Hej Vigdis Det er ikke så gode nyheder, du har postet i tråden til Berit, men det lyder også som om du måske er lidt for modløs i forhold til, hvor langt du i virkeligheden er nået, også med CT3-metoden.

Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
Jeg har en skikkelig nedtur nå. Skal skrive om det i tråden min senere, må bare samle meg. Binyrene mine er dårligere enn jeg trodde. Jeg tror jeg har hatt lite effekt av metoden. Spørsmålet er om det er LDN og ren T3 som har gitt effekt, alle hormonene ligger lavt etter ti mnd på denne metoden. Skummelt lavt...Samtidig blir jeg verre dersom jeg endrer tidspunkt for dosen. Så noe gjør den nok for meg. Jeg har tross alt klart meg uten hydrokortison siden mai.

Bli ikke skremt nå, for min tanke, og min leges tanke er at det kan være mer komplekse prosesser enn kun T3 og binyrer, som vel er det Paul Robinson skriver om. Så kanskje er det andre ting som stenger for at binyrene mine blir enda bedre. Saken er at mange har effekt av denne metoden. Men ikke alle. Hvorfor jeg ikke har det, vet jeg ikke. Legen min snakket om signalstoffene i hjernen. Jeg tror neste skritt for meg er å kikke litt på akkurat det. Dennis holder på med dette. Jeg får se om jeg kan få noe hjelp der. Får jeg det ikke der heller, må jeg kanskje belage meg på å ta litt kortison resten av livet.

Jeg sa til legen min at for noen år siden var jeg så dårlig at jeg var som en åttiåring, jeg klarte såvidt å gå turer på 2-400 meter med innlagte pauser. Jeg vil ikke tilbake dit! Det gjør jeg heller ikke. Jeg har kommet langt. Men vil gjerne ha et vanlig liv hvor overraskelser og ekstra arbeid kan tas med en lett hånd.

Jeg vil ikke kuppe tråden din, bare være helt ærlig. Jeg ble svært trist, lei, forbannet og frustert da jeg så tallene, som var skikkelig lave. Jeg må nå gå tilbake til å trene moderat, og ta hensyn til at binyrene er mer skjøre enn jeg hadde håpet. Jeg må en stund ta det roligere på jobben, og ellers med mitt sosiale liv.

Jeg har gått rundt i en boble og ikke lest kroppens signaler. Det jeg har trodd har vært perioder med høyt kortisol har nok heller vært adrenalin som har rust rundt i kroppen, sa legen. Nå er jeg tilbake på kortison, lav dose, tar 5 mg på ettermiddagen når jeg kjenner at jeg faller, og 2.5 mg på kvelden. Nå har jeg såvidt begynt med mindfullness. Jeg forsøker å gå fra jobb før jeg er utkjørt. I det hele tatt være snill og grei mot binyrene og ikke tro at jeg er en superkvinne, som jeg så veldig gjerne vil være.

Jeg har kjørt temmelig hardt de siste månedene, hard trening, hardt arbeidspress. Det har vært herlig! Men altså alt for mye der hormonene mine befinner seg. Det er det jeg kjenner nå. Nå har jeg landet på jorda og kjenner på realitetene.

Så mitt andre råd til deg BeritM: vær litt rolig med å presse deg. Ikke gå inn i den bobla jeg gikk inn i. Husk at du har et binyreproblem. Er du heldig får du god uttelling på metoden. Hvor raskt det slår til varierer, alt fra noen måneder til et par år. Så jeg har ikke gitt opp håper enda, det er fortsatt lenge igjen.

I mellomtiden har jeg økt inntaket av DHEA, testosteron, begynt igjen med pregnenolone. Så tenker jeg i alle situasjoner at jeg skal pleie binyrene med kjærlig omtanke, de er skjøre. Men samtidig kan det godt hende at jeg kommer meg raskt. Jeg ligger ikke i sengen. Jeg fikser bare ikke 100 % akkurat nå, verken av arbeid eller andre aktiviteter. Jeg blir fort sliten. For eksempel av å sitte her og skrive. Nå skal maskinen skrus av
Idet du fik påvist hypothyreose allerede da du kun var 14 år gammel, har du lige siden været forhindret i at opleve en velfungerende krop og sind, i forhold til de skiftende alderstrin. Elendigheden har domineret din hverdag og forhindret dig i fokus på de forandrings-trin som følger "naturligt" med alderen, og derfor er den reference som du kender - faktisk det som du fortrinsvis har observeret hos andre mennesker, der ikke havde lignende helseproblemer (?).

