Hej alle.
Tak for svar Anisa og tak for svar Luuna
Det varmer virkeligt at I orker at svare og hjælpe. Det betyder SÅ meget.
Det korte af det lange, er at jeg bestilte en tid til sidst på ugen online.

Og Anisa. Er meget glad for at høre lidt om hvordan mine tal ser ud, jeg har ikke meget erfaring i dette... Andet end det man kan mærke på egen krop.

Jeg fortsætter selvfølgelig med min medicin.
Ville bare ønske at den læge jeg ellers er rigtig glad for, forstod at det skader barnet at stoppe helt. Er med på at for højt stofskifte skader, men så sandelig om ikke også ubehandlet lavt stofskifte gør?!!!?!

Luuna, tak for ideerne til lægehjælpe via den orthomolekylære vej.
Jeg bor dog i Østjylland og det ville derfor være nemmere med en der bor lidt tættere på??
Jeg håber dog at jeg kan få hjælp af min læge, som jo i sin tid var så hjælpsom med at få Armour/erfa.. Men ellers er dette helt sikkert vejen frem.

Ang min mormors død skal det siges at min læge henviste mig til en psykolog... Min mormor var nemlig en af mine bedste venner foruden en elsket mormor, og derfor gav det mig et knæk og et angstudbrud. Men hold da op hvor er det fantastisk at tale med psykologen. Det er simpelthen det bedste jeg har gjort, og er i denne sammenhæng min læge evig taknemlig for, at han gav mig muligheden (med lægehenvisning), i stedet for at proppe mig med antidepressiv. For nøj hvor er det her effektivt.
Tak endnu engang for meget brugbar hjælp
Sov godt