Den forbudte sundhed
Af Lars-Erik Essèn
Forord

Den ydre miljødestruktion lanceredes som begreb for nogle få årtier siden og blev dengang kaldt virkelighedsfjernt. Forslag til præventive forholdsregler mødtes med en skeptisk nedvurderende holdning. At begrebet nu er almindeligt anerkendt kan tages som udtryk for det accellererede tempo, der har kendetegnet den destruktive udvikling. De biologiske økosystemers forstyrrede balance og den globale katastrofetrussel, som er en følge deraf, er accepterede præmisser i dagens miljødebat. Meningerne divergerer nu om tidsfristens længde og præventionens art og muligheder.

Mens således destruktionen af vort ydre miljø blev almenviden, aktualiseredes også et andet begreb, som dog i mange henseender stadig regnes for hypotetisk og dubiøst: destruktionen af vort indre miljø - det kropslige, sjælelige og åndelige. Og det til trods for, at problemet er knyttet til den ydre miljødestruktion, som accellererer den indre og dermed berøver os primære forudsætninger for vor sundhed.

At bestride den ydre miljødestruktion, således som det endnu sker i den økonomisk og teknokratisk korrumperede debat, fremstår mere og mere som en parodi på løgnen. Under disse omstændigheder har samfundet givet indrømmelser over for politisk opportune krav og stiller sig nu knapt så afvisende til foranstaltninger, der sigter mod en vis nedtrapning af den forcerede destruktionstakt - en nedtrapning, der desværre på ingen måde svarer til destruktionens øgede hastighed. Men når det gælder destruktionen af vort indre miljø, præges den sociale holdning ikke alene af negativisme. Den har hidtil i mange tilfælde været aggressiv mod de minoriteter, som vil værne det indre miljø, der ikke blot er udslaggivende for vor sundhed, men for vor eksistens.

Den negative indstilling til de miljøvenlige retninger har karakteriseret ikke mindst den naturvidenskabelige medicin, som er blevet stadig mere integreret i teknokratisk styring. Men kravet om terapeutisk frihed fremsættes nu af en stadig bredere opinion. Også et voksende antal læger begynder at gennemskue den naturvidenskabeligt indoktrinerede antropologis virkelighedsfremmede karakter. Dette har bevirket, at de orienterer sig mod mere humanadækvate medicinske anskuelser. En medvirkende årsag til nyorienteringen har været det ufravigelige etiske krav at stå vagt om disse anskuelser som miljøvenlige alternativer til synteselægemidlernes katastrofale destruktion af vort indre miljø. Men samfundets og den konventionelle medicins holdning til sådanne opinioner i offentligheden og lægestanden og deres forsvar af de primære overlevelseskrav har hidtil været analog med den nedvurderende holdning, som først mødte protesterne mod den ydre miljødestruktion.

I denne situation er det af vital betydning, at en bredere folkeopinion baseres på udvidet information om alternative medicinske anskuelser. Disse aktualiserer i det teknologiske og politiserede sociokratis uniformt ledede samfund grundlæggende menneskelige spørgsmål:

  • Skal samfundet bekæmpe minoriteter, som vil værne om vort indre miljø?
  • Skal sundhed, opnået uden for den naturvidenskabelige medicins og den miljødestruerende toksikologis rammer, være forbudt?
  • Skal toksiske synteselægemidler tilbydes som eneste terapeutiske alternativ?
  • Skal positive helsebestræbelser og miljøvenlige alternativer eksistere som subkultur og illegal modstandsbevægelse her i landet?
  • Skal fri videnskabelig pluralisme bandlyses?
  • Skal de primære overlevelseskrav diskrimineres?
  • Kan det i dagens samfund tillades at hævde elementære menneskelige rettigheder?


Udtryk som "biologisk og overbiologisk virkelighed", "biologisk helhedssystem", "processuelle lægemidler", "menneskets mikro- og makrokosmiske relationer", "det kvalitativt væsensartede i undernaturen" og mange andre med relation til humanvidenskabelig tænkning, som læseren vil møde i denne bog, kan debatbogen med dens komprimerede form ikke give en fuldstændig belysning.

Læsere, som er interesseret i at sætte sig nærmere ind i disse begreber, henvises til et kommende og større arbejde: DEN OKÄNDA HÄLSAN, Bokforlaget VITA NOVA, Kullagatan 58, 25220 Helsingborg, Sverige.

Denne bog vil give en skildring af den humanvidenskabelige medicin i en sammenlignende studie med biologisk og konventionel medicin. Ud fra disse komparative aspekter belyses grundbegreber som død, liv, sjæl og ånd, sygdom og sundhed, levnedsmidler og lægemidler, syntetisk og biologisk substans, mineral, plante, dyr og menneske som biologiske helhedssystemer.

Humanvidenskaben belyser disse begreber i deres reale dynamiske mening. Bogen giver også, ud fra humanvidenskabelige synspunkter, en elementær introduktion til bl.a. følgende områder:

Medicinens historie som bevidsthedsudviklingens historie, pluralistiske videnskabsalternativer, den naturvidenskabelige materialisme som verdensanskuelse, humanvidenskabelig medicin og syntetiske, biologiske og human videnskabelige lægemidlers kvalitativt forskellige effekter på mennesket. Kosmologi, kosmogoni, elementlære og den menneskelige tregrenings makro- og mikrokosmiske relationer. Helselære med praktiske anvisninger i tarm-, nyre-, hud- og åndedrætshygiejne, afgiftning og faste. Næringsmiddel- og vitaminlære inklusive de forskellige næringsmidlers, vitaminers, hormoners og biokatalysatorers kvalitative effekter på mennesket. Humanvidenskabelig toksikologi med en oversigt over de almindeligste nydelsesgiftes samt narkotikas specifikke virkninger på mennesket som overbiologisk realitet.
Miljødestruktionens problematik i sammenfattende oversigt. Normopatien som etableret socialstruktur. Et særskilt afsnit om socialhygiejne inkluderer humanvidenskabelig sanselære og erkendelseskultur samt søvnhygiejne. De juridiske problemer, som aktualiseres i nærværende debatbog, diskuteres her i en større sociologisk sammenhæng.


Det ekskluderede menneske

Den livsvigtige kamp mellem kvalitativ og kvantitativ tænkning

Den kybernetiske videnskabs tidsalder

"Hvad man ved om mennesket via de konventionelle videnskabelige me toder, supplerer vi med flere kundskaber skaffet med andre metoder, og ud fra denne bredere verden- og menneskekundskab ser vi os derfor nødsaget til at arbejde med en udvidelse af lægekunsten.

Fra den konventionelle medicin kan egentlig ikke rettes nogen indvending mod det, vi fremlægger, da vi ikke forkaster denne. Kun den, som ikke blot kræver, man skal bekræfte hans viden, men yderligere rejser krav om, at man ikke fremfører en viden, der går ud over hans egen, kan på forhånd afvise vort forsøg."

Citatet er hentet fra en bog skrevet af dr. Rudolf Steiner i samarbejde med dr. Ita Wegmann: "Grundlegendes fur eine Erweiterung der Heilkunst." Det belyser en situation, som i den dirigerede videnskabs tidsalder er særdeles aktuel. Man kunne måske tro, at den fri tænkning og friheden til at gøre nye erfaringer er noget, der hører til de elementære menneskerettighed er. Denne opfattelse er imidlertid ikke længere realistisk, men har karakter af en historisk idyl. Stillet over for vor aktuelle situation betegner den en romantisering af virkeligheden. Den tid, hvor videnskabelig tænkning i objektivitetens interesse blev betragtet som fri og uafhængig, hører nu hjemme i en legendarisk verden. Den fri videnskabelige forskning anses i dag for at være en luksuriøs aktivitet, en "opportun myte" i forskningspolitikkens og de teknokratiske korporationers interessesfærer. Og ligesom teknokrati og politik dirigerer videnskaben, sigter denne på sin side mod at styre de sociologiske systemer i en komliceret kontrolstruktur: intern-vertikalt, ekstern-vertikaIt og ekstern-horisontalt. Videnskaben er blevet "repressiv" som de sociokratiske interessers tjener. Den er blevet integreret i politiserede økonomiske rammer. Under en debat om forskningens frihed faldt følgende replik om de forskere, der arbejder inden for disse rammer: "For grundforskerne finder der ingen anledning til at have nogen samvittighed."

Mennesket er blevet det manipulerede menneske i et teknokratisk industrisamfunds ledelse. Kybernetikken (videnskaben om styring, regulering, informationsoverførsel og -forarbejdning; af græsk: kybernetes = styrmand) står nu i centrum for videnskab og teknologi. "Det genopdagede ord kybernetik bliver trylleformlen for vort af naturvidenskab og teknik beherskede århundrede. Hvad middelalderens alkymister forgæves søgte efter som 'de vises sten', hvad der var romantikkens eftertragtede 'blå blomst', og 'trylleformler', som skulle åbenbare alle naturens og livets hemmeligheder for den vidende, er i dag kybernetikken" (Reiner Kabel).