Viser søkeresultater 1 til 10 av 110
Tråd: Så fik mor Erfa'en
Hybrid View
-
03-12-11, 12:59 #1
Sv: Så fik mor Erfa'en
Hej Prinsessen

Tak for tip! Det skal jeg ha tjekket.
Har også fra en god ven fået et tip om et produkt med både HCL og enzymer.
Og så er der de rene enzym-produkter, men der er tit nogle finurligheder med, at der (også) er brugt et pulver af en eller anden frugt, og det er nok til at gøre det ubrugeligt til nogle. På samme måde som med soja: Nogle kan ikke bruge det direkte men gerne fx natto, som er udvundet af det. Sært men sandt.
Tilbage står så diverse toldregler; kan man i det hele taget lovligt importere HCL og enzymer?
Nielsigne
-
31-01-12, 23:24 #2
Sv: Så fik mor Erfa'en
For et par uger siden fik min mor et galdestensanfald. Og det er lidt sært, synes jeg; nu har damen i langt størstedelen af sit liv spist fx et par æg om dagen, og hun har da været betydeligt tungere, end hun er nu - så hvorfor kommer der et galdestensanfald nu?? Er det gamle ting, der forlader leveren, eller?
Men i hvert fald var det meget voldsomt, og min mor var ved at besvime. Det var hun også, da hun fødte mig i sin tid, så
.... det var slemt.
Lægevagten kom ikke - det var tilsyneladende ikke vigtigt nok.
Heldigvis fik hun ikke feber men var ret skræmt bagefter og bange for, det skulle komme igen. Der har for en måneds tid siden været et mindre anfald, der dog var meget mindre i omfang.
Nu var min mor så godt nok kommet til et punkt i livet, hvor der skulle til at ske noget nyt; maven har drillet længe, og nu på det seneste er den blevet helt utålelig. Min mor har stort set ikke været uden for en dør i en måneds tid fordi hun har dårlig mave.
Hun har altid ment, at tarmskylning var af det onde - fordi det fjerner de naturlige bakterier i maven - men en dag "købte" hun så min teori om, at hun må ha en såkaldt skjult forstoppelse /obstipations diarre, for det giver meget dårlig mave. Dette skete efter, at alt muligt er undersøgt omend næsten kun med fokus på kræft.
Nu er der så skyllet et par gange - anden gang var i dag. Ugen efter første skylning har budt på så mange og så tunge udfordringer, at jeg dårligt forstår, min mor har holdt det ud - det har nemlig været som det har været i lang tid nu, bare meget værre!! At skulle undvære en masse mad - fordi man ikke kan fordøje - og så ellers 8-12 omgange med diarré
---
Jeg har så prakket hende nogle fordøjelses-enzymer på. Ikke helt enkelt at finde nogen, hun kan tåle, men jeg hoppede på Dr's Best, Best Digestive Enzymes
http://www.iherb.com/Doctor-s-Best-B...e-Caps/12?at=0
De satte så endnu mere gang i både ønskede og uønskede ting og sager, og noget måtte der jo ske ... så det var egentlig godt, omend udmattende. Men min mor kan ikke tåle dem, da de fremkalder kløe og anden hudirritation. Ikke desto mindre har disse enzymer fremkaldt lidt håb her de sidste par dage; de virker, selvom de ikke er optimale for hende, og hun kan kun ta én om dagen af dem.
Så nu i morgen er det i gang med Source Naturals, Enzymes Daily Essential http://www.bigvits.co.uk/product.asp?pid=553&bid=9 som jeg ud fra diverse omtaler vurderer passer hende bedre.
Så er der det med probiotika i forbindelse med tarmskylning - min mor plejer at bruge Symbioflor http://www.naturoghelse.dk/shop/sear...ord=symbioflor men der er kun tre typer bakterier i, og jeg går ud fra, der skal bruges noget stærkere. Jeg har forsøgt at få fat i Udo's Choice Probiotics voksne over 65 år http://www.naturoghelse.dk/shop/udos...ics-3099p.html men den kan først skaffes om et par dage.
Så det var ikke så godt - det skulle jo hellere ha været kørt i stilling af en gang alt sammen. Men man skal først ha trukket hesten hen til truget ... og så ser man, om den vil drikke
I dette tilfælde var det så i kombination med, at der var gået panik i min mor, der blev mere og mere svag - og der er grænser for, hvor langt man kan nå med suppe, salt og saftevand.
