til blot det halve ved at spise vores moderne kost, idet de enorme mængder af Omega-6 i lakse-foder og ellers foderet til husdyr og fjerkræ, har kraftigt reduceret indhold af jod i kød og mejeriprodukter. Hvem orker at spise 2 kg u-opdrættede sild hver dag, for at få i sig jod nok til godt helbred? Ikke jeg...

Vores almindelig jod i døgnurin test er upålidelig, fordi den viser falsk "OK" ved kosthold indeholdende meget mere Omega-6 end animalsk Omega-3 - dvs. det meste af vores købe-mad. Vegetabilsk Omega-3 fungerer stort set lige så jod-goitrogent som Omega-6. Særlig alle afarter af rapsolier, dvs. ren rapsolie og ellers alle fødevarer produceret med rapsolie - hver eneste dag afmonterer og skyller jod ud i stride strømme, hvilket forfalsker resultater af jod i døgnurin-prøven. Alle er glade: ingen jodmangel på papiret, mens den stakkels menneskekrop bliver ved med forsøge at fungere med jodmangel.

Du bør insistere kraftigt på at lægen får fingeren ud og undersøger din struma for "varme" ("toksiske" hedder det også) knuder, selv om en enkel "varm" knude er allerede rigeligt til at give folk hyperthyreose. En ikke autoimmun hyperthyreose med varme-knude-struma (Multinodøs/nodøs toksisk struma), får man af jodmangel.... efter at man har haft en "almindelig" knudestruma - "kold" dvs. uden ekstra hormon-produktion, et stykke tid. Punktum! Det kan kun gå for langsomt med at få det undersøgt!

Du er nødt til at få det afklaret af flere grunde:

1. en "kold" knudestruma bliver i de fleste tilfælde til en "varm" - jo længere man går med jodmangel, og da kan antallet af disse "varme" knuder øges;
2. du kan risikere at blive sat på Neo-Mercazole, og få lavt stofskifte (berg og dalbane);
3. du kan risikere at blive behandlet med radiojod, og få lavt stofskifte (berg og dalbane);
4. du kan risikere at blive opereret, og få lavt stofskifte... (forever)

Man får ikke meget nytte af sin doktorgrad, med lavt stofskifte i farvandet...

Jeg tok også opp mine søvnproblemer med legen, han er spesiealist på dette. Jeg skal nå føre en søvndagbok, og han sjekker jernlageret. Magnesium er bra (og har faktisk vært bra siden jeg opererte ut galleblæren og kuttet ut gluten). Men han har en teori om at selv om TSH er på et normalt nivå, så kan det være for lavt for meg. For lavt TSH kan føre til dårlig og urolig søvn. Så han tenker jo utenfor boksen og virker flink (selv om jeg synes det er rart at han ikke holder muligheten for jod oppe).

At "han ikke holder muligheten for jod oppe" udspringer fra at han ikke aner hvad han roder med... når "han har en teori om at selv om TSH er på et normalt nivå, så kan det være for lavt for meg. For lavt TSH kan føre til dårlig og urolig søvn". Jeg kan love dig for at tilsvarende sludder og vrøvl har jeg sidst hørt da en person har fortalt om at hendes læge mente at TSH på 146 var ikke noget at bekymre sig om, så længe hendes FT4 var lige under normalt område.

Du må virkelig være agtpågivende i forhold til, hvad denne læge kan finde på at byde dig. Og hvordan har han tænkt sig at hæve dit TSH? Med Neo-Mercazole eller radiojod? Eller operation af din skjoldbruskkirtel?

Jamen, Vibeke ( ) - prøv bare at spørge folk herinde om, hvordan deres søvnkvalitet er med lavt stofskifte, fordi du er nødt til at få lavt stofskifte for at få TSH op! Jo! Vi sover vældig godt med hævet eller højt TSH. Både 12 og 16-18 timer i døgnet kan vi sove... og det mest spændende (NOT) ved denne gode (NOT) løsning er, at når vi endeligt vågner - er vi ikke en skid udhvilet alligevel, og efter et par timer på benene, drømmer vi bare om at dratte ned på den nærmeste sofa igen.

Denne læge bør du tage dig i agt for! Hvis dit liv og din doktorgrad er dig kære.

Jeg har i nærmest hele mitt voksne liv slitt med dårlig søvn. Jeg har et meget aktivt drømmeliv, og har i perioder vanskelig for å skille mellom drøm og virkelighet. Jeg kan gå rundt og ha virkelig dårlig samvittighet på grunn av utroskap, men så skjedde det i drømmen! Og da våkner jeg opp med helt klare spor av orgasme f eks. Og i søvnen er jeg samtidig våken. Jeg kan registerer ting rundt meg som om jeg var våken, og samtidig være i en drøm. Da jeg var liten husker jeg dette veldig godt, jeg måtte på do, og satte meg f eks i en stol og tisset.

