Gravide kræver depressionspille-erstatning

[Blondie]

Nye sager i forbindelse med mødres brug af piller mod depression under graviditeten er det seneste år strømmet ind hos Patientforsikringen. Alene i 2011 har Patientforsikringen fået syv nye sager om aborter, misdannelser, problemer i udviklingen og andre alvorlige symptomer. Det skriver Ekstra Bladet. Sagerne er kommet ind efter avisens afsløringer af, at myndighederne har reageret alt for langsomt i forhold til at advare gravide om depresisonspiller, hvilket har fået kvinderne og deres familier til at søge forsikringen om kompensation for skader på deres børn. Kilde

Relaterede artikler:

Fattige gravide på lykkepiller
Nye alvorlige lykkepiller-sager: Baby uden kranium
Mors medicin kan ødelægge børns udvikling
Bekymrede gravide i telefonstorm på grund af depressionspiller ("Der er en lille risiko ved at tage pillerne, men det er værre at lade være, siger overlæger.")
Myndigheder overhørte advarsler om babydød efter depressionspiller

Hmm... da jeg var ung vordende mor, husker jeg krystalklart, da lægen sagde, at han vil aldrig nogensinde give en gravid receptpligtige lægemidler, medmindre det var en livstruende situation, fordi der var nærmest ingen grænser for påvirkningen af foster.

I går hørte jeg en læge sige i radioen, at depression er en livstruende tilstand, hvorfor hensynet til graviditeten (barnet) må vige for hensynet til moderen....

Barnet er under alle omstændigheder taberen! I en deprimeret vordende mors krop skabes en kemi, der også påvirker barnet. Jeg har flere begrundede formodninger om, at fosteret påvirkes af den gravides sindstilstande. Hvis den vordende mor bliver behandlet med antidepressiva, påvirkes barnet også.

Der er ikke så meget at gøre for at forebygge, når depressionen er endogen, men de fleste depressioner er forårsaget af eksterne årsager. I stedet for at forsøge håndtere dem, får man piller.

I det hele taget har jeg svært ved at forstå, at nogen kan ønske sig et barn, midt i en depression og uden nogenlunde positive forventninger til tilværelsen. Og når lægerne siger, at der er: "en lille risiko ved at tage pillerne, men det er værre at lade være", kommer spørgsmål helt af sig selv: værre for hvem? Hvad med barnet?

Det hender dessverre alt for ofte at barn verken er planlagt eller ønsket. Etter helsesøsterstudiet hvor vi fikk ganske inngående undervisning om stoffer vi vet påvirker fosterets utvikling, og stoffer vi ikke helt vet hvordan påvirker fosteret. Og det er helt sikkert at med en kunnskapen jeg sitter med nå, ikke hadde tatt en pille for mye hvis jeg skulle fått et barn til. For det er akkurat som du sier Anisa, at det er barnet som får lide av konsekvensene.

At depressjoner er en livstruende tilstand er jeg hundreprosent enig i, men hvem sa at den eneste behandlinger er antidepressiva? Det er som du sier at det finnes både depresjoner som er forårsaket av somatiske tilstander og depresjoner som er forårsaket av psykiske tilstander. Den første kategorien tror jeg de fleste med stoffskiftesykdom er enige om må være kraftig underdiagnostisert. Men det jeg ikke skjønner: Hvor ble det av den gode gammeldagse samtaleterapien? Kan ikke psykologene komme på banen her å selge sitt fag? Enten årsaken tildepressjonen er somatisk eller psykisk, så vil det hjelpe å sitte å snakke med noen som kan bidra til at du lettere sorterer tankene dine. Også er behandlingen helt ufarlig for fosteret. Med det mener jeg ikke at samtaleterapi er en erstatning for hjelp mot somatisk lidelse, men det er i høyeste grad et meget nyttig supplement mens man venter på at den somatiske behandlingen skal begynne å fungere. For det vet vi vel alle at kan ta tid...