Ved du hvad, Luuna, jeg dømmer ikke Tily. Man kan sige, jeg dømmer denne type medicin. Og det, jeg har skrevet til Tily, er det samme, som jeg siger til både min mor og andre, jeg kender godt og holder af, så jeg mener godt, jeg kan tillade mig at skrive det her også.

Det er jo indlysende, at man har brug for at sove - det er jo nødvendigt for overhovedet at leve /overleve. Derfor kan man selvfølgelig blive presset ud i en situation, hvor man er nødt til at bruge den her slags medicin. Men for især nogle mennesker er det altså ikke smart, og hvis man har brug for en langtidsholdbar løsning, mener jeg ikke, at sovepiller er det, man leder efter.

Søvnvanskeligheder er, eller kan i hvert fald være, et af symptomerne ved lavt stofskifte. Derfor er sovemedicin ligesom antidepressiva og alt mulig andet ene og alene en lappeløsning /symptombehandling, i bedste fald uden at gøre nogen forskel på kroppen.

Men Remeron har det til fælles med en del anden medicin, at det kan irritere leveren, og leveren er i forvejen et sårbart organ for en stofskiftepatient. Dels foregår en stor del af t4-omdannelsen i leveren, dels har man (især som kvinde) med for lavt stofskifte en øget risiko for leverkræft. Så hvis vi skal noget, skal vi beskytte leveren og om muligt kun belaste den i perioder, mener jeg.

Hvis man absolut skal bruge en traditionel sovepille, bør man efter min opfattelse i det mindste bruge en, der ikke først og fremmest er klassificeret som et middel mod depression http://www.apoteket.dk/Laegemidler/M...e.aspx?Id=1968 da disse midler fungerer meget dårligt for stofskiftepatienter. Og i øvrigt indeholder Remeron aspartam som ikke er sundt og slet ikke for stofskiftepatienter.

Så er det jo også sådan, at søvnproblemer kan have deres årsag i binyrerne -
"Søvn er meget vigtig for at komme sig fuldstændig af binyretræthed, men det ironiske er, at søvnløshed sommetider er et af tegnene på binyretræthed. Under alle omstændigheder vil den måde, du sover på, og det sted, du sover, påvirke niveauet af binyretræthed, samt hvor forfriskende din søvn er", som Anisa skriver her https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9722 Og det er klart, at "sover man slet ikke, er sovepille-søvn bedre end ingen søvn", som min hårdt prøvede mor udtrykker det. Redigeret /tilføjelse: Men i længden er det ikke samme kvalitet, man har ud af det.

I øvrigt har jeg lidt svært ved at se bort fra, at man som stofskiftepatient jo nærmest pr. definition er besværlig, hypokondrisk /hysterisk, og derfor tænker jeg på, om der (også) findes læger, der kan finde på at ordinere "sovemedicin" - her nærmere antidepressiva (men uden at lægen fortæller det til patienten?!) - for at tjekke, om man mon kunne ondulere patienten på denne måde i stedet for at sørge for tilstrækkelig behandling af stofskiftet. Den slags kan man da ikke ha noget til overs for, men efter at have både hørt og læst og oplevet mange forfærdelige og faktisk helt uantagelige ting med hensyn til lægers måder at agere på, ville det egentlig ikke overraske mig, hvis der også fandtes denne variant.

Nielsigne