Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post



Kræft er ikke bare kræft. Der er lige så mange kræfttyper, som der er de vævtyper som er muteret til primært kræftvæv. Mig bekendt kan man ikke have to vidt forskellige primære kræfttyper hos samme person. Ved metastaser, dvs. ved spredning af kræftceller til andre organer/væv fra moder-svulsten, spreder sig de oprindelige kræftcelle-typer til andre væv, som ikke er kræftvæv, men som invaderes af de oprindelige kræftcelle-typer. Det lyder noget kringlet, men betyder faktisk, at blot fordi nogen havde mavekræft, vil vedkommendes barn IKKE (af den grund) udvikle kræft skjoldbruskkirtlen. Såfremt der er et arveligt anlæg for kræft i mavesækken, vil dette anlæg evt. kunne nedarves, så efterkommere har risiko for også at udvikle mavekræft (uden at det nødvendigvis bryder ud). Din mormors mavekræft kunne sagtens have spredt sig til lungen, hvor den senere kom i udbrud, med yderligere metastaser af primære mavevæv-celler invaderende lungevævet. Lige det kan ikke bliver til kræft i skjoldbruskkirtlen i de næste generationer i slægten.

På min fars dødsattest stod dødsårsagen angivet som lungekræft, men senere viste det sig at det var en ellers uopdaget kræft i bugspytkirtlen, som via lunge-metastaser (med muterede bugspytkirtel-celler i lungerne) har taget livet af ham.

Kræft i skjoldbruskkirtlen er sædvanligvis ganske fredelig (langsom), hvoraf den follikulære kan sprede sig udenfor skjoldbruskkirtlen og det er yderst langsomt og sjældent at det sker. Det samme gælder den medullære, der er den eneste kræftform i skjoldbruskkirtlen som kan være arvelig, men det forudsætter at den man har arvet anlægget efter, er nogen der også havde samme medullære kræft i skjoldbruskkirtlen. Den tredje form af kræft i skjoldbruskkirtlen er den papillifere, som kun "spreder" sig indenfor skjoldbruskkirtlen ved at danne flere selvstændige knuder. Der findes også enkelte andre typer af kræft i skjoldbruskkirtlen, hvoraf kun en enkel type (anaplastisk carcinom) er meget aggressiv i sin vækst-hastighed (uger), så den nærmest ikke kan overses og bliver derfor hurtigt bemærket, af selv en blind læge (sort of speech).



Heterogenous betyder IKKE "abnormal". Heterogenous er det modsatte af homogen, dvs. "heterogenous" (heterogen på dansk) betyder at vævet er "uensartet", hvor "homogen" betyder at vævet er ensartet. Knuderne kan være enten "heterogene" (uensartede) eller "homogene" (ensartede). F.eks. struma med knuder er "heterogen", mens struma uden knuder er "homogen"....
Takk for svar Anisa

Som du sikkert ser har jeg ikke mye peiling og det er fort gjort å "gå seg vill" på nettet, det var der et sted jeg så at det sto at it appeares abnormal, var litt sent og jeg hadde prøvd å lete lenge da jeg kom over det Din forklaring var ihvertfall oppklarende

Nå vet jeg ikke så mye om kreft men min mormor hadde kreft i magen da jeg var liten og fikk strålebehandling for det den gangen og hun ble kvitt det, ca 30 år senere fikk hun kreft i den ene lungen (tror jeg det var om ikke begge) og hun ble operert for dette og de sa hun var kreftfri. En liten sund senere så fant de på nytt kreft i lungene hennes med spredning til leveren, hun hadde da gått veldig lenge å klagd på at hun ikke var i form og at hun var så kvalm. Dessverre var det ingen som tok det på alvor (ganske så rart det der egentlig når hun hadde vært operert for ikke så lang tid siden) så jeg fikk henne til slutt til å love meg at hun ikke skulle gi seg neste gang hun skulle til legen og få han til å sjekke ut dette skikkelig, dette gjorde hun og da var det dessverre for sent. Stakkars det var ikke første gangen de gjorde feil med henne, hun ble en gang lagt inn og operert for blindtarmbetennelse og når de hadde skjært henne opp for å fjerne denne så så de at det var visst ingenting i veien med hennes blindtarm, og itillegg fikk hun infeksjoner etter dette, så hun gikk igjennom en del de siste årene sine:-/