"Recovering with T3" en revolusjon for hypothyroide?

[Anisa]

Er CT3M egnet til alle? Det er det indtryk jeg får, når jeg læser din anmeldelse af bogen.

Jeg har ikke medisinsk kunnskap til å svare på om CT3M passer for alle. Det er et altfor alvorlig spørsmål til å overlate til meg å svare på

Jeg har kun spurgt, fordi din anmeldelse er så uforbeholden over for denne bog, at jeg ville gerne vide om jeg har opfattet dine pointer korrekt.

Ellers nævner du lavt cortisol. Det er ikke sådan, at man har lige lavt cortisol over hele døgnet, når man har binyreinsufficiens. Var det lave cortisol lige lavt fordelt over hele døgnet, ville det hedde så godt som Addison's, hvor cortisol-kurven er næsten flad over døgnet. Ved binyreinsufficiens derimod, følger det lave cortisol også cortisolets døgnrytme, og da er symptomerne, trætheden og ellers hvad der hører til - noget mere tålelige, selv om fortsat invaliderende. Problemet låses fast først når døgnrytmen forskyder sig i retning af, at det lave cortisol er på sit laveste morgen/formiddag og på sit højeste sen aften/nat. Det er det sidste som både får mange syge til at "kvikke op" mod aften og nat, men som også er årsag til de forfærdelige søvnproblemer - afbrudt søvn, søvnløshed - og en lammende morgentræthed. Nat-medicinen vil, i mange tilfælde, netop lægge låg på effekten af det "forkerte" niveau af cortisol på det forkerte tidspunkt, tillige med en langt bedre nyttiggørelse af stofskifte-medicinen når den indtages når det lave cortisol, ellers ligger på sit højeste.

Jeg var så syk for 2.5 år siden da jeg startet på kortison at det hadde muligens vært vanskelig for meg å adminstrere et CT3M opplegg. Samtidig, hadde jeg hatt valget mellom kortison og CT3M, og da visst at kortisonen ikke førte meg så veldig langt, så hadde jeg nok forsøkt CT3M.

Det er jeg ikke så sikker på, Vigdis. Jeg har foreslået dig (og Rufus?) nat-medicinen allerede den gang, men du var nok for medtaget af sygdommen til at orke at teste andet end HC, var mit indtryk. Så er det kun godt, at du alligevel har erhvervet nu overskud nok til at tænke og gøre i nye baner.

Selv om jeg deler din frustration over den langsomme bedring, føler jeg ikke - set i bakspejlet - at du har spildt tiden. Måske husker du det ikke selv, men jeg husker levende, hvordan du havde det den gang, du først kom på forummet. Det stod virkelig så slemt til, at een kunne have sine tvivl om der overhovedet var håb. Jeg er lykkelig for, at du, trods alt, er kommet videre.

Tilføjelse:

Langvarig bruk av kortison kan i verste fall stoppe hele egenproduksjonen. For alltid. Jeg kan risikere å aldri få den skikkelig i gang igjen. Da visste jeg det, men jeg var så syk at jeg ignorerte det.

Jeg er lidt ked af, at det ser ud til at du tror på skolemedicinens fordom, der ikke skelner mellem low-dose-hydrosortison og stor-dose-syntetiske-steroider. Binyrestøtte som små, fysiologiske doser af hydrocortison kan aldrig stoppe binyrerne. Det gør derimod behandlings-doser af diverse prednison-typer (syntetiske steroider), ordineret i "hundreder/mg doser" til folk med alskens inflammatoriske sygdomme. Der er mange, der er så frygtsomme i forvejen, at de afstår fra binyrestøtte alene når de hører rygter. Det er synd for dem, der ikke har andre muligheder, fordi det er nødt til at være en kendsgerning, at ingen behandling, heller ikke CT3M, passer ens for alle. Nogle kan, mens andre kan ikke, så de, for hvem hydrocortison er den eneste mulighed, kan blive skræmt fra at få hjælp når low-dose-hydrosortison og stor-dose-syntetiske-steroider sammenblandes. CT3M burde kunne klare sig uden at behøve stå på skuldrene af den almindelige binyrestøtte med HC, synes jeg.