Viser søkeresultater 1 til 10 av 27

Hybrid View

  1. #1
    Medlem siden
    Aug 2012
    Sted
    Danmark
    Alder
    72
    Meldinger
    17

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    -Hej Anisa!

    Tusind tak for dit svar, som jeg skal prøve at forholde mig til så godt, som jeg nu kan.

    1) Der er tidligt i forløbet blevet foretaget en thyreoideascintigrafi på min skjoldbruskkirtel, men lægen på endokrinologisk ambulatorium, hvor jeg er/var tilknyttet, har aldrig kommenteret resultatet. Jeg må sige, at det er overordentlig lidt information vedr. min sygdom, der er tilgået mig fra de to læger, jeg har været inde hos på dette ambulatorium. Især den ene har virket meget fortravlet, det har været svært at finde mødetider til mig, og en del af de prøvesvar, jeg har fået, er sket over telefonen.

    Jeg har ikke - bortset fra sidste gang, jeg fik taget blodprøve - fået fortalt talværdieren men er bare blevet oplyst om, hvor vidt tallene er steget eller faldet. Har næsten fra starten søgt viden om min sygdom på nettet og (forgæves) søgt relevant litteratur om emnet, men det var først, da jeg for tre ugers tid siden begyndte at orientere mig her på dette forum, at jeg blev klar over, hvor omfattende det er at skulle forholde sig til en stofskiftesygdom.

    Bortset fra svarene på den sidste blodprøve, som jeg fik telefonisk i tirsdags, har jeg efter anmodning fået tilsendt alle prøvesvar i udskrevet form. Jeg er ikke typen, der er bange for at spørge, men det er som patient ikke let at spørge ind til noget, som man ikke ved så meget om, og som man fra lægelig side heller ikke får ret meget at vide om.

    Vedr. min scientigrafi: har fået at vide, at jeg ikke har struma, og at jeg har en lille, ret så aktiv skjoldbruskkirtel.

    Vedr. TRAB (p-Thyreoidea-stimulerende immunglobulin). Sådan står der. Er det det samme, som den TRAb, du nævner?
    15/2: 26
    12/6: 9,3
    10/7: 6,5

    Vedr. fri T3: der er ikke nogen steder på mine papirer, hvor der står fri T3. Har derfor ikke nævnt det. Men måske er det det samme som P - Thyroxin? Du får lige tallene.
    14/2: 29,4
    24/2; 32,6
    13/3: 14,8
    27/3. 8,3
    13/4: 22,8
    24/4: 21,6
    2/5: 13,3
    15/5: 8,8
    12/6:19/3
    3/7: 17,0
    10/7: 13,8
    23/7: 15,8
    25/7: 20,7
    30/7: 17,9
    7/8 (egen læge): 12,1. Har ikke tal fra sidste blodprøve i mandags.

    Tør ikke skrive mere af frygt for, at min besked bliver for lang, og jeg ikke kan sende den. Må lige få lært at gemme lange beskeder, når tid er

    Har lidt flere oplysninger, som jeg sender til dig ved nærmeste lejlighed. Du er bare en skat, fordi du tager dig tid til at svare mig og øse ud af din store viden og erfaring

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    74
    Meldinger
    10,241

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge


    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Tør ikke skrive mere af frygt for, at min besked bliver for lang, og jeg ikke kan sende den.
    Mig bekendt er der ingen begrænsninger på indlæggets længde.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Må lige få lært at gemme lange beskeder, når tid er
    Bare (blå)mærk teksten med musen, og dernæst tryk samtidigt på Ctrl og c før du sender indlægget ("Legg til svar"). Hvis noget skulle gå galt kan du starte et nyt indlæg og kopiere det gemte indhold ved at trykke på Ctrl og v, eller også kan du gemme indlægget på din computer ved at åbne Words og trykke på Ctrl og v. Så er det i hvert fald gemt.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    1) Der er tidligt i forløbet blevet foretaget en thyreoideascintigrafi på min skjoldbruskkirtel, men lægen på endokrinologisk ambulatorium, hvor jeg er/var tilknyttet, har aldrig kommenteret resultatet. (..) Vedr. min scientigrafi: har fået at vide, at jeg ikke har struma, og at jeg har en lille, ret så aktiv skjoldbruskkirtel.
    Hvis du har Digital Signatur eller kan oprette portalen som option i NemId, kan du gå på https://www.sundhed.dk/ hvor du kan læse din hospitals-journal. Det er evt. kommentarer til undersøgelsens resultat der er interessante her. Det er ikke altid at der er en overensstemmelse mellem den undersøgende læges anbefalinger og fortolkningen foretaget af den læge der har rekvireret undersøgelsen.

