Diagnostisert etter "depresjonsymptomer" - mai 2010

[Anisa]

Lyder som om du har overlevet so far.

Jaja. Etter en drøy måned på 120mg erfa så tror jeg at jeg er veldig tett til å konkludere med at det er for lite for meg og at det så langt ikke virker som at kroppen klarer å plukke opp slakket.

Nu kan jeg ikke huske nøjagtig, hvornår du har startet "forsøget", men ifølge "de kloge" fra The International Hormone Society, "fuldstændig genopretning tilbage til de oprindelige serum-T3, T4, TSH-niveauer er opnået efter i gennemsnit 16 til 22 dage (efter ophør af behandlingen), selv efter 28 års behandling" (kilder her). Nu er du altså ikke "ophørt" med behandlingen, men bare har reduceret medicindosen. Alligevel tror jeg, at hvis der var en tilstrækkelig (i forhold til reduktionen) restfunktion i din skjoldbruskkirtel, ville du kunne mærke det allerede for nogen tid siden.

Har heldigvis ikke hatt merkbare humørendringer ut over eksplosivitet kvelden før mens... Det er i og for seg ikke et ukjent fenomen, men også ett som har vært lettere på høyere medisinering.

Rette medicindose over tid øver også effekt på det overordnede (såkaldte) "overskud", som bl.a. påvirker tålmodigheden, tolerancen osv. Har du mærket om du måske blev noget mindre "overbærende" i forhold til andre mennesker og deres "dumheder", i sammenligning med perioden da du gik på den oprindelige medicindose? Eller om du har reageret lidt mere prompte, end du ellers ville have gjort? Eller om du i det hele taget havde lige så meget lyst til at kommunikere med andre, uanset online eller IRL? Jeg spørger, fordi jeg har før snakket med folk hvis medicindose blev reduceret for at komme til at passe med "normalområderne", og alle de jeg har kommunikeret med har berettet, at hver har de, i varierende grad, opfattet deres omverden som værende noget anderledes mere "irriterende" end før, og deres egen "lunte" har de oplevet som kortere end før.

Disse her, thyreoideahormoner er nok den gruppe af hormoner, der påvirker personligheden mest. Den adfærd der så bliver tilpasset f.eks. underskud af T-hormoner, vil så bliver forandret selv om kernepersonligheden, den vi er født med, bliver det nok ikke, eller ikke lige med det samme. Alligevel bliver rigtig mange decideret utilfredse med dem selv, fordi hormonmangel faktisk forandrer deres adfærd, så den ikke længere passer helt med den personlighed de er født med. Det er et spændende emne. Har du bemærket noget selv, i denne "kategori"?