Men det er ikke bare drømmene som er livlige, jeg sover også svært urolig, vrir meg rundt i sengen, våkner av den minste ting. Jeg kan våkne hver time en hel natt, og hver natt våkner jeg mellom 3 og 10 ganger.

I natt var en av de sjeldne, jeg opplever dette et par ganger i måneden. Da sov jeg godt gjennom hele natten, så jeg våknet helt uthvilt og våken i dag tidlig.
Det har tidligere vært snakk om at jeg har restless legs, men som jeg sier, det er jo ikke bare beina som er urolig, men hele kroppen!

En ting er sikker som amen i kirken: din beskrivelse af dine søvnoplevelser har (siger/skriver) INTET med TSH at gøre.

Prøv at nærlæse denne artikel om "parasomnia": http://emedicine.medscape.com/articl...erview#showall , som (jeg tror) kan skaffe dig et par AHA-oplevelser...

Der findes ingen decideret behandling indenfor skolemedicinen, undt. krampeløsende-lægemidler til dem som decideret går i søvne. Jeg har dog læst om folk, der har fået en pæn grad af kontrol over deres "parasomnia", ved at gå i gang med systematisk "stress-træning" via bio-feedback ("kvantemedisin" på norsk?). Flere af de kloge læge-hoveder ude i verden hævder at det er det "indbyggede" i den daglige tilværelse stress, som kroppen kommer af med under søvnen, som ligger til grund for manifestationer af parasomnais, uanset arvelige eller erhvervede.

Det "indbyggede" i den daglige tilværelse stress, er det stress som man håndterer ved (bevidst eller ubevidst) at acceptere og lærer at leve med, så det ikke længere føles som stress, men som i det underbevidste alligevel fungerer og påvirker, enten fysisk eller psykisk, eller begge dele. Går man i gang med at indøve biofeedback teknikker til håndtering af stress, som afstresser og forhindrer nyt stress i at rodfæste sig i kroppen og (under)bevidstheden, vil det mildne parasomnias hos nogle, mens hos andre vil det fjerne den helt. Dog bør denne autogene træning gentages (friskes op) med mellemrum, måske et par gange om året, for at fastholde effekten.

"Kvantemedisin" lyder som et eller andet alternativt hokus pokus, men jeg kan love for at det er alt andet end det. Jeg har en biofeedback "maskine" stående herhjemme siden 1990-erne, og jeg love for at jeg har meget at takke den for. Vi har snakket om det bl.a. i Sharons tråd her: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13661 I Danmark kaldes bio-feedback for "frekvensbehandling".

Nu lyder jeg som om jeg er helt sikker på både "diagnose" og "behandling", men i virkeligheden er intet i helbred, sygdom eller i medicin 100% sikkert. Det som har fået mig til at tænke i disse baner er alt det , som jeg husker at du har skrevet her på forummet i tidens løb... Jeg tror, at du er en stress-labil person, der har udviklet en effektiv, formidabel kontrol med stress-reaktioner i kroppen og sindet - for at kunne fungere og for at trives, og det fungerer det meste af tiden.

Når man er sensitiv og udadvendt (en guddommelig, men også belastende kombination), er det meget nemt at komme til at over-håndtere stress indtil og over grænsen, hvor det bliver fortrængt i stedet for bearbejdet dvs. uskadeliggjort. Fortrængt stress er endnu mere belastende end akut stress i hverdagen, fordi fortrængt stress kan man ikke længere forholde sig til = bearbejde. Det sidder der bare, under overfladen i kroppen og sindet, og skaber grobund for både fysiske skavanker/sygdomme, og for af-reaktioner som f.eks. parasomnias... alt imens man selv tror, at man er - øh - så afslappet.

Uanset hvad, hvorfor og hvordan, føler jeg at du kan - under alle omstændigheder - få en masse godt ud af autogen stress-træning ved hjælp af bio-feedback teknikker. Det er bare bydende nødvendigt at finde rette fagperson med rette kompetencer, som sin biofeedback-træner i begyndelsen. Senere kan man fortsætte den autogene træning på egen hånd, nøjagtig som jeg har gjort gennem mange år. Det kan endda gå hen og blive en opdagelsesrejse i egen krop og psyke... lidt som at opdage Amerika om og om igen, på den gode måde.

P.S. hold da helt op... Det blev langt igen. Jeg kan øjensynligt ikke fatte mig i korthed.