    Derudover kan du se, hvad er resultater af de T3-målinger hospitalet (forhåbentlig) har foretaget undervejs i din udredning. Det er kun T3 der kan anvendes til forklaring af din tilstand. Er T3 ikke overskridende referenceintervaller (det sidste T3-tal du har oplyst om i indlæg nr. 4, er altså ikke for højt), er det alt for tidligt at gribe til at skære i kirtlen, mener jeg. Har lægerne ikke oplyst dig om, at der er "typer" af Graves, der brænder ud af sig selv?

    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Vedr. TRAB (p-Thyreoidea-stimulerende immunglobulin). Sådan står der. Er det det samme, som den TRAb, du nævner?
    15/2: 26
    12/6: 9,3
    10/7: 6,5
    Jo. TRAB og TRAb (eller TRAK eller TRAS) er det samme. Jeg kan bare ikke forstå at de kalder det for "stimulerende". Stimulerende TRAB hæver TSH og hæver T4 (= hævet stofskifte), hvorimod "blokerende" TRAB sænker TSH og sænker T4 (= sænket stofskifte). Der er en tredje type TRAB - "neutral" hvis rolle indtil videre er ukendt. Med dit lave TSH og relativt lave FT4 virker det ikke som stimulerende TRAB...

    Hvad dog er vigtigst, jeg også kan se er, at dine antistoffer er på vej ned...

    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Vedr. fri T3: der er ikke nogen steder på mine papirer, hvor der står fri T3. Har derfor ikke nævnt det. Men måske er det det samme som P - Thyroxin? Du får lige tallene.
    14/2: 29,4
    24/2; 32,6
    13/3: 14,8
    27/3. 8,3
    13/4: 22,8
    24/4: 21,6
    2/5: 13,3
    15/5: 8,8
    12/6:19/3
    3/7: 17,0
    10/7: 13,8
    23/7: 15,8
    25/7: 20,7
    30/7: 17,9
    7/8 (egen læge): 12,1. Har ikke tal fra sidste blodprøve i mandags.
    P - Thyroxin er T4 og at dømme efter tallene er der tale om Frit T4, forkortet: FT4. Ganske vist starter det højt i februar, og springer et par enheder op eller ned i tiden mellem februar og nu, men det er altså ikke alverden, og ikke årsag nok til at skære i en ellers fin skjoldbruskkirtel, mener jeg. Du har hverken struma eller hormonproducerende knuder, eller udstående øjne...

    I det hele taget, er jeg slet ikke tryg ved det behandlingsoplæg du har modtaget. Det virker også lidt som om din endokrinolog er blevet bortrangeret af sin "vikar". Du bør være opmærksom på, at blandt læger er det som blandt alle mennesker: nogle sværger til bestemte løsninger på bestemte livets tilskikkelser, som lægerne har hver deres favorit-behandlinger...

    Personligt mener jeg at beslutningen om en (haste)operation på det eksisterende grundlag - er forhastet og burde udskydes til der er større kendskab til netop "din" type af Graves.

    Personligt mener jeg også, at du selv ikke ved nok endnu, til at kunne vurdere hvad der er bedst for dig, ikke mindst fordi det bliver ikke lægerne men du, der senere skal leve med udfaldet af behandlingen, og til det ved du endnu for lidt om din sygdom og dennes variationer.