Så der skulle ske noget drastisk - nu håber vi så, det er til det meget bedre. Men det lyder til, det allerede går fremad. Af og til fryser hun meget, men der er thyroid jo en herlig, hurtigtvirkende ting ... Så hun tager simpelthen noget mere af det, når behovet opstår. Der må jo forsvinde en hel del medicin og andet godt ved tarmskylninger - og ved diarré?? Og så er det vel kun rimeligt at få fyldt på, tænker jeg.
Og en dag er min mors optag måske forbedret så kraftigt, takket være det her tarm-halløj, at hun kan nøjes med mindre medicin end de her fire grains /250 mg, hun bruger nu. Hun har tabt sig i alt 17 kilo og er vel ca. en str. 42 nu, så der bør vel heller ikke bruges så meget? Hun fylder jo også 72 nu, sammen med dronningen
Trods den fremgang, både hun og jeg mener at spore, er der lidt skår i glæden eller i hvert fald tvivl om den; på grund af galdestenene og blodprøver taget i den anledning, er hun nu indkaldt til skanning, og der er jo flere slags og kontrastvæsker og skidt ... som hun ikke kan risikere at få i sig
Jeg har en idé om, at når fordøjelsen kommer til at funke, så må hele systemet da blive aflastet, og der må være færre giftstoffer for leveren at ta sig af (og til gengæld mere næring, der kan optages?) - og gad vidst, om der så overhovedet er brug for sådan noget ... skanning ...?
Min mor er ikke så god til at tåle citroner. Og hun er håbløs til at ta olier
Ellers ville jeg jo ha hende til at ta den galdestenskur, som er beskrevet bl.a. her https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8190 Men nu ved jeg ikke
Måske vil hun ta den alligevel, hvis lægerne truer tilstrækkeligt med bekymrende former for skanninger ... Meget stressende.
Men hvad siger I kloge hoveder? Er der andre måder når det gælder galdesten? Kan man fx opløse dem?! Det kunne være dejligt ...
Nielsigne
-
01-02-12, 10:53 #3
Sv: Så fik mor Erfa'en
Glemte at fortælle, at jeg har suppleret min mors kosttilskuds-program med gurkemeje / Curcuma Longa / Turmeric da jeg har læst, at den kan forebygge og i en eller anden grad dæmpe inflammation. Har købt Now Foods, Curcumin, Bio-Curcumin Phytosome: http://www.bigvits.co.uk/product.asp?pid=519&bid=5
Jeg har nemlig tænkt på, om min mors lever i en eller anden grad er inflammeret - for det er sære symptomer, hun har, og hun er alt for god til at få inflammationer i det hele taget
Har desuden læst om en hund, der havde forhøjede levertal, og det gik meget bedre med det, efter at hundens ejer gav den gurkemeje ... Ja ja, på nogle områder ligner vi jo (de andre) pattedyr, og man har da lov at håbe! Gurkemeje tilhører ingefær-familien. Den er er meget mildere, så man kan bruge mere af den, hvis man bruger den som krydderi, end hvis man forsøger sig med ingefær. Jeg er meget glad for frisk, reven ingefær, som virker smertestillende ved inflammation, når jeg laver te af den, så familieskabet lover godt, synes jeg.
Man kan på sundhedslex.dk /http://www.sundhedslex.dk/gurkemeje.htm
læse flg. om gurkemeje:
"Gurkemeje som urtemedicin
- I den 7000 år gamle indisk medicinske holitiske lære Ayurveda spiller gurkemeje en central rolle, da gurkemeje regnes for at have mange medicinske egenskaber.
- I Sydasien er gurkemeje ofte brugt som et hurtigt tilgængeligt desinfektionsmiddel til rifter, brandsår and blå mærker. Desuden er gurkemeje anvendt som et antiseptisk stof.
- I nogle asiatiske lande er gurkemeje endvidere benyttet som et kosttilskud, der angiveligt hjælper mod maveproblemer og andre lidelser. Gurkemeje er endda en populær te i Okinawa i Japan.
