Diagnostisert etter "depresjonsymptomer" - mai 2010

[smgj]

Der kan være sporadiske variationer, hvor menses forløber enten ualmindelig tamt eller ekstra plagsomt. Derimod hvis det gentager sig et par gange eller tre, da kan man begynde at tænke sig om, siger min erfaring mig. På den anden side, 1-1½ måned tidligere end andre år, har jeg været nødt til at smide en grain Thyroid oven i, og gå så over til vinterdose allerede. Det er nok individuelt, men værd at overveje under alle omstændigheder, hvis man føler sig uforklarligt slap i denne periode.

Takk, det er alltid godt å få bekreftet det man tenker. ;)

Jeg har egentlig ventet på behov for vinterdosering, men siden den karakterristiske høstdeppingen min ikke har inntruffet ennå, så kan jeg ikke tenke meg at jeg egentlig har behov for det så langt. På den annen side så har OndeHånda (høyre hånd som ofte fryser før venstre og som har en tilbakevendende mus- og tennisarm) murret mer, så det kan vel være noe på gang likevel. Skal ha det i hodet og holde det under oppsikt neste måned iallfall. Det er jo så greit - for det blir husket når jeg har skrevet det her.

[smgj]

Har vært hos legen. Jeg har egentlig lite å klage over for tiden. Høstdepresjonen har uteblitt og nå er vi snart over den aktuelle perioden, jeg kjenner meg rimelig opplagt tatt i betraktning at jeg ikke kommer meg i seng før "for seint"... og humøret er stortsett bra. Følger syklus en del.
Jeg hadde en periode med kald "OndeHånd" (høyre, som jeg får betennelse i om vinteren), og den har vist tendenser til musarm igjen. Det er for tidlig, men det er heldigvis bare en enkelt kroppsdel - og jeg skulle slippe å gå via legen for å komme til fysioputt siden putten selv kunne skrive rekvisijon etter den avtalen jeg gjorde i våres ...

Det kliniske er også rimelig bra. Refleksen noe forbedret. Har ennå tannmerker langs tunga. Men røyter ikke og har øyebryn helt til kanten. Vekta har gått ned 1-2kg uten at det har vært et blodslit og ser ut til nå å ville ligge stabilt på 70blank *bank i bordet* Blodtrykket er 100/70 - som virker som min normal. Puls: høy... yada. Jeg har høy puls. Det jeg ikke likte var at antistoffene hadde gått opp. Fra å være ned mot 100 i vår så er de opp over 200 nå. Han lurte på om det var jod, men jeg forklarte at jeg hadde tatt jod (+ selen og magnesium som nå) da antistoffene gikk ned også... Fikk en lett omgang med kjeft for å drikke melk når jeg vet at jeg reagerer på laktosen, selv om jeg velger laktosefri og for å ha spist mer sukker. Vel... vi er definitivt enige om det siste, og jeg får bare ta det første til følge også. Begge deler gjør iallfall ingenting noe bedre. Nå har jeg vært sterkt melkredusert i et par dager og magen er iallfall fornøyd. Og OndeHånda reagerer definitivt på sukker/alkohol - det har jeg merket meg før ...

Blodprøvemessig så ser det greit ut. Stoffskiftet "for høyt" papirmessig (men jeg har ikke andre symptomer enn litt høy hvilepuls) og jern i laveste laget. Ellers høyt-normalt eller normalt på vitaminer og mineraler. Jeg går nå på 135mg erfa (+ 25µg levaxin annenhver dag). Om jeg skal droppe noe blir det å redusere levaxinen, men det gjør "vi" i så fall ikke før til våren. Seinhøsten er ingen tid for å redusere om det ikke er høydosesymptomer til stede. *nikker fornøyd*

Ellers fikk jeg en omgang med akupunktur for OndeHånda... Hva skal jeg si? Ikke slipp den mannen til med nåler om du ikke er veldig godt forberedt? Det er for lenge mellom hver gang han gjør sånt så han er ivrig som en 5åring? Jeg ble iallfall stukket etter alle kunstens regler og OndeHånda dovnet i selvforsvar. Blødde som en stukket gris da han var ferdig. _Men jeg tror den er noe bedre i dag etter å ha vært skikkelig furten i går. Så får jeg se hvordan den tåler mer musjobb framover da.

