Viser søkeresultater 1 til 6 av 6
Threaded View
-
09-10-12, 15:40 #4
Sv: Kan I hjælpe - hashimotos thyroiditis blodprøve
Enig med Knokkel, men desværre uenig med Smurf...
Så længe det varer, Smurf. Du er en ung kvinde endnu, men det bliver du ikke ved med at være. Det er min egen erfaring og mangeårige observationer af hundreder af andre patienter, at når overgangsalderen nærmer sig, kan det syntetiske T4 end ikke længere lade som om det virker. Men "heldigvis" for lægerne kommer overgangsalderen og med den kommer lægernes yndlings argument om overgangsalderen som værende en universel årsag til alle gener og plager.
"De fleste" bliver ikke friske med syntetisk T4. Det har (blandt mange andre) svenskerne regnet på og resultater af forskningen siger klart og tydeligt, at kun 3 ud af 10 har en effekt af syntetisk T4 - som forresten slet ikke er et hormon, men kun en T4-analog, kroppen forledes til at "tro" at det er thyroxin. Når kroppen så forsøger at konvertere dette thyroxin-analog til T3 - går det galt for 7 ud af hver 10 patienter.
Man kan altid tage chancen med syntetisk T4-alone for at se om man er en af de 3 som kan leve med det syntetiske T4-analog, eller om man tilhører de 7 som ikke kan. Problemet er blot, at syntetisk thyroxin påvirker altid blodprøverne og selv om det syntetiske T4-analog ikke virker, vil prøverne sige noget andet og dette er hvad lægerne foretrækker at lytte til. De lytter til prøverne, ikke til patienterne, og det betyder at det kan blive ganske uoverkommeligt senere at overtale dem til at skifte T4 med Thyroid. Dertil er de alt for trofaste over for det syntetiske T4-analog. Så trofaste er de, at de hellere svigter deres patienter, end de opgiver deres egen tro.
Helene. Du behøver strengt taget ikke spilde tiden med at kæmpe om glutentest, binyre-, jod-, d-vitamin-tjek. Det burde ej heller, strengt taget være nødvendigt, lige frem at "kæmpe" med lægerne om den slags, men det er ikke en perfekt verden, vi lever i og du kan selv gøre en hel del for at lægge en dæmper på den løbske immunitet, mens du hellere bør prioritere dialogen med lægerne med sigte på at starte behandlingen med Thyroid fra Glostrup, eller Erfa Thyroid helt lovligt rekvireret fra et europæisk apotek via en ganske almindelig gul recept fra en dansk læge, når det lykkes dig at finde sådan een.
Det løbske immunitet kan du udfordre ved at lade det komme an på en prøve af mindst 6-måneders varighed. Ryd hjemmet for alt fluorholdig tandpleje, spis aldrig rosiner og drik aldrig sort te. Omlæg kosten til glutenfrit. Omlæg kosten til 100% sukkerfrit herunder fri for syntetiske sødemidler. Vær superopmærksom på indholdet af fruktose i fødevarer. Omgående ophør med at spise mælkeprodukter fremstillet af homogeniseret mælk. Gør din kost 100% fri for flerumættede planteolier og gå over til "normalfedt-" og "normalsalt-" mad. Ved daglig indtag af mad der svarer til ca. 3000 kcal bør mættet fedt (kokosolie, smør, fedtegrever hvis man kan lide det o.l.) udgøre ca. 40%, mens proteiner samt langsomme kulhydrater (grøntsager) hver på 30% af dagligt kalorieindtag. Suppler med en god multivitaminpille og få enkelte vitaminer til, hver dag. Det er en kost der er ekstremt jod-stabiliserende, binyre-understøttende, immunitetsregulerende og psyke-styrkende, herunder stress-reducerende. Jeg er sikker på, at efter 6-måneders forsøg vil du fortsætte helt frivilligt. Hvis du også omlægger dine børns kost tilsvarende - vil du på sigt få sunde og ADHD-frie børn i balance, med energi til at udvikle deres begavelse og stærkt sikrede mod autoimmune sygdomme i fremtiden.
Jeg kan kun sige, at havde jeg kendskab til Thyroid-lægemidler den gang i 1978, som er det år jeg startede på Eltroxin - havde mit liv i dag set ganske anderledes "normalt" og bedre ud, end tilfældet er. De første 7-8 år havde jeg ingen symptomer (troede jeg, da man kan vænne sig til hvad som helst, blot det sker langsomt nok), men på tærsklen til overgangsalderen brød helvedet løs... Blodprøverne var altid "fine-fine", selv under frit fald direkte ned til helvedet. Det ville ikke ske hvis jeg var i behandling med Thyroid fra starten.
Alle dine thyreoidea-prøver ligger forkert! Dine thyreoideahormoner ligger for tæt på bunden, hvilket bekræftes af det høje TSH, som tyder på at alle T-hormoner burde ligge højt eller lidt over den øverste grænse i ref.området - i forhold til det personlige hormonbehov, det individuelle TSH-niveauet afspejler. Du har brug for at komme op i hormon-niveauer, men med Eltroxin bliver det fortrinsvis dit TSH som vil falde, og med det falder dit stofskifte yderligere. Kæmp for behandling med Thyroid som om det var kampen på liv og død, fordi det er netop det, det er. Held og lykke!
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
”Kronisk autoimmun atrofisk thyroiditis”
Av akas i forumet Autoimmune sykdommerSvar: 97Siste melding: 18-11-13, 10:00 -
Viktig! Oppstart LDN ved Hashimoto’s thyroiditis
Av Vigdis i forumet Low Dose Naltrexone (LDN)Svar: 5Siste melding: 08-06-13, 11:32 -
Jod og Hashimoto’s Thyroiditis
Av Admin i forumet Hashimoto's Thyroiditt og jodSvar: 2Siste melding: 09-04-12, 00:20 -
Nogen der kan hjælpe med disse resultater?
Av Honeyhob i forumet BlodprøverSvar: 1Siste melding: 20-11-10, 16:13 -
Psykiatriske manifestationer af Hashimoto`s thyroiditis
Av Anisa i forumet Hashimoto's thyroiditt (anti-TPO)Svar: 0Siste melding: 16-01-10, 22:38



Svar med sitat
Bokmerker