- I Pakistan bruges gurkemeje også som et anti-inflammatorisk stof og som et hjælpemiddel mod fordøjelses- og marvetarmslidelser såsom f.eks. irritabel tarm – i daglig tale kaldt IBS (Irritable Bowel Syndrome).
- I Aghanistan og den nordvestlige del af Pakistan er gurkemeje desuden brugt på et stykke brændt klud, som placeres på sår for at rense og hele såret.
Udover dets ayurvediske egenskaber bruger indere gurkemeje i en lang række af forskellige hudcremer, som også eksporteres til nabolande.
I forskningen bliver gurkemeje i øjeblikket undersøgt for sin gavnlige indvirkning på Alzheimer´s sygdom, kræft, leddegigt og andre biologiske lidelser. Disse nyttige egenskaber tilskrives stoffet curcumin."
Så det skulle altså være godt mod diverse inflammationer, gigt, grå stær ... og så være god for hjernen. Der er desuden forskere, der undersøger om gurkemeje kan forebygge kræft, og så vidt jeg kan se, er der grund til at tro, at det kan.
Man kan også læse om gurkemeje her http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cm.../grp=8/menu=3/
og her http://en.wikipedia.org/wiki/Turmeric
Nielsigne
Tilføjelse: At gurkemeje så også - i hvert fald iflg. visse behandlere - er god til at forebygge og behandle galdesten, trækker ikke fra http://www.bionordic.dk/indhold/sygd...galdesten.html
Der er også forlydender om, at gurkemeje kan sænke det dårlige kolesterol.Sist endret av Nielsigne; 01-02-12 kl 11:08 Begrunnelse: tilføjelse tilføjet et link
-
03-02-12, 21:33 #4
Sv: Så fik mor Erfa'en
Så blev der ro i lejren. Source Naturals, Enzymes Daily Essential http://www.bigvits.co.uk/product.asp?pid=553&bid=9 har nærmest i ét hug taget sig af min mors tilsyneladende uløselige problemer med maven

Så er det bare, om det holder og hvor længe, og hvad der ellers må til for at det duer. Foreløbig har jeg sendt bud efter nogle Udo's Choice Probiotics til voksne over 65 år http://www.naturoghelse.dk/shop/udos...ics-3099p.html
Og så skal der vel noget surt ned i maven også. Men indtil videre går det meget bedre end det har gjort meget længe
Med hensyn til galdesten så er det jo ikke sikkert, der er flere. Dem, der har været, har vel skyldtes min mors hastige vægttab i forbindelse med overgange til Erfa, tænker jeg. Jeg har lige læst hos radiodoktoren.dk
at man ved galdestensanfald kan ta en teskefuld peberrod og skylle det ned med et glas vand, og det skulle så give lindring meget hurtigt efter. Man kan også ta det forebyggende hver dag, og hvorfor egentlig ikke bare gøre det - så slemt smager det da ikke 
Så er hun til gengæld her i den seneste tid blevet noget langtids-snottet og bange for at blive syg med lungebetændelse etc., sådan som hun har en solid tradition for at blive det, hver gang der er optræk til noget. Det er ellers blevet noget nemmere for min mor at undgå infektioner - det er vel takket være Erfa thyroid, tror jeg.
Den læge, min mor har haft i over 30 år, og som har vist hende stor omsorg (så godt han har kunnet, inden for tsh-lærens grænser
) er blevet pensioneret. Så nu er der en flok unge læger i et lægehus, og man kommer ind til den ene eller den anden som det lige passer. Det er nok vældig smart for planlægningen i huset, men det er ikke smart i forhold til at kunne genkende sig patient og forstå, hvad hun snakker om! Min mors immunforsvars påfund og mærkværdigheder er uden tal og begrænsning, og det ville være rigtig godt, hvis hun - næsten - altid kom ind til den samme læge, så der kan tages hånd om de her ting. Men sådan er det så ikke. Så hun og familien skal så sørge for, hendes evt. hostesaft etc. etc. ikke indeholder noget, hun ikke kan tåle etc. etc. Snart een stor gør-det-selv-forretning, det her.
Nielsigne
-
14-03-12, 09:54 #5
Sv: Så fik mor Erfa'en
Har glemt at opdatere lidt her:
Efter et stykke tid med enzymerne kom der igen problemer. Så var det, jeg fik overtalt min mor til at bruge betaine HCL - altså syre til maven.