[smgj]

Tja... hva skal man si? Jeg går på 135mg erfa (+ 25µg levaxin annenhver dag). Med dette hadde jeg sist TSH med *** , fT3 høyt i normalområdet og fT4 såvidt innenfor. Jeg selv har det faktisk kjempefint. Ikke fryser jeg før andre, jeg har like mye energi som andre, sover like mye/lite som andre og har det stort sett som jeg skulle hatt det som frisk. En veldig sjelden gang "kræsjer" jeg (i situasjoner hvor jeg absolutt har dratt strikken så langt den går, så 10% til, og deretter enda litt til ). Jeg oppfatter det da som om at jeg har "brukt opp" alt som er fritt tilgjengelig av hormoner, men etter en god natts søvn, påfyll av medisin og litt mer ro i sofakroken er jeg fin igjen. Det har jeg opplevd et par ganger. Ingen situasjon som jeg skal oppsøke, nei.

Så jeg lever glutenfritt og laktoseredusert på et paleo-ish/Primal Blueprint-ish kosthold og har det bra med det. Ikke strikt, men greit nok og med bøtter av tilskudd.

De eneste skårene i gleden er
- at formen min er avhengig av tabletter, men det er pokker så mye bedre enn å ikke ha muligheten til å ha det så bra i det hele tatt så dette er et lite skår.
- at OndeHånda er ond. Det er den musearmen som ikke vil bli god. For tiden holder jeg den i sjakk med fysio, men det blir dyrt i lengden.

Ja, og så som et notat til meg selv så spiste vi noe kjempegodt og enkelt i går - vi kalte det "Fugl og gris, rot i panne":
Kylling og bacon stekes i biter.
Kålrot, sellerirot og gulrot (pastinakk er sikkert også godt) ternes og brunes lett i baconfett eller smør.

Server og spis.

[smgj]

Og så lenge var Adam i Paradis.

Det er forferdelig tungt nå for tiden. Står oppi et samliv hvor det er 50/50 om det blir brudd eller ikke og en av mine beste venninner har fått brystkreft - samme år som de har fått si førstefødte. Heldigvis fungerer medisinen oppi dette, så selv om det er fælt og tungt så har jeg ikke ramlet helt av pinnen. *Takker lege, høy dose og Erfa generelt for det... *

[Pingvinen]

Kan ikke si så mye for og hjelpe, men sender deg en stoooor klem og mange gode tanker
Husk og ta vare på deg selv oppi alt som skjer.

[Vigdis]

En varm klem og gode tanker til deg smjg. Det høres tungt ut. Jeg håper du kommer ut med et resultat du kan leve godt med.

[Fruemå]

Gode varme klemmer og håp sendes deg via meldning. Håper alt ordner seg

[Bellis]

Uff og uff.
Sender deg en klem!

[smgj]

Kan ikke si så mye for og hjelpe, men sender deg en stoooor klem og mange gode tanker
Husk og ta vare på deg selv oppi alt som skjer.

En varm klem og gode tanker til deg smjg. Det høres tungt ut. Jeg håper du kommer ut med et resultat du kan leve godt med.

Gode varme klemmer og håp sendes deg via meldning. Håper alt ordner seg

Uff og uff.
Sender deg en klem!

Takk, alle sammen. Selv om det ikke "hjelper" på situasjonen så varmer det.

[Anisa]

Og så lenge var Adam i Paradis.

Det er forferdelig tungt nå for tiden. Står oppi et samliv hvor det er 50/50 om det blir brudd eller ikke og en av mine beste venninner har fått brystkreft - samme år som de har fått si førstefødte. Heldigvis fungerer medisinen oppi dette, så selv om det er fælt og tungt så har jeg ikke ramlet helt av pinnen. *Takker lege, høy dose og Erfa generelt for det... *

Oj, oj, oj... smgj Ved ikke hvor længe I to har dannet par, men har du mon tænkt over, at du faktisk slet ikke mere er nøjagtig den person, som du var for 3½ år siden, da du kom til forummet første gang? Det er muligt, at for dig (i dine egne øjne) er du den person du hele tiden har været, men tænk lige... hvem er du i dag? I dag er du ikke (jeg gætter nu) modløs, som du var dengang. Du er heller ikke hyppigt deprimeret, som du var dengang. Prøv selv tillægge nogle flere karakteristika, som var direkte resultat af halvbehandlet Hashimoto's, hypothyreose og alle symptomer, som du (måske?) dengang ikke 100% forbandt med daværende halvdårlig effekt af behandlingen, hvilket nok også har påvirket din egen selvopfattelse og dermed din væremåde?

