Hej Slegga
Det er en trist historie.
Men inden din læge kommer for godt i gang med høreapparater og andre drastiske ting, så kunne det være værd at undersøge, om du laver nok t3 af din t4-medicin! Det kan man se i en blodprøve. Vil lægen ikke undersøge sådan noget, så mener jeg, du bør finde en anden læge.
Hvis man ikke tåler syntetisk medicin eller "bare" ikke udnytter den godt nok, er det et altoverskyggende problem.
Man kan komme ud for læger, der påstår, at der ikke findes andet end t4-medicin, men det passer ikke; man kan både få et syntetisk tilskud af t3 til at kombinere med t4-medicinen, eller man kan få thyroid - som nogle også kombinerer med syntetisk t4. I det lange løb må man selv finde det, der passer bedst til en - og derfor har man brug for en god læge, der vil støtte. Ellers må man være uartig og gå sine egne veje som flere her på forummet har måttet gøre. Jeg selv flygtede fra syntetisk medicin efter halvandet års dårligdom, da min gamle medicin blev ændret. Jeg gik til læge i privat regi og startede selv op med den ny behandling - med god hjælp fra andres erfaringer, som der ligger mange af her på forummet Siden har jeg så fundet en speciallæge, der kan og vil hjælpe og hurra for ham.

Før jeg fik behandling, havde jeg store problemer med bl.a. tinnitus. Jeg boede i en havneby og mente, jeg hørte tågehorn og skibe i havnen ... men så flyttede jeg og fandt ud af, det var mine ører eller i hvert fald noget ved mig selv
Som med så mange andre plager forsvandt de mere eller mindre, da jeg kom i behandling. Og jo mere - og jo bedre - medicin, jeg har fået, jo færre fysiske og psykiske skavanker har jeg fået/haft. Jeg gik længe uden behandling, hvilket bestemt ikke har været nogen fordel; jo før man kommer i behandling, jo bedre, og jo bedre behandling ...

Får man utilstrækkelig medicin eller medicin, der passer en dårligt, så kan man få symptomer som man har uden behandling - og som Kevlin skriver, så har stofskiftet jo med hele kroppen at gøre. Man skal ikke lade sig narre af hverken beroligende læger eller andre til at tro, at de symptomer, man har pga. lavt stofskifte, er noget "psykisk" eller at det går godt, når man føler, det ikke gør. Følg din egen fornemmelse af din krop og forlang at blive respekteret og få god behandling.

Så er der også en masse vitaminer og mineraler, man må ha nok af for at få det bedre. Det er bl.a. vitamin d, b-12 og jern. Jeg vil foreslå dig at læse om alt sådan noget her på forummet. Pas på hvor du finder info om lavt stofskifte - der er en masse fis på nettet om det

Men først og fremmest få tjekket, hvordan din blodprøve ser ud

Nielsigne