Jeg har ingen medicin fået i over 2 år, fordi jeg har nægtet at tage mere Eltroxin

[Luuna]

Jeg glemte lige den her:

Min læge har lige igår sagt fra, fordi jeg formastede mig til endnu engang at sige Nej Tak til Eltroxin og hun sluttede af med, at bede mig finde en anden læge da jeg bad om at få Erfa. Så nu har jeg heller ingen læge mere - ikke fordi det er det store tab, men hvad nu hvis jeg kommer til at fejle noget andet???

Selvfølgelig skal du have en praktiserende læge, du kan gå til, hvis du kommer til at fejle noget andet, som du skriver, og som har mulighed for at henvise dig til specialist, så du kan blive ordentligt udredt, som FruStration skriver.

Den hurtige løsning er at skifte via Internettet, og den energikrævende er at ringe til nogle forskellige i deres telefontid om morgenen.
Hvis du kommer i behandling med naturligt stofskiftemedicin, og den virker for dig, så forestiller jeg mig, at der er større sandsynlighed for, at en praktiserende læge vil forlænge behandlingen.

[lisel]

Hej alle I kære some har været hurtige til at give mig respons og støtte

Jeg er alle meget taknemmelig
prøvede tidligere på aftenen at sende en respons men den blev ædt af internet nissen

Jeg er bange for at få endnu en kold skulder af en hvilken som helst læge jeg henvender mig til
selv de orthomolekylære

endsige det at finde endnu en uforstående alm læge, kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Da min exlæge sagde at jeg skulle finde en anden, mente hun at jeg også skulle skifte til
sygesikrings gruppe2

Det er selvfølgelig med til at gøre mig usikker for alt hvad jeg har at gøre med er min førtidspension
var nødt til at stoppe som statsaut fodterapeut i 1994
fordi jeg ikke længere kunne bruge mine skalpeller på en for mine klienter sikker måde
Så min syge historie er længere end blot de sidste 10-11 år
Men det er nok ikke fremmed for nogle herinde -
vi har nok alle været undervejs med vores eget personlige helvede længe end som så.

Jeg aner intet om sygesikrigns gruppe 2, bare at den er for folk med lidt mere på kistebunden end alm
mennesker, men måske er det helt misforstået

I hvertfald så er hele den process hendes afvisning og sikkert velmende forslag om at skifte gruppe - vel
det har sat så megen forvirring igang hos mig at jeg føler mig helt lammet

og jeg aner stadig ikke hvem jeg skal henvende mig til - af de valgmuligheder der er
kan ikke klare endnu en gang sludder eller afslag eller ligegyldighed

men for nu er jeg meget taknemmelig for den kærlige støtte fra alle jer som reagerede
mange tak
store varme kram fra
lisel

[Nielsigne]

Jeg er bange for at få endnu en kold skulder af en hvilken som helst læge jeg henvender mig til
selv de orthomolekylære

endsige det at finde endnu en uforstående alm læge, kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Der er indtil flere herinde, der føler sig intimideret af læger, mig selv inklusive. Jeg har virkelig rystet i bukserne for at gå nogen nye steder hen .... Man kender jo det helvede, man kommer fra, og det er vel altid noget Jeg tog med min mor til speciallæge, da hun af nød havde skiftet til min thyroid uden at spørge om lov først - hun var simpelthen så syg, at der ikke var så meget at vælge imellem. Men altså, jeg tog med til ham der, og hun havde forklaret, hvor sød og empatisk han er etc., men jeg var simpelthen ved at s.... i mine bukser ved at skulle møde ham Men min mor har ikke de her detaljer om brug af thyroid i hovedet, så ja, jeg tog med ... Og hun sagde bagefter, at hun blev helt ked af det, da hun så på mig, hvor bange jeg faktisk var. Men alting lykkedes og ingen sure miner, og nu er han så også min speciallæge, hvilket jo er en enorm lettelse.