    Jeg mener også at tiden er moden til en second opinion. Der står alt for meget på spil til at du kan nøjes med en enkel læges vurdering. Ved ikke hvor i DK du bor, men Hans Perrild i København er et rimelig valg (selv om jeg selv mener at han burde være for klog til kun at behandle med Eltroxin, men det er en anden historie).

    Hvis du virkelig mener det alvorligt (og det du gør du jo), da er der kun et klik til Amazon.co.uk hvor du for billige penge kan købe disse to bøger:

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Der er i hvert fald to ekstremt nyttige bøger, enhver med Graves-diagnose burde nærlæse inden beslutningen om en invasiv behandling: Living Well with Graves Disease af Mary J. Shomon, og Graves' Disease: A Practical Guide af Elaine Moore. Desværre ingen tilsvarende udgivelser på "skandinavisk"....
    ...fordi der findes ingen (siger/skriver: i-n-g-e-n) læge i det ganske, danske land, der kan forsyne dig med SÅ gode, så nyttige og så korrekte oplysninger om denne sygdom, som du kan få ud af disse to bøger. Ikke mindst fordi de er skrevet til "menige" patienter, og sørger for at ethvert beslutningsgrundlag kan vokse sig stærkt og pålideligt. Gør det hvis dit liv (livskvalitet) er dig kært.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #3
    Medlem siden
    Aug 2012
    Sted
    Danmark
    Alder
    72
    Meldinger
    17

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Hej igen Anisa

    Og mange, mange tak for dit svar.

    Nå, jeg tager tråden op fra sidst, hvor jeg ikke lige fik skrevet følgende. nemlig at mitt TBG er blevet målt én gang (d. 15/2) og er/var? 350.

    Vil lige nævne, at jeg i dag har ringet til endokrinologisk ambulatorium for at få den (fortravlede) endokrinolog i tale , som jeg har talt/mødtes med næsten alle gange, og som er den, der - går jeg da ud fra - har min "sag." Han var dog ikke til stede, men jeg vil blive ringet op af ham på mandag eller tirsdag. Han er for øvrigt professor, oplyste sekretæren mig om, da jeg på hendes forespørgsel redegjorde for, hvorfor jeg gerne ville have en snak med ham. Nå, men jeg vil snakke med ham vedr. en evt mulighed for, at jeg kan behandles med radioaktivt jod. Har, siden du skrev om det dette, læst lidt om det, men aner ikke om det er en realistisk mulighed for mig. Dels fordi jeg har haft noget bøvl med øjnene i starten af min sygdom og behandling - tåreflod og trykken, ondt bagved venstre øje, som også er lidt større end højre øje. Sådan har venstre øje været siden barndommen, hvor jeg blev opereret for skeløjethed, men jeg synes bestemt, at det er blevet større end tidligere her det sidste halve års tid. Tåreflod og trykken forsvandt dog rimeligt hurtigt, da jeg kom i behandling. Så har jeg også læst, at radioaktivt jod giver lavt stofskifte til 50 - 70 % af dem med Graves. Det kan udvikle sig i løbet af de første måneder, men kan også udvikle sig flere år efter behandlingen. Og så må man spørge sig selv, om man har bedre odds for at undgå hypotereose ved denne behandlingsform end ved f.eks operation. Jeg ved det ikke. Et andet sted har jeg læst, at radiod behandling er effektiv og sikker. Fuld effekt opnås i løbet af 4-12 uger. 80-90% vil have normalt stofskifte efter 8 uger med én dosis, mens resten vil kræve en eller flere ekstradoser. Behandlingen kan med tiden medføre permanent hypothyreose. Bivirkningerne er få og behandlingen øger ikke risikoen for kræft. Har du kendskab til nogen, der med held er blevet behandlet med radioaktivt jod, og som er sluppet for at få hypotereopse?

    Ingen af de læger, jeg har været ved, har nævnt muligheden for, at Graves kan "brænde ud". Har heller ikke hørt eller læst om, at der findes flere typer af Graves. Kun at Graves er en autoimmun sygdom, som der ikke findes en forklaring på hvorfor opstår bortset fra, at stress kan være en medvirkende årsag. Skal lige nævne, at der ikke er nogen i min familie, der har eller har haft Graves.

