Til opklaring Nielsigne:

Mine binyrer befinder sig jo altså nu i fase 1/Stage 1 for binyretræthed (det kan snildt have været værre!) - altså højt cortisol og lavt DHEA. Anisa skriver i en anden tråd...

Når en kirtel er svækket, ude af balance eller påvirket på anden måde, vil andre kirtler intensivere deres hormondannende aktivitet for at kompensere for den svækkede kirtel, for at opretholde den livsvigtige homøostase i kroppens celler. Denne kompensation kan fortsætte i årevis, efterhånden til ulempe for den kompenserende kirtel, der til sidst svækkes (bliver "træt").

Den hyppigste anledning til fælles samspil mellem skjoldbruskkirtel og binyrer sker når kroppen/sindet udsættes for længerevarende fysisk/psykisk stress, der over-aktiverer kroppens stress-respons. I første omgang vil kortisol midlertidigt stimulere skjoldbruskkirtlens aktivitet, men såfremt den pågældende stress-tilstand opretholdes og bliver kronisk, vil en kaotisk (uden den korrekte døgnvariation) udsondring af cortisol øve en afdæmpende effekt på skjoldbruskkirtlen og det som vil ske er, at binyrebarkens "udmattelse" går i Fase 1 (Stage 1), hvor......
...det overskydende cortisol (i STAGE 1) undertrykker hypofysens produktion af TSH og dermed undertrykker stimulering af skjoldbruskkirtlen til at producere thyreoideahormoner.
...det overskydende kortisol (i STAGE 1) påvirker cellereceptorerne til resistens over for thyreoideahormoner.
...det overskydende kortisol (i STAGE 1) hæmmer virkningen af enzymet 5 'deiodinase og dermed nedsætter omdannelsen af det inaktive T4 til aktive T3.
...det overskydende kortisol (i STAGE 1) hæmmer normal funktion af gastrointestinalkanalen (tarmens) immunfaktorer - deraf GI dysfunktion hvormed en sund mikroflora kan ikke opretholdes og dermed nedsættes syntesen af T3 sulfate (T3S) og triiodothyroacetic acid (T3AC) til trijodthyronin T3 = T3-mangel.
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9795

Hvis mit høje cortisol har undertrykt skjoldbruskkirtelen eller hæmmer omdannelsen fra T4 til T3, vil det muligvis kunne ses i blodprøverne.
Hvis det derimod i stedet for/også har givet receptormodstand i cellerne mod T3, skal der noget mere avancerede prøver til at for at vise det (jeg kunne ikke få målt rT3), og så må jeg alligevel prøve mig frem.

Hvis det her er det rigtige, kan man jo godt sige, at binyrer skal "vænne sig". Det skal have lært, at det godt kan slappe af så at sige

At det skulle kunne provokere noget nervøsitet, der er begrundet i nogle indre "kemiske processer", giver vel ret god mening, eftersom både cortisol og overskydende T3 (som jeg har forstået det) kan gøre det. Hvordan det helt hænger sammen kan jeg dog ikke lige lure...

Men det er mærkeligt, at jeg lige nu har færre smerter, end da jeg skrev det føreste indlæg. Et eller andet, der ikke er cortisol, stiger her om natten. Så meget ved jeg dog.

Kommer tid - kommer råd Meget vil vise sig den næste tid