Så gik hun i gang med at bruge begge dele.
Så kom der ro i nogle dage, så uro, så ro, så uro
Sådan var det i nogle uger.
Men så holdt det op. Lige nu er min mors fordøjelse bedre, end den har været i måske et år eller mere ...
Så det er det, man må gøre: Fejler en kirtel eller andet, der skal levere, så må man ha det udefra. Jeg kan ikke rigtig blive klog på, om man lovligt kan importere de her ting. Men jeg ved i hvert fald, at min mor ville være død af udmattelse, hvis hun skulle have haft dårlig mave i flere måneder end tilfældet allerede var. Så ... nevermind.
Nielsigne
-
23-03-12, 09:36 #6
Sv: Så fik mor Erfa'en
Bare lige for at nævne, at nu har min mor så fået en ultralydsskanning af galdeveje, lever og bugspytkirtel. Alt var helt normalt bortset fra galdeblæren, hvor der var mange sten og meget grus

Min mors læge beordrede hende straks til at få en operation, men det vil hun ikke. Hun mener, der er større sandsynlighed for, at der sker noget i forbindelse med narkosen er større, end at der sker noget farligt med galdeblæren i det hele taget. Jeg tror, hun har ret - hendes trætte binyrer taget i betragtning. Og så er der risikoen for at blive inficeret med en eller anden bakterie, når man er på sygehus - min mor er verdensmester i at samle på infektioner, så det ville heller ikke være supergodt. Men får hun feber i forbindelse med et galdestensanfald, så er der jo kun operation - ellers dør man jo helt sikkert, eftersom blæren vil gå i stykker og betændelsen flyde ud i bughulen.
Heldigvis har min mor så ikke haft nogen galdestensanfald siden de to, hun har haft - hvoraf hun følte, at nr. to kunne ha gjort det af med hende. Jeg tror, hun fik galdestensanfald, fordi hun havde en skjult forstoppelse. Det hænger nydeligt sammen med noget af det, jeg har fundet på Hilled Hospitals hjemmeside, bl.a. dette:
"En langsom tarmfunktion kan disponere til galdesten, til udvikling af polypper og til udposninger på tyktarmen (divertikler)." (Ikke småting, man risikerer når man har lavt stofskifte, heller ikke i tarmene ....) Læs evt. mere på http://www.hillerodhospital.dk/menu/...rstoppelse.htm
Nielsigne
-
21-05-13, 10:09 #7
Sv: Så fik mor Erfa'en
Galdesten skal ha' æblejuice hver dag, ved vi nu. Min mor har stadig galdestensanfald, men på grund af æblejuicen former de sig ikke som anfald; stenene passerer bare, og det er næsten smertefrit. Den smertestillende medicin er dog klar i skabet for det tilfældes skyld, at det en dag ikke går med juicen alene.
Jeg tror, min mors kolesterol og diverse, der skal komme derfra, godt kunne være bedre - det vil sige højere! Men hun har det fortsat langt bedre med Erfa thyroid end med ny Eltroxin og Euthyrox.
Min mor er noget stresset over, at kommunen har ændret på vilkårene for det sted, hvor hun og min far har deres sommerhus. Det ligger på en lejet grund, og kommunen som lejer ud, tager sig nogle friheder det vil sige ekstra leje i en størrelsesorden, som ikke er ok og ikke en gang lovlig, tror jeg. Så nu kører de en retssag sammen med de andre, som har hus på stedet. Grove løjer at skulle tage sig af sådan noget, når man er ældre og ikke rask/frisk. Men by- og boligministeren vil ikke lave de klare regler på området, som der mangler - han siger, det ikke er vigtigt, når det kun drejer sig om 9.000 huse/husstande. Måske skifter han mening til et valg en gang?
Lignende tråder
-
Så fik jeg Erfa'en
Av Nielsigne i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 77Siste melding: 19-10-13, 01:52 -
Bestilling av Erfa Thyroid direkte fra Erfa i Canada
Av Siven i forumet Mangel på Thyroid-medisinerSvar: 16Siste melding: 04-06-13, 18:11 -
Bytte 125 mg ERFA med 60 mg?
Av Vilje i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 2Siste melding: 29-04-10, 23:40


Svar med sitat

Bokmerker