Vores skandinaviske sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.

Vurdering af japansk jodindtag ud fra kostundersøgelser og analyser af jod i døgnurin. Japansk forbrugerstatistik over salg af tang til de japanske husholdninger, kan kun levere et skøn over japanernes indtag af jod, og bør kombineres med andre forudsigelige faktorer. Heldigvis findes studier, hvor indholdet af jod er målt i enkelte retter såvel som i hele måltider, hvilket udgør det mest præcise skøn over japansk jodindtag fra tang. Dette studie er baseret på en samling af studier af japansk kosthold, hvor mængden af jod måles i 24-timers kost-prøver eller enkelte måltider. Den daglige indtag af jod er baseret på 24-timers kost-prøver og overstiger almindeligvis ikke 3.000 mcg (3 mg).

Fordi cirka 97% af kostens jod udskilles i urinen, kan måling jod-niveauer i urinen udtaget fra individer eller populationer, tilvejebringe en sekundær vurdering af japansk jodindtag fra tang i kosten. Indholdet af jod i døgnurinen kan stige fra 100 mcg / L til 30.000 mcg / L på en enkelt dag og vende tilbage til 100 mcg / L inden for et par dage, afhængig af tangmængde i kosten, når varierende mængder og typer af tang forbruges på en dag-til-dag basis. Gennemsnit og median værdier af jod i de japanske urinopsamlinger typisk ikke overstiger 3000 mcg / L (3 mg / L). Ved prøver på 1,5 l urin, som er en forventet 24-timers urinmængde, vil udskillelsen af jod i urinen sjældent overstige 4.500 mcg/24 timer (4,5 mg/24 timer).

Japanske sundhedsstatistikker forbundet med højt indtag af tang i kosten. Japanere betragtes som det længst levende folkeslag, med et ekstraordinær lav forekomst af visse former for kræft. Det som adskiller Japan fra andre folkeslag er et højt indtag af jod med tang den mest almindelige kilde. Her er nogle forbløffende helbredsstatistikker udarbejdet af japanske sundhedsmyndigheder, hvis resultater er muligvis relateret til Japanernes høje forbrug af tang og dermed et højt indtag af jod.

• Den gennemsnitlige levetid (83 år) er fem år længere i Japan end hos japanske indvandrere i USA (78 år).

• I 1999 var den aldersjusterede brystkræft dødelighed tre gange lavere i Japan, end hos japanske indvandrere i USA.

• Ti år efter ankomsten til USA (i 1991), steg raten af brystkræft hos ​​indvandrere fra Japan med en tredje del.

• I 2002 var den aldersjusterede rate af prostatakræft i Japan 12,6 per 100.000, mens den amerikanske rate af prostatakræft hos indvandrere fra Japan, var næsten ti gange højere.

• Hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 35-74 år er langt lavere i Japan (897 per 100.000) end hos japanske indvandrere i USA (1415 pr 100.000).

• I 2004 var børnedødeligheden i Japan 2,8 per 1.000, men over dobbelt så høj hos japanske indvandrere i USA (6,8 pr 1.000).


Den negative effekt af højt indtag af jod fra tang i kosten. Højt jodindtag fra tang i kosten kan dog påvirke helbredet hos personer disponeret for lidelser i skjoldbruskkirtlen. Selv om studier bekræfter at forskellene i indtag af jod ikke påvirker skjoldbruskkirtlens antistof positivitet, kan et højt (efter japansk målestok) indtag af jod dog give eller forstærke symptomerne hos personer med tidligere thyroid autoimmunitet eller andre underliggende tilstande i skjoldbruskkirtlen. Forbigående hypothyreose og jod-induceret struma er almindelige i Japan, og helbredes i de fleste tilfælde ved at begrænse indtag af (særlig indeholdende brom) tang i kosten. I asiatiske kulturer, tilberedes tang almindeligvis kogt med andre fødevarer, der indeholder goitrogener som broccoli, kål, bok choi og soja. Phyto-substanser i disse goitrogene fødevarer hæmmer jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen - f.eks. isothiocyanater i korsblomstrede grøntsager fra kål-familien, eller hæmmer skjoldbruskkirtlens syntese af thyreoideahormoner - f.eks. sojaisoflavoner.

Visse tangarter indeholder dog høje koncentrationer af brom, et halogen der ligner jod, dog uden kendt fysiologisk funktion. Anvendes tang med højt indhold af brom og lavt indhold af jod i madlavningen, vil det dramatisk reducere jod i kroppen, og dermed hæmme syntese af thyreoideahormoner, fordi brom kobler sig til tyrosin(rest) på thyroglobulinet, i stedet for jod, hvilket betyder at der vil blive distribueret et uvirksomt hormon med brom i stedet for med jod.

Skøn over daglig indtag af jod i Japan. Den gennemsnitlige jodindtag i den japanske kost er 1.000-3.000 mcg / dag (1-3 mg / dag). Dette skøn kan sammenlignes med en nylig rapport der hævder, at det gennemsnitlige indtag af jod fra tang i Japan er på omkring 1.200 mcg / dag (1,2 mg / dag). Indtag af jod kan variere fra dag til dag afhængigt af diæten, og det er usandsynligt, at en enkelt persons jodindtag kan forblive konstant i en længere periode. Med de mange spiselige tangplanter (hver med forskellig jodindholdet) der forbruges i den japanske kost, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende en enkelt type af tang (i kosten hos forsøgspersoner), for at måle det totale jodindtag, selvom mange studier gør netop det. Selvom tang er hovedkilden til det japanske indtag af jod, hvor andre fødevarer indeholder langt mindre jod - såsom fisk og skaldyr - kan de alligevel øge summen af det jod der indtages dagligt.

Konklusion. Japansk jodindtag med tang som hovedkilden til jod, er generelt forbundet med sundhedsmæssige fordele, der ikke er set i kulturer med anderledes kost. Viden om, hvor meget jod japanerne reelt indtager dagligt, er til gavn for alle, der ønsker at spise jodholdig kost eller benytte tang-kosttilskud.

Mens japanerne lever længst og færrest dør af kræft, dør i Danmark 11 kvinder hver eneste dag af brystkræft, mens hjerte-kar-sygdomme er de næsthyppigste dødsårsager og udgør ca. 27% af alle dødsfald, tillige med at vi lever kortere end indbyggerne i samtlige andre vesteuropæiske lande.

For en japaner ville sølle 150 mcg jod dagligt betyde en dundrende jodmangel, mens for os i Danmark er jodmangel ligefremt en livsstil.

Vores sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.


Frit efter kilde: Assessment of Japanese iodine intake based on seaweed consumption in Japan: A literature-based analysis (Thyroid Research)