    Apropos seneste prøvesvar fra d. 14/8 vil jeg få dem tilsendt og har dem nok i morgen. Fysisk men ikke helt psykisk føler jeg, at jeg er "mit gode, gamle jeg" fra før, jeg blev syg, så det føles lidt surrealistisk, at jeg på endokrinologens foranledning skal reguleres så godt som muligt inden operationen for at sikre det bedste resultat af operationen. D 23/8 skal jeg starte op med at tage kaliumjoid-tabletter, som mindsker blodgennemstrømningen til min skjoldbruskkirtel, så fra den dato er løbet så at sige kørt mht operation. Føler mig usikker, nedstemt og bange og kan ikke overskue tidsmæssigt og psykisk at skulle bestille og læse bøger, opsøge læge i Kbh (bor for øvrigt i Midtjylland) men vil prøve at se, om jeg kan (finde ud af) at komme ind på min sundhed.dk og se min journal.

    Og du har ret i, at jeg endnu ikke ved nok om min sygdom. Det kræver vist også tid og flittig studeren samt erfarings- og vidensudveksling, inden man ender op som en "stofskifte-nørd" (positiv ment) som dig. Og der er jeg jo slet,slet ikke endnu og kommer det nok aldrig.

  4. #4
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    74
    Meldinger
    10,241

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Og du har ret i, at jeg endnu ikke ved nok om min sygdom. Det kræver vist også tid og flittig studeren samt erfarings- og vidensudveksling, inden man ender op som en "stofskifte-nørd" (positiv ment) som dig. Og der er jeg jo slet,slet ikke endnu og kommer det nok aldrig.
    Jeg er såmænd ikke "stofskifte-nørd" fordi jeg er bare videbegærlig og mener at emnet er interessant... Jeg er nørd af nød og fordi jeg havde valget mellem at hænge mig eller behandle mig selv, som resultat af den danske/skandinaviske standard for (ikke)behandling af skjoldbruskkirtel-relaterede stofskiftesygdomme. Jeg har mistet det meste af min skjoldbruskkirtel i 1978 pga. diagnose Postpartum thyroiditis med usynligt TSH og T4 øverst i "normalområdet". Først mange år efter fandt jeg ud af at jeg ikke "ejede" et eneste antistof på tidspunktet for diagnosen og "behandling" (og fortsat er ikke antistof-positiv), og at jeg blev opereret alene pga. "for lavt" TSH! Det gjorde ikke sagen enklere, at over to år efter fødslen kunne jeg umuligt lide af Postpartum thyroiditis fordi når man har det, da optræder den allerede 3-6 måneder efter en fødsel hos kvinder med præeksisterende autoimmun subklinisk thyreoidealidelse. Min diagnose kom først over 2½ år efter fødslen og jeg har aldrig nogensinde haft nogen form for "thyreoidealidelse" i fortiden. Alligevel blev jeg opereret for en sygdom jeg ikke havde, fordi lægerne var/er knivgale! Jeg er ikke noget isoleret tilfælde fordi i Danmark (Skandinavien?) dækker "kniven" over frivilligt manglende lægelige ekspertise i kendskab til, viden om og behandling af thyreoidealidelser!

    Ovenstående er der ingen grund til at kommentere fordi denne tråd handler om dig og skulle gerne forblive ved med det... Det er bare en kort beskrivelse af baggrunden for at jeg er så "alarmeret" når jeg ser at en moden kvinde på 58 år bliver forceret til en u-reversibel behandling, fordi hendes læger er for dumme til at behandle hendes (måske forbigående) hyperthyreose, for så vidt - i en rimelig mild udgave. Denne operation kan gå hen og blive den mest skelsættende begivenhed i et menneskets liv. Mere skelsættende end endda ægteskabet og børnefødsler, og bør derfor være det allersidste man griber til, og ikke et sekund før...
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  5. #5
    Medlem siden
    Aug 2012
    Sted
    Danmark
    Alder
    72
    Meldinger
    17

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Hej Anisa!