Min vej til thyroid: Fandt orthomolekylær læge. Fik et år efter taget en masse blodprøver i anledning af nogle meget hævede lymfekirtler. Vikaren for lægen, der havde bestilt prøverne, blev forskrækket over mine stofskiftetal = anledning til at fortælle en masse. Hun var tæt på selv at skrive mig et par recepter men turde så ikke. Ville sende mig på sygehuset. Jeg sagde, at jeg aldrig mere tager på stofskifteafdelingen i Århus. Hun spurgte mig, hvor jeg så ville hen, og jeg fortalte om min mors endo som den eneste læge på det her felt, jeg havde /har tillid til = henvisning. Stor forbavselse på det fremmede sygehus, men til sidst kom jeg til og fik recepter og snart flere blodprøver. Jeg kan høre på denne læge, at han faktisk sætter sig ind i de her ting. Så jo, man kan godt, men vejen er lang.

Jeg vil foreslå dig at finde en læge, du føler, at du kan tale med. Hvis h*n ikke vil eller tør skrive thyroid ud, går du i et eller andet andet regi og finder en, der gør - men hav din egen i ryggen. Jeg har stadig lægens gode, faste vikar i ryggen men vil sgu nødigt møde min fastlæge Men det er altså vigtigt i det lange løb, at man har en eller anden at støtte sig til, også selvom forummet er godt og har været intet mindre end livreddende for i hvert fald mit vedkommende. (REDIGERT: Det med, at lægen er vigtig, er nok mest, hvis man har gået syg længe og ikke været bevist om binyrer etc.; man kan sagtens finde folk herinde, der har og har haft det rigtig godt med at gå egne veje i langt højere grad, end fx jeg ... )

Jeg ser ikke min orthomolekylære læge længere. Jeg ville faktisk gerne, for jeg er sikker på, han kan en masse gode ting, og det ville være en genvej til en masse, som jeg selv må slide med at sætte mig ind i. Men jeg har helt enkelt ikke råd til den genvej! Havde jeg ikke fundet vej i det offentlige, måtte jeg ha valgt en skrabet model med bare konsultation og recepter, og det havde stadig været meget meget bedre end det, jeg måtte kæmpe mig igennem hver dag!!
Men de mange forskellige prøver og præparater, det er ikke en liga, jeg kan spille i.

Skifte gruppe - det er vel kun noget, almindelige mennesker gør, hvis de bor i et tyndt befolket område med et par dårlige læger ...? Jeg har aldrig overvejet det, i hvert fald. Men supplere sin fastlæge med en orthomolekylær er da ok De allerfleste fastlæger ved jo alligevel dårligt nok hvad de skal stille op med folk, der har problemer med skjoldbruskkirtlen af nogen som helst art!

Nielsigne

[Luuna]

Kære Lisel

Jeg var egentlig i gang med et længere indlæg, men det blev for omfattende og for alment.
Så mere kort - jeg bemærker det her:

I hvertfald så er hele den process hendes afvisning og sikkert velmende forslag om at skifte gruppe - vel
det har sat så megen forvirring igang hos mig at jeg føler mig helt lammet

og jeg aner stadig ikke hvem jeg skal henvende mig til - af de valgmuligheder der er
kan ikke klare endnu en gang sludder eller afslag eller ligegyldighed

At din læge afviser dig uden at være behjælpelig med at finde en anden, er et svigt. Punktum.
Når hun taler om Gruppe 2, er det fordi, at du på den måde frit kan vælge læge, men derfor skal du jo alligevel ud og afdække mulighederne, sætte dig ind i betingelserne osv., og som jeg læser det, har du ikke kræfter til det nu?

Måske kan du anerkende dig selv for, at du ved at "lamme dig", har beskyttet dig selv mod flere overgreb og svigt? Det kan være et både bogstaveligt og i overført betydning livsnødvendigt forsvar, når vi er truet på vores eksistens. Det er godt at kunne.
Jeg kender det godt og har også haft et direkte traumatisk forløb i det offentlige sundhedssystem.

