Sitat Opprinnelig skrevet av piaogmarte Vis post
Dette var en kort utgave av min og martes historie, og jeg håper om vi kan hjelpe hverandre med våre erfaringer.
Kære Pia Det er altid trist at finde et gammelt indlæg, der aldrig er blevet besvaret. Dem med stofskiftesygdom, der er brugere her, kan aldrig på forhånd vide, om der er kræfter til at engagere sig "dagen efter", eller om de må opgive at følge op på egne, eller hinandens indlæg og tråde her på forummet, fordi deres energi dykker ganske uventet i lange perioder.

For forældre til børn med hypothyreose gælder det nok mest, at de fleste har ikke egne erfaringer med diagnose- og behandlingsmønsteret, og de derfor sætter deres lid til lægerne, i meget højere grad end os, "erfarne" syge der har havnet her på forummet, netop fordi effekten af den klassiske behandling efterhånden bliver mindre. Det er meget normalt, at den normale behandling for hypothyreose virker bedre hos yngre, hvis blot dosering af medicinen er tilstrækkelig. Først efterhånden som den syge bliver ældre, begynder virkningen at svækkes/aftage, og helt tydeligt bliver det - for kvindernes vedkommende - når overgangsalderen begynder i det stille. Dette er måske en stor del af svaret på, hvorfor så få forældre til børn med hypothyreose søger oplysninger om sygdommen og behandlingen andre steder end hos den behandlende læge.

Vi er ked af at du ikke har fået respons, men vi ved dog så meget, at dit indlæg er blevet læst af over 1600 mennesker, hvoraf flere sandsynligvis er forældre der leder efter svar på spørgsmål om, hvorfor deres børn ikke trives, som også du har oplevet og kæmpet for at få opklaret... for din datters vedkommende - med succes, da hun er kommet i behandling.

Det er en stor ting at have udrettet, da vi så ofte ser her, at børn og unge under mistanke for denne sygdom, bliver holdt hen og måske bliver omsider først "heldige", når deres sygdom kan ses af selv det blinde læge-øje, så de måske kommer i behandling først efter at deres skolegang er blevet ødelagt og bånd til deres venner og kammerater er blevet svækket/brudt af denne sygdom. Iblandt de 1600 der har læst din beretning her, sikkert er nogle der har fulgt dit eksempel og opnået - takket være dit og Martes eksempel - at deres børn fik hjælp, før de helt har mistet deres barndom og teenageårene, som det ellers er sket, og fortsat sker for så mange andre børn og unge, der ikke er i behandling, selv om de har brug for det.

Vi håber at det fortsat går godt med Marte, og vi håber at det også går godt med dig.