    Jeg er nu lige nødt til at kommentere din kommentar, for med den himmelråbende fejlbehandling, du har været udsat for fra sygevæsenets side og med så fatale konsekvenser for dit videre liv, er der ikke noget at sige til, at du er på vagt overfor den del af lægestanden, der har med stofskiftelidelser at gøre. Jeg tager sgu hatten af for dig, fordi du trods de sygdomsmæssige følger af lægernes inkompetence har taget kampen op og er blevet i stand til at behandle dig selv og forhåbentlig har fået et meget bedre liv, end da du udelukkende var i lægernes "vold". Hvis man skal se noget positivt i alt det, du har været igennem, er det, at det har medført, at du nu i dag er med til at rådgive og hjælpe mig og andre med stofskifteproblemer, så vi bliver bedre "klædt på" i mødet med endokrinologer/sygehusvæsenet og kan træffe mere kvalificerede valg i forhold til vores stofskifte. Selv om jeg godt kan føle mig "blæst omkuld" af alle dine mange spørgsmål, informationer og gode råd og blive lidt "hylet ud af den", skal du vide, at jeg er lykkelig for, at du er her på dette forum og gider bruge tid på at hjælpe mig

    Her i weekenden vil jeg prøve at læse noget mere om radiod behandling, og afhængig af, hvad min endokrinolog siger til mine spørgsmål - eller måske uanset hvad han siger - vil jeg prøve at få fat på den overlæge/professor (eller hvad nu han er), som jeg snakkede med i mandags, og høre, hvad han siger til en evt. behandling af mig med radioaktivt jod. Måske skulle jeg også bede om at få taget nye blodprøver.

  6. #6
    Medlem siden
    Aug 2012
    Sted
    Danmark
    Alder
    72
    Meldinger
    17

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Hej igen Anisa!

    Sidste nyt fra sygefronten!
    I går, mandag, blev jeg ringet op af min endokrinolog, og vi havde en snak. Jeg fortalte bl.a., at det virkede helt surrealistisk på mig, at jeg stod for at skulle opereres, da jeg jo følte, at jeg havde det fysisk godt (var mig selv) og i den anledning ville høre, om det var muligt at prøve at se, om ikke medicinen kunne gøre det - altså regulere mit stofskifte. "Nej," lød det prompte svar, og så forklarede han, at nu havde de prøvet med medicin, som jeg ikke kunne tåle, og at min profil er skæv, dvs at T3 og T4 ikke følges ad, så det ville ikke være nogen løsning - at det ikke duede, at stofskiftet røg op og ned, og at leveren var påvirket. Jeg indvendte så, at jeg ikke syntes, at et halvt år var særlig lang tid at prøve på et regulere mig medicinsk, og at jeg desuden ikke længere døjer med ondt i maven og hudkløe. Jeg nævnte også for ham, at noget af det "hurlumhej" (som var det ord, han brugte), der havde været med medicinen, skyldtes at jeg på et tidspunkt, hvor stofskiftet var ved at blive for lavt, blev sat ned i medicin fra 100 mg morgen og aften til 50 mg morgen og aften, og da jeg i løbet af en 14 dages tid igen sad overfor ham, pga at stofskiftet igen var røget noget i vejret, sagde han noget i stil med, at det var jo en fejl (jeg opfattede det, som var det min fejl), at jeg var blevet sat så meget ned i dosis, hvortil jeg sagde, at det var jo ham selv, der havde sat dosis ned i sin tid.