Måske kan du herefter fokusere på det allervigtigste, og er det ikke rigtigt forstået, at det er, at du kommer hurtigst muligt i behandling for en alvorlig stofskiftesygdom med en form for medicin, som din krop kan tåle?

Så kan du herefter fokusere på lægevalg i det offentlige og måske her nu bare vælge en, hvor transportiden er kort?
Uanset har du jo RET til lægebehandling, og du kan jo til enhver tid henvende dig til skadestue, lægevagt og såmænd også den læge, hvor du er tilmeldt nu.
Det, vi ikke magte her og nu, kan vi jo beslutte os for at tage os godt af senere. Ikke undertrykke det, men sætte det i baggrunden til kræfterne er der igen.

Endelig har jeg gode erfaringer med at ordsætte det, der er.
Dvs. at du, når du evt. henvender dig til orthomolekylær læge, allerede i telefonen f.eks. kan sige, at det er en overvindelse for dig at ringe op, fordi du har haft så grimme oplevelser i sundhedssystemet, at du snart ikke kan klare mere, at du er bange for at få en kold skulder igen - og hvad der ellers er.

Du kan vælge f.eks. at sige, at du har en ubehandlet stofskiftesygdom, at du medbringer dine seneste blodprøve-tal (hvis du har dem), at du er blevet nægtet behandling med naturlige bioidentiske hormoner, og at det er det, du har brug for.

Jeg tænker så, at det er vigtigt, at du på forhånd og allerede i telefonen spørger, hvordan de forholder sig til det.

Til en evt. konsultation kan du så vælge at gøre det samme: Ordsætte det, der er - dvs. hvordan du har det i nuet. Det gør jo ikke noget, at du f.eks. ryster eller græder! Og når vi kan være sammen med os selv om det, der er, kan vi tåle meget mere...

Til slut tænker jeg, at det vil være rigtigt godt at have bisider med - som Nielsigne har været det for sin mor, eller som min far var det for mig, da jeg til sidst var tæt på bryde sammen efter arbejdsprøvning osv. Han/hun kan måske også være sammen med dig, hvis du vælger at ringe til en orthomolekylær læge.

Det kræver ressourcer at oprette sig her på forummet og at skrive og bede om hjælp og forståelse, som du har gjort.
Det er også at tage sig af sig! Det er en handling, så helt lammet er du jo ikke

Godt for det - og alt det bedste til dig!

P.S.: Når først du har en recept i hånden og kommer i gang med bioidentisk hormonbehandling, vil det være uligt meget nemmere at finde en gratis læge i det offentlige system, der vil fortsætte behandlingen, og jeg tænker, at det vil lette det hele yderligere, hvis du i hvert fald i første omgang vælger medicinen fra Glostrup Apotek. Det vil en læge, der ikke har kendskab til det, med al sandsynlighed være mere tryg ved.

[Nielsigne]

Måske kan du herefter fokusere på det allervigtigste, og er det ikke rigtigt forstået, at det er, at du kommer hurtigst muligt i behandling for en alvorlig stofskiftesygdom med en form for medicin, som din krop kan tåle?

Så kan du herefter fokusere på lægevalg i det offentlige og måske her nu bare vælge en, hvor transportiden er kort?
Uanset har du jo RET til lægebehandling, og du kan jo til enhver tid henvende dig til skadestue, lægevagt og såmænd også den læge, hvor du er tilmeldt nu.
Det, vi ikke magte her og nu, kan vi jo beslutte os for at tage os godt af senere. Ikke undertrykke det, men sætte det i baggrunden til kræfterne er der igen.

