Solarays mega B-stress er også en fin tablet, ingen tvivl om det - den anden er bare lidt stærkere, og eftersom jeg selv kan mærke forskellen, anbefaler jeg den

Forgiftning med b-vitaminer ses stort set aldrig, og det skyldes, at man enten optager de her vitaminer eller tisser dem ud, hvis der er for meget. Man kan sagtens ta to af de der multi-b, fx en om morgenen og en om aftenen. Det gjorde jeg selv i et halvt års tid - og min mor i 3/4 år. Det har vi ikke haft problemer med - højst lidt ekstra hår på hovedet, bare vi husker at ta vores silica også
Jeg har endda i en periode taget ekstra b-12, og det var en tablet hvor der også er b-9, altså folat i. Mærkede ingen problemer ved det ...

Som jeg tænker det, så må det dog kunne blive et problem med for meget ekstra folat, hvis den kommer til at dække over en mangel på b-12, og det kan den altså. Men tager man multi-udgaven, burde man være ret sikker på, det ikke sker ...
Men derudover så kan man købe ekstra af enkelte b-vitaminer - altså fx ren b-12, ren b-6 osv.

Om overbehandling med b-vitaminer siger Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) (knyttet til Lægemiddelstyrelsen i Danmark):
"Lægelig behandling med B-vitaminer i store doser kan komme på tale ved mangel eller risiko for mangel af vitaminerne. Ved uklare symptomer er brug af store doser - eller kombinationer - af enkelte B-vitaminer derimod unødvendigt - og spild af penge. Symptomer som træthed, kraftesløshed og manglende energi skyldes for eksempel kun meget sjældent B-1vitaminmangel.

Mangel på et enkelt B-vitamin optræder sjældent alene. Der vil næsten altid være tale om en mangeltilstand af flere af B-gruppens vitaminer, undertiden også af C-vitamin, hvorfor man ofte vil bruge en kombination af B-vitaminer til behandling. En undersøgelse har vist, at lægkramper hos personer med forhøjet blodtryk (hypertension) kan forebygges med tilskud af B-vitamin.

Hvilke bivirkninger har B-vitamin?

Bivirkninger ved at tage store doser vandopløseligt vitamin, som B-vitamin, er sjældne. Hvis man i længere tid tager meget store doser, kan der dog ske ophobning af vitamin i kroppen, som kan give bivirkninger. For nicotinamid er den giftige dosis >3 g dagligt, for pyridoxin er > 200 mg dagligt, og for folsyre er > 1 mg dagligt (total folat). Bivirkninger kan blandt andet være allergiske reaktioner (B1-vitamin) og nerveskader (pyridoxin og folsyre)."
Læs mere på http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/d...or_og_imod.htm

Så der skal altså MEGET til før det bliver et problem. Hvis du fx får 800 µ folat om dagligt, er du stadig 200 µ under den grænse, der nævnes her
Jeg forsøgte at tage ekstra b-3 en gang men kunne mærke, at jeg ikke skulle. Jeg tager nu bare ekstra b-6 for at få mere ud af min magnesium - men jeg kan se, det også er godt for hår og hud.

Om b-6 hvis man er præ-menstruel m.m. skriver de her institut-folk også om - det er her http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/d...elsygdomme.htm

Søg også herind efter info om bestemte vitaminer

Nielsigne