    Nå, men han nævnte også muligheden for behandling med radioaktivt stof, hvor skjoldbruskkirtelen bliver destrueret. Jeg sagde, at det mente jeg ikke var nogen god løsning både pga mit bøvl med venstre øje, og pga at jeg jo netop gerne vil undgå et ende op som (permanent) hypoteroid. Til det svarede han, at jeg kunne få prednison (til det med øjet) og så Eltroxin efterfølgende mod for lavt stofskifte. Så havde vi en lille snak om Eltroxin, hvor vi ikke var enige. Bl.a sagde han, at der ingen bivirkninger er ved denne medicin, og da jeg nævnte, at det er et kunstigt hormon, sagde han et det var det ikke. Ordret sagde han, at T4 i Eltroxin er fuldstændig, som naturen laver den. Han nævnte også, at Euthyrox var en mulighed.
    I løbet af samtalen bemærker jeg, at jeg synes, at jeg ikke er blevet nok informeret undervejs og medinddraget i forløbet, som jeg også mener har været forceret. Det første siger han ikke så meget til men er ikke enig med mig i det sidste. Det skal siges, at "tonen" imellem os var OK, selv om vi så at sige "stod i hver vores lejr."

    Mens vi snakker, siger han pludselig, at som han hører det, er han nødt til at aflyse operationen, da jeg er urolig over det, der skal ske, og at det ikke vil give et godt resultat. Da blev jeg jo lidt paf.
    Nå, men summa summarum: operation er aflyst indtil videre. Imens så "træder vi vande", som han udtrykte det. Dvs at jeg bliver sat lidt ned i dosis (100 mg TPU morgen og 50 mg aften), da jeg er på vej mod for lavt stofskifte, og skal så have taget blodprøver om 14 dage, hvor jeg også skal til en samtale. Og så må tage vi den derfra.
    Fik for øvrigt, at vide, at jeg godt kan gå på arbejde, da mit stofskifte er normalt (altså på den skæve måde). Så i morgen skal jeg have en snak med min leder om, hvordan og hvorledes i forhold til dette.

    Sidder tilbage med blandede følelser, for hvad nu? Føler, at jeg har fået en stakket frist, hvor jeg forhåbentlig kan få "sjælen" lidt med og er glad over, at jeg tog mod til mig og fik bedt om en snak med endokrinologen, da jeg ellers ville kunne bebrejde mig selv senere, at jeg bare holdt mine spørgsmål og bekymringer for mig selv.

    Håber så inderligt, at min skæve profil vil udligne sig indenfor normalområdet og mine levertal falde til normalområdet. D. 3/7 lå mit alat-tal på 215 og er så jævnt faldet, så det lå på 88 d. 13/8.
    Er der hjælp at hente ang. ovenstående to ting?

    Det har været nogle drøje dage at komme igennem med mange tanker, spekulationer og megen uro og ængstelse - noget. som alle her på dette forum sikkert kan nikke genkendende til fra deres eget sygdomsforløb

  7. #7
    Medlem siden
    Mar 2008
    Sted
    Oslo
    Alder
    68
    Meldinger
    5,134

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Du har ikke penger til en privat lege? Eller er det mulighet for en second opinion hos en offentlig lege?
    • Hashimoto's, hypotyreose, Armour 2009
    • Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet
    • Ren T3 og LDN (lav dose Naltrexon) 2012, virket ikke for meg. Bruker thyroid

  8. #8
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    74
    Meldinger
    10,241

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge


    Sitat Opprinnelig skrevet av Pisces Vis post
    Så havde vi en lille snak om Eltroxin, hvor vi ikke var enige. Bl.a sagde han, at der ingen bivirkninger er ved denne medicin, og da jeg nævnte, at det er et kunstigt hormon, sagde han et det var det ikke. Ordret sagde han, at T4 i Eltroxin er fuldstændig, som naturen laver den.
    Spændende... NOT! I så fald burde man passende spørge ham om, hvad i alverden har "naturen" haft til hensigt med T0, T1, T2, T3 og Calcitonin, siden kun de færreste læger kærer sig om disse hormoner, en bortopereret skjoldbruskkirtel ikke længere kan fremstille?

