"Recovering with T3" en revolusjon for hypothyroide?

[Anisa]

Her baserer jeg meg på steder som STTM som har fått en del rapporter fra flere som har store problemer med å fase ut HC på fysiologisk dose etter lang tids bruk.

Vigdis. Mig bekendt, bliver ingen sat i behandling med binyrestøtte med garanti for, at den kan udfases efter "endt behandling". Der er ikke noget som hedder "endt behandling" såfremt anledningen til overhovedet at påbegynde binyrestøtte-behandling, in the first place er en erhvervet, kronisk skade af binyrefunktionen. Afhængig af graden af binyreskade, kan enten støttebehandlingen udfases eller må fortsætte livet ud. Så hvis man "har store problemer med å fase ut HC på fysiologisk dose etter lang tids bruk", betyder det blot at deres binyrefunktion ikke er genoprettet, og måske bliver det aldrig. Det er ikke effekten af hydrocortison der bestemmer det, men det bestemmes udelukkende af binyrernes tilstand på datoen for påbegyndt binyrestøtte-behandling.

Personligt har jeg den holdning, at er man det mindste i tvivl, er man det mindste utryg eller er man det mindste skeptisk - da skal man slet ikke lade sig indlade på binyrestøtte-behandling med HC, uanset vedkommendes egen tilstand og uanset hvor syg man er. Det kan være, at det lyder barsk, men er man for skræmt og skeptisk, vil behandlingen alligevel ikke virke optimalt, og det ender med at det er ikke patientens indstilling, men behandlingen som er "forkert". Dette vil bidrage til at sprede ordet om, at binyrestøtte er "forkert", "skadelig" eller "uvirksom".

Det er nemlig den utiltalende bagside af STTM, hvor jeg har fulgt adskillige og deres rapporter. Karakteristisk for mange af disse personer var, at de har ikke fulgt behandlings-protokollen som den var sammensat, men folk plukkede ud hvad de selv mente var "rigtigt" eller "forkert", "for meget" eller "for lidt", "trygt" eller "utrygt", og således har de barberet deres behandling fra at være lægeordineret, til at være et selvkomponeret eksperiment. Når det så gik galt, blev ansvaret sendt tilbage i hovedet på lægen... og rapporterne flød over med kritik af både læger og behandlingen. Jeg er derfor for længe siden ophørt med at bruge STTM til andet end som "opslag-sted" og går selv i lange buer uden om patient-bidrag på STTM.

Du er selv endnu meget tidligt inde i forløbet med CT3M-metoden, og da alle medicinske behandlinger må ses gennem en individuel prisme, idet vi er ikke ens og reagerer forskelligt selv på samme eller lignende stimuli - ved jeg ikke, i hvor høj en grad vil metoden vil være effektiv i dit tilfælde, men jeg håber på det, lige så stærkt som du håber. Om metoden kan genoprette din binyrefunktion vil først kunne konstateres den dag, du har været off HC i en længere periode, ledsaget af god trivsel og frihed for symptomer. Så længe man endnu ikke selv er nået så langt - er det ikke fair og for tidligt at veje HC-binyrestøtte og CT3M op mod hinanden, hverken i forhold til ens eget tilfælde, eller generelt. Det er min holdning...

Jeg er helt enig med deg at vi ikke skal bedrive skremselprogaganda. Men vi skal heller ikke glemme at HC ikke er noe man tar lett på.

Det er rigtigt. Jeg synes ikke, at man bør tage let på nogen lægemidler.