For et stykke tid siden læste jeg følgende udsagn om symptom-filosofi gældende dette forum:

"På Sonjas ble jo ALLE symptomer folk hadde forklart med at det var pga stoffskiftet, selv ting som mest sannsynlig var pga andre ting. Vondt i tommelen? Sikkert pga stoffskiftet! Vondt i magen? Stoffskiftet! Dum ektemake? Stoffskiftet! Og så dro de fram en eller annen obskur artikkel om en eller annen som hadde klart å linke det aktuelle symptomet til stoffskiftet."

Jeg forstår så udmærket, at det kan være fristende at følge den skolemedicinske lægestandens forkærlighed for at stoppe alting ind i små, selvstændige bokse, lægerne kan behandle hver for sig, og uden at behøve danne sig en helhedsindtryk over denne sygdoms-kompleks som hypothyreose er.

Problemet med "helhedsindtrykket" er, at for at kunne helheds-overskue en sygdom som hypothyreose, kan man ikke nøjes med det, man har (som læge) lært på skolebænken, på lægestudiet. Tværtimod er man nødt til (som i asiatisk medicin) at indse, at man er aldrig færdiguddannet som læge, men også at den egentlige uddannelse til læge starter først EFTER at lægen er færdig med medicinstudiet.

I vores tid er den lægelige efteruddannelse hovedsageligt baseret på "tilbud" fra lægemiddelindustrien, og lægemiddelindustrien vil aldrig prioritere den viden, der ikke sælger deres produkter.... En medicinsk helhedsorientering tjener ikke lægemiddelindustriens interesser, fordi behandlingen af årsagerne til sygdomme betyder flere grader af helbredelse, og helbredelse altid reducerer lægemiddelindustriens fortjeneste.

Derimod sygdomsanskuelsen der er delt op i små elementer/segmenter, der behandles hver for sig - er for det første nemt/enkelt for lægerne at behandle (uanset ringe eller ingen resultater af behandlingen) og for det andet - øger det salget af symptoms-lægemidler, der ikke afhjælper årsagerne til symptomer. Et helt menneskeliv kan på denne måde bruges til at fylde op i lommerne på ukyndige eller vildledte læger og mest - i lægemiddelindustriens ufattelig enorme formuer.

Det var så lidt "politik" og jeg finder det umådelig trist, at også autoritetstro patienter nægter at erkende hypothyreosens totale påvirkning af hele kroppen, af alle kroppens funktioner inkl. de mentale og kognitive.

At folk individuelt gør brug af deres ret til egen mening og holdninger - har jeg intet imod. Men jeg har noget imod, at det går ud over de nye syge, der derved hindres i at erkende konsekvenserne af egen autoritetstro såfremt deres hypothyreose forværres. Det betyder, at disse troskyldige patienter vil miste chancen for bedring, fordi en af de vigtigste veje til bedring (foruden at være heldig at have en god, fremsynet læge) er netop selv-uddannelse i både primære (lægemidler) og sekundære (udbedring af hypothyreose-betingede biologiske forringelser af kroppens funktioner) behandlingsmuligheder...

... hvorimod i den etablerede lægeverden er der kun to kriterier til rådighed: TSH over 10 og Levaxin / Eltroxin / Euthyrox / Synthroid. Bliver man nægtet behandling med henvisning til at TSH er "for lavt", eller hvis man bliver behandlet med Levaxin & Co. uden at det hjælper... er det patienten der er syg i hovedet!

Disse patienter, der gør grin med hypothyreosens mange symptomer ved at sige f.eks.: "Vondt i tommelen? Sikkert pga stoffskiftet! Vondt i magen? Stoffskiftet! Dum ektemake? Stoffskiftet!" har selv ingen chance!

De kommer til, stille og roligt at vænne sig til symptomernes fremfærd og stigningen i antallet af symptomer, til de ikke længere ligner de mennesker, de ellers ville være, hvis de stolede lidt mindre blindt på deres læger. Disse føjelige patienter håndterer håbløsheden ved at acceptere, at det må være dem selv, der er noget galt med, fordi der kan ikke være noget galt med deres lægeordineret behandling. Værre er dog, at de også søger at retfærdiggøre deres føjelighed ved at opfordre andre til samme, og sprede ordet herom - til stor og uoprettelig skade for alle de nye syge, der læser deres ord, og tror på dem.

For disse undervidende læger og deres føjelige patienter, er alle andre læger der har andre holdninger til hypothyreose-sygdommerne - obskure, lige som også alle de artikler, der er skrevet om hypothyreose af disse "obskure" læger, er også obskure. Kort sagt: al forskning der taler imod TSH-grænsen på 10, og som taler for andre lægemidler end Levaxin / Eltroxin / Euthyrox / Synthroid - er "obskure"!

Jamen, flere på dette forum inkl. mig selv - har fulgt disse "obskure" ideer, efter først igennem mange år at have været i hænderne på skolemedicinske læger, mens helbredet stille og roligt blev dårligere og dårligere.

Med baggrunden i de erfaringer alle disse "obskure" brugere har gjort sig med at lære af hinandens erfaringer - tør jeg gætte på at procenttallet af bedringer på dette forum langt overstiger procenten af bedringer præsteret af de samlede skandinaviske lægestande!

Dette på trods af, at lægestanden har retten til at behandle, mens her på forummet leveres kun erfaringsbaseret lærdom og det er op til hver enkelt bruger - om vedkommende selv ønsker at bruge denne lærdom og anerkende at når man har hypothyreose - er hele kroppen påvirket. At symptomerne kommer fra alle kroppens organer og væv - i et omfang og bredden, der er afhængige af hvor længe man har haft ubehandlet hypothyreose, eller hvor længe har lægebehandlingen opretholdt patienterne i en kunstig tilstand af "subklinisk hypothyreose" (overlagt opretholdelse af TSH på over 1-1½) ved hjælp af syntetisk thyroxin T4.

Som sagt, kan grunden til "Vondt i tommelen? Sikkert pga stoffskiftet! Vondt i magen? Stoffskiftet! Dum ektemake? Stoffskiftet!" sagtens stamme fra stofskiftet! Når man først har udviklet hypothyreose - kan responsen komme fra alle dele af kroppen, inkl. Mind/Body Issues (den med "dum ektemake").