Hej igen Anisa!

Sidste nyt fra sygefronten!
I går, mandag, blev jeg ringet op af min endokrinolog, og vi havde en snak. Jeg fortalte bl.a., at det virkede helt surrealistisk på mig, at jeg stod for at skulle opereres, da jeg jo følte, at jeg havde det fysisk godt (var mig selv) og i den anledning ville høre, om det var muligt at prøve at se, om ikke medicinen kunne gøre det - altså regulere mit stofskifte. "Nej," lød det prompte svar, og så forklarede han, at nu havde de prøvet med medicin, som jeg ikke kunne tåle, og at min profil er skæv, dvs at T3 og T4 ikke følges ad, så det ville ikke være nogen løsning - at det ikke duede, at stofskiftet røg op og ned, og at leveren var påvirket. Jeg indvendte så, at jeg ikke syntes, at et halvt år var særlig lang tid at prøve på et regulere mig medicinsk, og at jeg desuden ikke længere døjer med ondt i maven og hudkløe. Jeg nævnte også for ham, at noget af det "hurlumhej" (som var det ord, han brugte), der havde været med medicinen, skyldtes at jeg på et tidspunkt, hvor stofskiftet var ved at blive for lavt, blev sat ned i medicin fra 100 mg morgen og aften til 50 mg morgen og aften, og da jeg i løbet af en 14 dages tid igen sad overfor ham, pga at stofskiftet igen var røget noget i vejret, sagde han noget i stil med, at det var jo en fejl (jeg opfattede det, som var det min fejl), at jeg var blevet sat så meget ned i dosis, hvortil jeg sagde, at det var jo ham selv, der havde sat dosis ned i sin tid.

Nå, men han nævnte også muligheden for behandling med radioaktivt stof, hvor skjoldbruskkirtelen bliver destrueret. Jeg sagde, at det mente jeg ikke var nogen god løsning både pga mit bøvl med venstre øje, og pga at jeg jo netop gerne vil undgå et ende op som (permanent) hypoteroid. Til det svarede han, at jeg kunne få prednison (til det med øjet) og så Eltroxin efterfølgende mod for lavt stofskifte. Så havde vi en lille snak om Eltroxin, hvor vi ikke var enige. Bl.a sagde han, at der ingen bivirkninger er ved denne medicin, og da jeg nævnte, at det er et kunstigt hormon, sagde han et det var det ikke. Ordret sagde han, at T4 i Eltroxin er fuldstændig, som naturen laver den. Han nævnte også, at Euthyrox var en mulighed.
I løbet af samtalen bemærker jeg, at jeg synes, at jeg ikke er blevet nok informeret undervejs og medinddraget i forløbet, som jeg også mener har været forceret. Det første siger han ikke så meget til men er ikke enig med mig i det sidste. Det skal siges, at "tonen" imellem os var OK, selv om vi så at sige "stod i hver vores lejr."

Mens vi snakker, siger han pludselig, at som han hører det, er han nødt til at aflyse operationen, da jeg er urolig over det, der skal ske, og at det ikke vil give et godt resultat. Da blev jeg jo lidt paf.
Nå, men summa summarum: operation er aflyst indtil videre. Imens så "træder vi vande", som han udtrykte det. Dvs at jeg bliver sat lidt ned i dosis (100 mg TPU morgen og 50 mg aften), da jeg er på vej mod for lavt stofskifte, og skal så have taget blodprøver om 14 dage, hvor jeg også skal til en samtale. Og så må tage vi den derfra.
Fik for øvrigt, at vide, at jeg godt kan gå på arbejde, da mit stofskifte er normalt (altså på den skæve måde). Så i morgen skal jeg have en snak med min leder om, hvordan og hvorledes i forhold til dette.

Sidder tilbage med blandede følelser, for hvad nu? Føler, at jeg har fået en stakket frist, hvor jeg forhåbentlig kan få "sjælen" lidt med og er glad over, at jeg tog mod til mig og fik bedt om en snak med endokrinologen, da jeg ellers ville kunne bebrejde mig selv senere, at jeg bare holdt mine spørgsmål og bekymringer for mig selv.

Håber så inderligt, at min skæve profil vil udligne sig indenfor normalområdet og mine levertal falde til normalområdet. D. 3/7 lå mit alat-tal på 215 og er så jævnt faldet, så det lå på 88 d. 13/8.
Er der hjælp at hente ang. ovenstående to ting?

Det har været nogle drøje dage at komme igennem med mange tanker, spekulationer og megen uro og ængstelse - noget. som alle her på dette forum sikkert kan nikke genkendende til fra deres eget sygdomsforløb