Remeron som sovemedisin - noen erfaringer ?

[Nielsigne]

Ved du hvad, Luuna, jeg dømmer ikke Tily. Man kan sige, jeg dømmer denne type medicin. Og det, jeg har skrevet til Tily, er det samme, som jeg siger til både min mor og andre, jeg kender godt og holder af, så jeg mener godt, jeg kan tillade mig at skrive det her også.

Det er jo indlysende, at man har brug for at sove - det er jo nødvendigt for overhovedet at leve /overleve. Derfor kan man selvfølgelig blive presset ud i en situation, hvor man er nødt til at bruge den her slags medicin. Men for især nogle mennesker er det altså ikke smart, og hvis man har brug for en langtidsholdbar løsning, mener jeg ikke, at sovepiller er det, man leder efter.

Søvnvanskeligheder er, eller kan i hvert fald være, et af symptomerne ved lavt stofskifte. Derfor er sovemedicin ligesom antidepressiva og alt mulig andet ene og alene en lappeløsning /symptombehandling, i bedste fald uden at gøre nogen forskel på kroppen.

Men Remeron har det til fælles med en del anden medicin, at det kan irritere leveren, og leveren er i forvejen et sårbart organ for en stofskiftepatient. Dels foregår en stor del af t4-omdannelsen i leveren, dels har man (især som kvinde) med for lavt stofskifte en øget risiko for leverkræft. Så hvis vi skal noget, skal vi beskytte leveren og om muligt kun belaste den i perioder, mener jeg.

Hvis man absolut skal bruge en traditionel sovepille, bør man efter min opfattelse i det mindste bruge en, der ikke først og fremmest er klassificeret som et middel mod depression http://www.apoteket.dk/Laegemidler/M...e.aspx?Id=1968 da disse midler fungerer meget dårligt for stofskiftepatienter. Og i øvrigt indeholder Remeron aspartam som ikke er sundt og slet ikke for stofskiftepatienter.

Så er det jo også sådan, at søvnproblemer kan have deres årsag i binyrerne -
"Søvn er meget vigtig for at komme sig fuldstændig af binyretræthed, men det ironiske er, at søvnløshed sommetider er et af tegnene på binyretræthed. Under alle omstændigheder vil den måde, du sover på, og det sted, du sover, påvirke niveauet af binyretræthed, samt hvor forfriskende din søvn er", som Anisa skriver her https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9722 Og det er klart, at "sover man slet ikke, er sovepille-søvn bedre end ingen søvn", som min hårdt prøvede mor udtrykker det. Redigeret /tilføjelse: Men i længden er det ikke samme kvalitet, man har ud af det.

I øvrigt har jeg lidt svært ved at se bort fra, at man som stofskiftepatient jo nærmest pr. definition er besværlig, hypokondrisk /hysterisk, og derfor tænker jeg på, om der (også) findes læger, der kan finde på at ordinere "sovemedicin" - her nærmere antidepressiva (men uden at lægen fortæller det til patienten?!) - for at tjekke, om man mon kunne ondulere patienten på denne måde i stedet for at sørge for tilstrækkelig behandling af stofskiftet. Den slags kan man da ikke ha noget til overs for, men efter at have både hørt og læst og oplevet mange forfærdelige og faktisk helt uantagelige ting med hensyn til lægers måder at agere på, ville det egentlig ikke overraske mig, hvis der også fandtes denne variant.

Nielsigne

[Luuna]

Jeg oplevede ikke Nielsigne, at du specielt dømmer Tily men i det hele taget i forhold til at "hælde noget på sig". Det kunne jeg ikke lide, og det reagerede jeg på.

Men jeg har muligvis misforstået dig, idet jeg ved "den slags medicin" forstod sovemedicin i det hele taget.

Vi ser tilsyneladende forskelligt på, hvornår det kan være godt og skidt at tage medicin for en god nats søvn, og det må jo bero på et personligt valg, og samtidig deler vi åbenbart holdning til, at det er vigtigt at adressere årsagerne. Jeg skriver:

Medicin har imidlertid (næsten) altid bivirkninger, og jeg forholder mig grundlæggende til dette på samme måde som al anden sygdom, forstyrrelse og ubalance: Adresser årsagerne til problemet (forskellige fysiske, psykiske og sociale), og brug så vidt muligt naturlige metoder og præparater for at skåne kroppen og for så vidt muligt at løse problemet frem for blot at dulme det med symptombehandling.

I øvrigt kan jeg sagtens forestille mig, at en læge kan have den bagtanke med at udskrive antidepressiva, som du nævner - min egen inklusive!

Jeg håber Tily, at du finder den løsning, der er rigtig for dig.

Tilføjelse:
Fandt i øvrigt denne tråd om Remeron:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=4244

[Nielsigne]

Hele pointen er jo, at Tily skal finde den løsning, der passer til netop Tily ...

Og jeg har da aldrig anfægtet folks ret til at vælge selv. Men nu blev der altså i det indledende indlæg her spurgt efter tanker. Og det var så mine tanker

Og jeg ved ikke, hvordan det er forskelligt fra dine holdninger til sovemedicin, Luuna, hvis der er tale om sovepiller a la Imozop og hvad de nu hedder. Jeg kan ikke selv få ordentlig søvn ud af dem, men som du kan se af det, jeg har skrevet, så anerkender jeg, at man kan have et behov for at bruge de her midler, hvis man er hårdt presset:
Jeg skrev bl.a.:

Det er jo indlysende, at man har brug for at sove - det er jo nødvendigt for overhovedet at leve /overleve. Derfor kan man selvfølgelig blive presset ud i en situation, hvor man er nødt til at bruge den her slags medicin. Men for især nogle mennesker er det altså ikke smart, og hvis man har brug for en langtidsholdbar løsning, mener jeg ikke, at sovepiller er det, man leder efter.