Det er næsten også sådan, jeg har gjort, bortset fra, at jeg bare har "skiftet" til lægens vikar

Jeg tror også, det kommer lidt an på, hvordan ens situation i øvrigt er; jeg er fx arbejdsløs, så jeg skal tit stå til regnskab over for et system. Og så er jeg mor til et barn på 8 år, og der er også grænser for, hvad man kan i forhold til skole etc. Hvis man træder "ved siden af" - hvis fx det er svært i en periode at have kræfter til at få ungen i skole til tiden om morgenen, så har man altså systemet på nakken. Og så er det en klar fordel at ha en læge, der kan og vil forklare, hvis der bliver brug for det. Og ikke ud fra tsh, for det kommer man som bekendt ingen vegne med, og slet ikke, når man bruger thyroid. Derfor: En læge, der ikke er bange for thyroid er det godt at ha. En læge, man ikke kan snakke med, er det aldrig godt at ha ... Det er noget svineri, du har været udsat for, Lisel, men der er desværre mange eksempler på svigt af forskellig slags. Man kan meget nemt komme til at tvivle på (mange) lægers motiv til at blive læge, når man læser om deres opførsel.

Nielsigne

[Luuna]

Jeg er helt på linje Nielsigne.
Blot tænker jeg, at når man er afkræftet og i nød, så er det vigtigt at rydde bordet og tage én ting ad gangen og det allervigtigste først.
Derfor spørger jeg til, om jeg har forstået det rigtigt.

Naturligvis er det helt afgørende at finde en læge, som man kan samarbejde med, som ikke diskriminerer, som vil foretage de nødvendige undersøgelser og som vil henvise til speciallæge.
Så vidt jeg husker, koster et lægeskift 175 kr., og man kan skifte, når man vil

[Nielsigne]

Enig En af mine vigtigste grunde til at skrifte til thyroid - og slippe helt af med det syntetiske - var mit barn og i høj grad også det med at kunne få hende af sted om morgenen og være alle de ting, man skal ku være ... Og så skal man jo også skifte, mens man overhovedet er i stand til det. I hvert fald tror jeg, at hvis jeg var blevet dårligere, end jeg var, da jeg skiftede, så kunne jeg ikke ha haft kræfter til at gøre de ting, der skal til.

Så klø på, Lisel

[Anisa]

Hej alle I kære some har været hurtige til at give mig respons og støtte

Jeg er alle meget taknemmelig
prøvede tidligere på aftenen at sende en respons men den blev ædt af internet nissen

Jeg er bange for at få endnu en kold skulder af en hvilken som helst læge jeg henvender mig til selv de orthomolekylære

endsige det at finde endnu en uforstående alm læge, kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Da min exlæge sagde at jeg skulle finde en anden, mente hun at jeg også skulle skifte til sygesikrings gruppe2

Det er selvfølgelig med til at gøre mig usikker for alt hvad jeg har at gøre med er min førtidspension

var nødt til at stoppe som statsaut fodterapeut i 1994 fordi jeg ikke længere kunne bruge mine skalpeller på en for mine klienter sikker måde
Så min sygehistorie er længere end blot de sidste 10-11 år

Men det er nok ikke fremmed for nogle herinde - vi har nok alle været undervejs med vores eget personlige helvede længe end som så.

Jeg aner intet om sygesikrigns gruppe 2, bare at den er for folk med lidt mere på kistebunden end alm mennesker, men måske er det helt misforstået

I hvertfald så er hele den process hendes afvisning og sikkert velmende forslag om at skifte gruppe - vel

det har sat så megen forvirring igang hos mig at jeg føler mig helt lammet og jeg aner stadig ikke hvem jeg skal henvende mig til - af de valgmuligheder der er
kan ikke klare endnu en gang sludder eller afslag eller ligegyldighed

men for nu er jeg meget taknemmelig for den kærlige støtte fra alle jer som reagerede

mange tak
store varme kram fra
lisel

Lisel? Hvis du tror, du er glemt - kan du tro om igen. Hvordan går det med dig?