Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
Diffuse symptomer har jeg haft mange af og i perioder også så voldsomme og så samstemmende med det, jeg har kunnet finde om sclerose, at jeg har tænkt, det måtte være det ... Men det var det altså ikke. I en lang periode havde jeg problemer med mine øjne - ret voldsomme synsforstyrrelser, der mindede om "attaker". Ligesådan med mine muskler. Oplevede en dag efter at have indåndet duften af nymalet plankeværk, at jeg ikke kunne mærke mine ben. De to ting satte jeg i forbindelse med hinanden, for det var dér, der skete et eller andet. Jeg tror, dampene fra malingen satte antistoffer /immunforsvar i gang

Havde i samme periode meget stærke smerter i næse, gane og svælg, samt alt for stærk en lugtesans. Det viste sig alt sammen at komme af for dårlig medicinering; da en kvik ammanuensis hos min fastlæge begyndte at interessere sig for sammenhængen mellem lavt stofskifte og kolesteroltal, fik jeg mere medicin - og så gik alt det andet væk "af sig selv".

Da jeg begyndte på Ny Eltroxin i begyndelsen af december 2008, begyndte en ny nedtur; midt i januar begyndte jeg at få symptomer, som jeg selv mente måtte være stress, eftersom jeg ikke anede, at andet end arbejdet var noget andet. Jeg har ikke det arbejde længere og får formentlig heller ikke mulighed for at få det i det hele taget; på trods af, at jeg havde arbejdet der før, blev jeg pludselig meget nervøs, var hele tiden træt og havde smerter m.m., så mine præstationer var ikke videre imponerende Mine muskler i specielt arme og skuldre blev værre og værre - eller vel rettere mindre - og en morgen måtte jeg tage på arbejde uden at kunne løfte venstre arm. Heldigvis er jeg højrehåndet og klarede mig derfor igennem første vagt, indtil der kunne findes afløsning.
Jeg troede, det var "min egen skyld" og at det var stress; min puls var blevet meget voldsom, og jeg havde af og til voldsom hjertearytmi. Ligner da stress ret meget ...
Min fordøjelse og min søvn blev værre og værre. Så fik jeg endelig taget den blodprøve, der viste, at der var noget galt med stofskiftet, selvom jeg passede min medicin. Min læge forsøge - naturligvis, vil jeg næsten sige - at tørre mine problemer af på, at jeg "snart nærmer" mig overgangsalderen. Men så var der heldigvis den blodprøve!

Selvom jeg blev sat op i medicin, gik der et godt stykke tid, før blodprøverne ændrede sig. Jeg havde det forfærdelig dårligt, og det havde jeg også, da blodprøverne blev pæne, hvor der var "flot faldende tsh"

Efter et års knokkel med Ny Eltroxin var jeg omsider "velreguleret" (lyder lidt som en maskine, ikk?) og fik lov at prøve Euthyrox - som mht pulsen var en stor lettelse, men mht alt ande tog især fordøjelsen et sandt mareridt.

Så blev det thyroid, altså naturligt stofskiftehormon. For mig er det ikke kun et spørgsmål om at ha t3 nok i kroppen; jeg kan simpelthen ikke tåle syntetisk medicin efter turen med Ny Eltroxin. Så det er slut med det.

Dine symptomer lyder jo ikke som noget, der ikke kan ændres, hvis du får et ordentligt t3-niveau - men lad være med at vente for længe med at gøre noget andet, hvis det ikke er godt nok alligevel. Syntetisk t3 lægger man oven i den dosis t4, man i forvejen får - så man skal IKKE trække noget t4 fra for at "få plads" og hvad der ellers påstås ... Og der er mange andre slags medicin at få end Ny ELtroxin med t3 oveni.

Nå, det blev en lang smøre ... håber, den kan gøre godt for et eller andet

Held og lykke med projektet, Dragebarn!

Nielsigne

Åhh, hvor er det dejligt at høre! Forstå mig ret: ikke, at du har været så syg, men derimod at det vækker genkendelse hos dig med mine symptomer. Så kan jeg ikke være helt tosset Jeg er lidt rystet over, at det kan blive så slemt uden at nogen rigtig gør noget ved det og bare afskriver det med hvad de nu måtte kunne finde på (mine læger taler meget om depression, selvom jeg ikke er ked af det ).

Jeg har rigtig svært ved at finde information om naturligt T3 i Danmark på nettet - har du nogen tips?