Godt med det ekstra link om Remeron - SSRI-præparat
Der står jo bl.a.

Fra første tablett med armour sov jeg mye bedre!! Ikke lenger følelsen av å ligge over madrassen, i helspenn. Føler skikkelig trøtthet på kvelden og snorker omtrent før hodet når puta. Har ikke tatt Remeronen, får ha den i bakhand om armouren bare virker i innkjøringen.

Nielsigne

[Luuna]

Jeg læser ikke Nielsigne, at du anfægter nogens ret til selv at vælge. Jeg siger blot, hvad jeg kan lide og ikke kan lide.
Derudover så læste jeg dit indlæg som en generel kommentar til bruge medicin som hjælp til søvn, og det undskylder jeg!

Mht. holdningsforskelle så ser jeg ikke sådan på det, at man nødvendigvis behøver at være hårdt presset for at medicin kan være en supplerende løsning.

Forudsat at man har adresseret såvel fysiske som psykiske og sociale årsager, og forudsat at man har forsøgt sig med naturlige midler som melatonin, calcium, magnesium, urter, aminosyrer, lavendelolie osv. (hvis man har råd!), bøn/meditation/afspænding/kropsopmærksomhed, gode sovevaner (inklusive at gå dagen igennem og forholde sig til, om man har taget sig godt nok af sig, eller om der er ting, man med fordel kan vende tilbage til) og hvad, der ellers ligger i den boldgade...

... så er jeg af den opfattelse, at medicin af den rigtige slags, i den rigtige form (f.eks. som rotation), i den rigtige dose kan være en del af behandlingen i flere sygdomme inklusive min egen, fordi tilstrækkelig søvn af den gode slags simpelthen er afgørende for at give kroppen optimale forudsætninger for at helbrede sig selv - eksempelvis styrker det immunforsvaret.

Og vi behøver jo ikke at være enige

Jeg synes i øvrigt, der er mange gode betragtninger i den tråd...
Jeg lukker ned for nu

[Nielsigne]

Tak, Luuna

Men hvis problemet ligger i et dårligt stofskifte, og hvis lægen overser dette eller forsøger at komme om ved problemet med irrelevant medicin, så er der ikke rigtigt noget af det nævnte, der virker - hormoner må der jo til.

Jeg håber, du finder det, du har brug for - hvad det så end er, Tily

Nielsigne

[Luuna]

Jeg måtte lige rette en meningsforstyrrende fejl i den her:

Mht. holdningsforskelle så ser jeg ikke sådan på det, at man nødvendigvis behøver at være hårdt presset for at medicin kan være en supplerende løsning.

Og det her, er vi jo enige om:

Men hvis problemet ligger i et dårligt stofskifte, og hvis lægen overser dette eller forsøger at komme om ved problemet med irrelevant medicin, så er der ikke rigtigt noget af det nævnte, der virker - hormoner må der jo til.

Hav en god aften!

[Tily]

Takk til Nielsigne og Luuna for deres tanker. Det var nyttig å lese i den tidligere tråden om Remeron her, jeg hadde ikke sett den. Var ikke klar over at det var et SSRI-preparat det var snakk om.

Nielsigne har et meget godt poeng:

"I øvrigt har jeg lidt svært ved at se bort fra, at man som stofskiftepatient jo nærmest pr. definition er besværlig, hypokondrisk /hysterisk, og derfor tænker jeg på, om der (også) findes læger, der kan finde på at ordinere "sovemedicin" - her nærmere antidepressiva (men uden at lægen fortæller det til patienten?!) - for at tjekke, om man mon kunne ondulere patienten på denne måde i stedet for at sørge for tilstrækkelig behandling af stofskiftet. Den slags kan man da ikke ha noget til overs for, men efter at have både hørt og læst og oplevet mange forfærdelige og faktisk helt uantagelige ting med hensyn til lægers måder at agere på, ville det egentlig ikke overraske mig, hvis der også fandtes denne variant."

Her skal det kanskje testes om det er deprimert jeg er ?? Men det er jeg ikke, iallefall ikke behandlingstrengende deprimert. Legen sa ikke noe om at Remeron først og fremst er et AD.

Jeg har brukt Imovane (Zoplicon) i årevis. Dosen har variert. Det er klart det kunne vært lurt å skifte, prøve noe annet. Men jeg er skeptisk. Urter og div. kosttilskudd har jeg forsøkt, uten hell, likeså melantonin. Vallergan har vært forsøkt (det var opprinnelig en allergimedisin som har sterk tretthet som bivirkning). Jeg sov godt på den, men kunne ikke klare å bli våken igjen, umulig å fungere på dagtid, selv om den ble tatt på kvelden. Jeg har mye erfaring med søvnproblemer, og sier meg enig i at søvn på medisin er bedre enn ingen/dårlig søvn i det lange løp. Man må ha pause fra våkenhet, ellers blir man gal.

Jeg skal nå hente ut denne medisinen, så får jeg legge esken på bordet og stirre på den. Og tenke videre. Det blir vel kanskje et forsøk. Så får jeg melde tilbake etterhvert.