    Påstanden om at T4 i syntetisk levothyroxin-tabletter er det samme "som naturen laver den"... har vi haft op at vende før, senest i indlæg nr. 4 i denne tråd:

    Sitat Opprinnelig skrevet av lege Lars Omdal i Thyra nr. 2/08
    Begrepene naturlig og bioidentisk
    De siste årene har bruken av Armour fått en renessanse som et "naturlig" kombinasjons-preparat med T4 & T3 - med "naturlig" menes ofte mest mulig lik den formen som finnes i naturen, og som ingen har "klusset med" eller forandret på av mennesket. Mennesker og dyr har helt like thyreoidea-hormoner, og Armour er framstilt av en naturlig kilde til disse. men det er viktig å huske på at det syntetisk framstilte T4 i Levaxin er bioidentisk (d.v.s. identisk T4-molekylstruktur) med naturlig T4 framstilt i skjoldbruskkjertelen hos mennesker og dyr. Derfor kan standard Levaxin-behandling også på en måte kalles naturlig siden tablettene inneholder T4 identisk med naturlig forekommende T4, selv om Levaxin er fremstilt via kjemiske prosesser på laboratoriet. Husk at også Armour har vært gjennom en viss prosessering.
    Personligt mener jeg, at i stedet for, tankeløst at gentage producenterne mantra om påståede bioidentitet af syntetisk T4 med kroppens eget T4 - burde Omdal tage et par semestre i biokemi på universitetet. Der er ikke noget som hedder "bioidentisk T4" i Levaxintabletterne, eller for den sags skyld i Eltroxin, Synthroid eller andre brands af syntetiske lægemidler til behandling af stofskiftesygdomme.

    Hvis man forestiller sig, at det er en eller anden slags pulver af rent syntetisk levothyroxin, som bliver blandet med tablethjælpestoffer og presset til tabletterne - må man tro om igen. Og det "identisk T4-molekylstruktur" forventes at være det stof, som bliver til efter at tabletten har passeret mavetarmkanalen. Dvs. afhængig af forholdene i mavesækken (f.eks. nok eller ikke nok mavesyre), galde, fordøjelsesenzymer, div. autoimmune faktorer, eller mangel på samme, tarmslimhindernes tilstand - sund eller beskadiget, basisk eller surt tarmmiljø, osv. osv. Alle disse forhold påvirker vejen fra tablettens "prostof" til "identisk T4-molekylstruktur". Om det bliver en mere eller mindre "identisk T4-molekylstruktur" kan man ikke slå fast med sikkerhed, og det er nok grunden til at syntetisk levothyroxin virker så forskelligt på forskellige patienter, fordi der findes ikke to mennesker med 100% identiske forhold i mave-/tarmsystemet! Jeg har lyst til at sige til Omdal, at han burde vide bedre, end at gentage hvad producenterne bilder os ind!

    Der er patenteret en stime af forskellige "prostoffer" til syntese af "identisk T4-molekylstruktur" i vores egen mave-/tarmkanal. Det er således ikke tabletten, men vores egen mavesæk, tarme og lever som skal fremstille denne "identisk T4-molekylstruktur" af indholdsstoffer i tabletten! Hvorimod tabletterne af Thyroid USP indeholder færdigdannede thyreoideahormoner, allerede "pakket" ind i de biologisk aktive transportproteiner, som "identisk T4-molekylstruktur" fra syntetisk hormontablet først skal finde og bliver bundet til, for overhovedet komme frem til kroppens celler. Der er således ikke muligt at drage en direkte parallel mellem syntetisk T4 og Thyroid USP. Hvorfor det bliver forsøgt alligevel, er det samme som da syntetisk T4-prostoffer er blevet opfundet og lanceret som værende "det samme som Thyroid" (grandfathered) og dermed godkendt til behandling af samme sygdomme, som Thyroid USP anvendes til.

    Man kan sige om disse to lægemiddelgrupper, at hvor Thyroid USP "rejser" direkte til sine destinationsceller, ad den kortest muligt vej - rejser den "identisk T4-molekylstruktur" ad adskillige omveje, med flere ophold undervejs og skal hver gang have en ny billet for at komme videre. Når den så til sidst når frem til målet, er det ikke sikkert at den har den rette nøgle til at åbne døren til destinations-cellen, fordi den "identisk T4-molekylstruktur" var igennem så mange "processer" undervejs, at det er ikke sikkert at den er den samme "identisk T4-molekylstruktur" som det var meningen med den ved rejsen begyndelse.