Og prøv så sammenligne alle disse karakteristika og din daværende adfærd, med din væremåde og adfærd i dag. Jeg er ret sikker, at selv om du er det samme fine menneske som du var før, er du i dag alligevel forskellig fra den "reserverede og tungsindige kvinde" du var dengang, ikke mindst i din mands øjne. Han har nok enormt svært ved at forholde sig til dit nye jeg, og hvis det som han faldt for - har dengang udløst hos ham en følelse af at være dig til støtte, hjælp og dermed fik det ham til at føle stærk og god - har han nok ikke meget at hænge det op på i dag, hvor du er selvhjulpen, har nok også lettere til glæde (når de mørke hormonmangel-depri-skyggerne er borte) og helt sikkert også har mindre brug for en skulder at læne sig op ad, i samme grad som før, men ønsker i stedet et ligeværdigt samliv...

Det er meget muligt, at med de nye vilkår som din bedring har ændret de gamle til - ved han ikke hvad han skal stille op med den nye dig? Og du selv har nu andre behov og forventninger, som din bedring har medført... som du (måske?) føler, at han negligerer? Hvor han måske bare ikke ved, hvad det er, du ønsker - fordi han fortsat forholder sig til dig som du var før, og kan ikke omstille sig til denne dig, som du er nu?

Det er ikke ofte, at folk bemærker at "skilsmisse-fænomenet" opstår lige så ofte hos par hvor den ene bliver skadet eller alvorlig syg, som hos par, hvor den ene "lige pludselig" er blevet "helbredt" fra en ellers langvarig kronisk sygdom? Vi er vant til at tænke at det er dårlige begivenheder som fører til et brud to mennesker imellem, men overser at et brud faktisk også kan udløses af en supergod, positiv anledning, simpelthen fordi den forandrer de match-forudsætninger der oprindeligt fik disse to mennesker til at falde for hinanden...

Selv om de fleste romantiserer mødet mellem to mennesker, og tror på en eller anden overordnet guddommelighed, som har ført de to sammen... er det altså en kendsgerning, at visse mennesketyper falder for dem som er "i nød", mens andre helst falder for ligestillede med dem. Hvis en person "i nød" går hen og bliver "ligestillet", kan ridderen på den hvide hest, lige pludselig opdage at meningen med denne hvide hest er væk, og at en ridder uden hest er ikke ridder mere. Er man mere glad for sin selvopfattelse som ridder, end for sin (nu selvhjulpen) udkårne... rider man væk for at finde en anden nødstedt...

Det er selvfølgeligt ikke pænt at sådan svigte sin samlever(ske), men hvis problemet er tæt forbundet med vedkommendes identitet, kan enhver regne ud at en identitet er ikke sådan til at lave om på, med et trylleslag. Vi er de vi er, og kun de færreste kan magte at hæve sig ud over sin egen selvopfattelse. Selv om det kan være svært at acceptere, endsige tilgive, behøver det altså ikke være nogens skyld, eller betyde at nogen af parterne er mindre værd end den anden.

Det er altså mit personlige gætteværk, dog begrundet i de mennesker jeg kender, hvor forholdet gik i stykker, paradoksalt nok, pga. gode forandringer som bedring, lottogevinst eller fødsel af et (ellers) længe savnet (af begge) barn... Jeg kender såmænd til et par, hvor hustruen er født døv og gift på 20. år med en "hørende" mand. Han har behersket tegnsprog til perfektion og var engageret i miljøet omkring de døve, og deres sociale aktiviteter. Så var det at hans kone fik et Cochlear Implantat som fuldstændig ændrede mandens rolle i deres forhold. Det kunne han ikke håndtere og efter ganske få måneder blev de skilt.

Om lignende også har ramt jeres forhold, kan jeg ikke vide, men det er disse tanker som dit indlæg fik mig til at tænke... så måske er der mere mellem himmel og jord alligevel?

Uanset hvad er årsager til problemer i jeres samliv, smgj , er jeg fuldstændig (og irriterende ) overbevist om, at du kommer gennem det hele med dig selv i behold. Jeg tror ikke, at du behøver frygte at tungsindet kommer tilbage for at blive, eller at du aldrig bliver glad igen. DET BLIVER DU! Efter at du har lært at bruge din bedring som en styrke, hvilket ikke sker automatisk når man har fået det bedre. Det har du heldigvis en god anledning til nu , selv om den samtidigt er trist og, for tiden tung at bære. Du er stærkere end du selv ved af (tror jeg på), og der er en rygrad og integritet i dig, som siger spar 2 til de flestes... Det jeg har "set" allerede siden jeg læste de aller første ord du skrev her ("Lavt stoffskifte og alkohol?" forresten ). Du kommer til at klare dig fint. Det kan du lige bande på, at du gør!

(sikke en Off Topic )