Det kan altså også være spørgsmål om standarder for opfattelsen af sindet og menneskekroppen, som ændrer sig i forhold til de forskellige alderstrin. Heller ikke erkendelsen af og længslen efter at få lov til at opleve, hvad man har mistet pga. sygdommen over alle disse mange år - hjælper til en objektiv vurdering af graden sin egen trivsel, som følge af behandling. Jeg tror, at i forhold til de sunde, friske, energiske og... yngre, og i forhold til det vi selv husker fra den gang vi selv var velfungerende - vil vi altid føle at vi halter noget bagefter, uanset hvor meget behandlingen ellers har givet os livet tilbage. Tiden går og kroppen tilpasser sig alderen og det bliver man nødt til at forholde sig til, hvis man ikke skal tilbringe resten af sine dage i gentagende, forgæves forsøg på, hvad alene alderen forhindrer os i at genvinde i det fulde omfang.

I anti-aging medicinen, er det ikke thyreoideahormoner som spiller hovedrollen, og faktisk heller ikke hormoner produceret i binyrerne. Begge de anvendes som tillæg, sekundært til behandling med væksthormonet for kroppen, og oxytocin for sindet (forenklet sagt)... Det betyder at også hos os ældre med hypothyreose, er det den såkaldte "naturlige" alderssvarende mangel på væksthormon og oxytocin, som er den primære årsag til mistrivsel. Det gælder også for de "velbehandlede" med hypothyreose, dog i varierende, individuelle grad os mennesker imellem.

Også de fysiologiske rytmer, som er forskellige for hver type af celler og væv, og deres respektive periodiske udsving i forhold til alle kroppens funktioner påvirker mønsteret for trivsel hos alle, også hos de velbehandlede med hypothyreose. Det betyder at der findes naturlige afvigelser i kroppens funktioner, skiftende mellem stærke og svage perioder, også mentalt, og af forskellig varighed, fordi de forskellige celle og væv har hver sin egen fysiologisk rytme.

Disse forskellige fysiologiske rytmer er ikke noget man sædvanligvis mærker så meget til, undtagen i de perioder, hvor disse forskellige fysiologiske rytmer, med mellemrum kommer så tæt på at overlappe hinanden (mødes), at dette vil resultere i "ekstra-svage" perioder når flere af kurverne er faldende samtidigt. Til gengæld sker det samme, når disse forskellige fysiologiske rytmer kommer tæt på at overlappe hinanden (mødes), mens flere af kurverne er stigende samtidigt - da vil de fleste opleve en periode med ekstraordinær høj trivsel.

Det kan altså blive en svøbe hos os i tabletbehandling for hypothyreose, fordi tabletbehandlingen kan ikke tilpasse sig selv kroppens aktuelle behøv fra dag til dag, i overensstemmelse med de fysiologiske rytmer, som er aktuelle på netop denne dag eller i netop denne periode. Vi tænker mest at det er behandlingen som fejler (de dårlige dage/perioder), i stedet for at overveje at det måske blot er en fysiologisk down-periode som spiller ind...

Idet der ikke findes to fysiologisk identiske personer, og derfor er det ikke muligt at anslå et standardiseret skifte mellem de fysiologisk stærke og de fysiologisk svage perioder, er der kun en mulighed for enhver. Det er selv at føre notater om enkelte "trivsel-elementer", som f.eks. unormal træthed, eller ubegrundet mismod, eller uforståelig ugidelighed, eller bare brain fog, eller andre som man finder særlig plagsomme.

Man kan evt. downloade en horisontal kalender i EXCEL til et helt år ad gangen, hvor man kan sætte krydser hver dag, hvilket efter nogen tid begynder at danne mønstre for gentagelser. Efterhånden kan man prøve at estimere hvornår - i forhold til de allerede noterede udsving, man måske kunne forvente at det næste udsving kommer, og senere se om det passer. Det er ikke noget man behøver gøre på livstid, men et år burde være nok til at opnå rette indsigt i den "rytmik" som ens egen krop fungerer med.

Det kan godt være, at det lyder besværligt, omstændeligt og akademisk, og det er også rigtigt. Det gør det. Men der er altså også på sigt en gevinst at hente: muligheden for - fremover - lære at skelne mellem "naturlige" udsving i trivslen, og "uforklarlige" udsving som må nødvendigvis tilskrives behovet for at justere behandlingen. Denne vished kan give så meget ro på bundlinjen og forhindrer tvivl (på behandlingen) og gentagende frustrationer, at dette alene kan ikke undgå at lette den indre presse/stress, selv i de svageste perioder.

Selv om jeg tror på dig og jeg tror 100% på det du skrev i Berits tråd, har jeg altså også fulgt dig og din bedring gennem flere år på tæt hold. Og jeg vil derfor have at du skal vide, at jeg er pavestolt af dig, som du har vendt den sorteste eksistens, til et håbefuldt liv i aktivitet. Det kan man ikke altid høre, når man hører dig tale mens du er i en dårlig periode. Modløsheden oven i, bidrager kun til at de i forvejen dårlige dage, føles endnu dårligere... Hvis en excel-kalender kan rode bod på det eller noget af det, da er det måske værd at give den en chance?