    Som eksempel på det som Omdal kalder for "identisk T4-molekylstruktur", kan jeg opfordre til at læse en US-patent på Stabilized thyroxine compounds fra 1999, hvor der bl.a. kan læses følgende i patentbeskrivelsen: "Resultatet af den foreliggende opfindelse er et prodrug til et thyroid hormon, som vil blive konverteret til den thyreoideahormon in vivo efter at være blevet givet til patienten der er i behandling for hypothyreose. Denne prodrug vil blive hydrolyseret i maven eller tarmen til thyroxin og biologisk inaktivt dimethylphosphinic syre. Dette giver et lægemiddel med alle de terapeutiske fordele kendt fra Synthroid, med den yderligere fordel af øget stabilitet, dvs længere holdbarhed. En anden fordel af dette thyroxin-produkt med øget stabilitet vil være nyttige i at anvende til fremstilling af enten en injicerbar produkt eller en oral suspension (velegnet til børn) - som begge er ønskelige. Endnu en fordel ved den foreliggende opfindelse er en metode til at stabilisere og øge holdbarheden af ​​thyroxin og relateret til andre thyreoidea hormonforbindelser. De stoffer, af den foreliggende opfindelse kan leveres i flere nyttige former, herunder farmaceutiske kompositioner i form af tabletter, oral suspension, eller intravenøse løsninger."

    Når man nærlæser denne patentbeskrivelse (og om andre patenterede T4-prostoffer), kan man (jeg) se i et helt nyt lys de konverteringsproblemer (fra T4 til T3) der så ofte konstateres hos så mange, eller en øjenåbner af en erkendelse, at thyreoideahormonresistens sagtens kan udvikles hos patienter med ringe effekt af behandling med syntetiske T-hormoner, simpelt hen fordi den af Omdal forklaret "identisk T4-molekylstruktur" er måske alligevel ikke identisk nok til at passe til cellereceptorerne? I de tilfælde hvor patienterne med dårlig effekt af syntetisk levothyroxin skiftede til Thyroid med ganske positiv effekt - kunne det være hel eller delvis forklaring på forskelle mellem disse to lægemiddelgrupper.

    Jeg er nødt til at køre nu... håber du finder lidt energi til at bestille disse to bøger jeg har omtalt før. Nu har du lidt tid, og det er nu at håbet er større end det har været før. Jo mere du ved, jo flere chancer har du, selv om du måske endnu ikke selv har den følelse.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  9. #9
    Medlem siden
    Aug 2012
    Sted
    Danmark
    Alder
    72
    Meldinger
    17

    Standard Sv: Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søge

    Hej Vigdis

    Tak fordi du tager dig tid til at svare på mit indlæg.

    Pga ekstra udgifter i sommerperioden har jeg desværre ikke pt økonomi til at konsultere en privat praktiserende læge. Måske i næste måned. Har for øvrigt ingen ide om, hvem jeg i så fald skal kontakte, og hvad det koster. Men det er helt sikkert en god ide at få en second opinion på min stofskifte-situation. Tror dog ikke, at der er ret meget hjælp at hente hos min egen læge.

Lignende tråder

  1. Svar: 29
    Siste melding: 04-12-13, 23:29
  2. Gode råd søges. Værre af Eltroxin og Levaxin?
    Av paxx i forumet Mange symptomer, men flotte blodprøver
    Svar: 3
    Siste melding: 02-01-10, 08:53
  3. Skal hele skjoldbruskkirtlen opereres væk?
    Av Pochahonta i forumet Høyt stoffskifte
    Svar: 2
    Siste melding: 19-10-09, 14:24
  4. Skal opereres
    Av Angelina i forumet Operasjonssalen
    Svar: 2
    Siste melding: 25-10-07, 17:33
  5. Svar: 6
    Siste melding: 08-10-07, 12:31

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn