Den forbudte sundhed
Af Lars-Erik Essèn
Indledning

Den hjemlige diskussion om lægers og lægfolks anvendelse af "uortodokse" behandlingsmetoder har alt for længe været præget af en åbenlys mangel på sammenhæng og perspektiv. Trods diskussionens langvarighed domineres den stadig af dagsaktuelle, sensationsprægede begivenheder.

At en tilsvarende, men sædvanligvis mere kvalificeret debat samtidig føres i mange andre lande inden for den vestlige kulturkreds lades stort set upåagtet, og kun ganske få blandt såvel "tilhængere" som "modstandere" - om overhovedet nogen i sidstnævnte gruppe - har søgt at formulere et helhedsindtryk af de mange tilsyneladende mere eller mindre isolerede hændelser og oplysninger; vi ser her bort fra den autoritativt nedvurderende, in absurdum forenklede vurdering, som vore dogmatisk indstillede medicinske magthavere plejer at fremlægge. (Typisk er følgende udtalelse af dr. pharm. Steen Antonsen, chef for Sundhedsstyrelsens farmaceutiske laboratorium: "Hvad der egentlig har startet denne udvikling er vel svært at sige, men måske er det, fordi den er i så god harmoni med de unges tendens til Aladdin-dyrkelsen. Det forekommer så langt mere rigtigt og attråværdigt at samle det gamle og oversete guld op og gavmildt velsigne folket med det end at have tillid til den stuelærde akademiker." Citeret efter "Medicinsk Forum", nr. 5, 1971.)

Vi tror, at tilstedeværelsen af Lars-Erik Essens bog vil gøre det adskilligt vanskeligere for magthaverne fortsat at negligere det massive krav om en kvalificeret stillingtagen til denne diskussion, der nu placeres, hvor den efter vor mening hører hjemme: som et led i konflikten mellem den rådende kvantitetsfikserede, miljøfjendske tænkning og en mere kvalitetsorienteret, miljøbevarende tænkning.

Bogen er med Lars-Erik Essens accept blevet noget omredigeret og forkortet samt forsynet med en ordliste. Endvidere har vi gennem fodnoter søgt at påpege nogle områder, hvor forholdene i Danmark og Sverige er forskellige, således at bogen uden videre skulle kunne indgå i den løbende debat her i landet.

Erik Palle Olesen og Peter Alsted Pedersen