Hej lisel
Jeg synes, du er en modig kvinde. Men som tiden går, bliver det jo mere og mere farligt at gå uden medicin. Jeg fatter ikke, hvad din læge tænker på - eller rettere har tænkt på - ikke at tilbyde dig et alternativ

Skift læge så hurtigt som muligt og kom til en specialist, eller find en mere alternativt tænkende læge, fx en orthomolekylær / holistisk læge (lidt forskelligt, hvad de kalder sig selv) eller en, der er med i Læger Uden Sponsor. Det er måske blandt dem, du finder en, der vil udskrive Erfa til dig.

Jeg ved, at mange patienter i forbindelse med Ny Eltroxin-skandalen har sendt deres recepter til andre lande i EU og på den måde har fået andre typer syntetisk medicin. Men jeg tror, at hvis man har fået Ny Eltroxin, så kan man ha fået en skade af en slags, så det bliver sværere at leve med syntetisk medicin. Jeg blev i hvert fald meget dårlig af Ny Eltroxin og også af Euthyrox, som jeg efter et års slid og stress omsider fik tilbudt.
Erfa blev en lise for sjælen for mig, selvom jeg vil sige, at det tager lang tid alt sammen.

Jeg vil anbefale dig at læse om binyrer her på forummet og så tage fat dér, indtil - og efter - det lykkes dig at få den medicin, du har brug for. Brug fx rosenrod og relora, progesteroncreme og mange gode vitaminer og mineraler, især d3, k2, alle b-vitaminer samt selen og magnesium.

Nielsigne

PS. Mens jeg tog Ny Eltroxin tænkte jeg ofte på, hvad der ville ske, hvis jeg bare sagde NEJ en dag ... Og på, om man virkelig ville kunne møde en læge, der så bare ikke ville give en medicin. Jeg er lamslået over, at det er tilfældet ... jeg mener, i længden er dette jo dødeligt, hvis man går ubehandlet, og de skader, man pådrager sig undervejs, når man er uden medicin eller underbehandlet, kan være alvorlige. Din læge burde i det mindste have sendt dig videre til en specialist i stedet for at gå og lege gud. Jeg mener, lægen bryder lægeløftet ved at nægte at hjælpe - for der findes jo, himlen være lovet, andre måder at hjælpe folk på end at fylde dem med Ny Eltroxin, det giftige skidt