Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
At tilstanden er ”uden biomedicinsk forklaring”, er endvidere indholdsmæssig manipulation. Der er tale om et synspunkt! Det synspunkt, at ”Det vi indtil videre ikke har kunnet forklare, findes der ingen anden forklaring på end den, at patienten har en psykisk lidelse”. Ydermere bliver antagelsen selvbekræftende, idet forslaget til vejledning direkte advarer de praktiserende læger om at foretage andet end ”standartundersøgelser”.

Til sammenligning går jeg ud fra, at der f.eks. var mennesker, der døde af cancer eller diabetes, før vi kendte den biomedicinske forklaring, og der vil komme generationer efter os, der på alle livets områder, vil vide langt, langt mere, end vi gør i dag. Dette er en del af at være menneske. Dette er et vilkår, som ingen kan undsige sig fra.

Konsekvenser
Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning. Og konsekvenserne og risikoen er omfattende.
I sin artikel Mellem sundhed og sygdom: refleksioner over somatisering skriver dr. phil. Gretty M. Mirdal i tidsskriftet Psyke & Logos bl.a.:


Implicitte antagelser ved og forudsætninger for anvendelsen af begrebet somatisering
  1. begrebet somatisering antyder, at der ikke findes en organisk årsag for den fysiske klage
  2. at årsagen “derfor” må være psykisk, fx fortrængte konflikter, svaghed i personlighedsstrukturen eller uhensigtsmæssige copingmekanismer
  3. at de psykiske problemer “forvandles” til fysiske klager, eller at de “udtrykkes” gennem kroppen
  4. at disse fysiske klager ofte medfører psykosociale fordele for patienten
  5. at patienten ikke har indsigt i sin egen psykologiske problematik
  6. at der følgelig er uenighed mellem læge og patient vedrørende sygdommens beskaffenhed
  7. at det er lægen, der har ret
  8. at patienten bliver ved med at klage til trods for negative fund og lægelig forsikring om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag
  9. at symptomerne ikke kan behandles i medicinsk regi, fordi der ikke er tale om en somatisk sygdom, men om en psykisk afvigelse


Disse mere eller mindre uudtalte formodninger, der knytter sig til somatiseringsbegrebet kan betragtes som en konsekvens af de to filosofiske problemer, der blev nævnt i starten af denne artikel: en radikal men uartikuleret adskillelse mellem kropslige og psykologiske fænomener og en forenklet opfattelse af årsag-sammenhængskæder i sundhed og sygdom. Resultatet er et uigennemsigtigt og flertydigt begreb baseret på en diagnose, der hverken kan bekræftes eller afkræftes. Diagnosen “somatiseringsforstyrrelser” gives nemlig sjældent, fordi lægen finder psykiske afvigelser, den stilles snarere fordi lægen ikke finder nogen fysisk årsag på symptomerne, hvilket ikke behøver at betyde, at der ikke er nogen."


Her er det yderst passende at citere fra artiklen "Syndrom sygdomme" af læge Marie Kroun, hvor hun skriver bl.a.:


Der er nogle væsentlige faldgruber, alle læger (især psykiatere) og psykologer skal være opmærksomme på, inden de beskylder pt. for at være psykosomatisk syg / have ”ondt i livet”.

Mangel på objektive kliniske fund skyldes desværre indimellem, at lægen (klinikeren / medicineren) ikke har tænkt på eller ikke havde tid nok til at undersøge patienten grundigt nok.
Det kan tage adskillige TIMER måske dage, at undersøge patienten grundigt nok og det kræver ofte specielt godt kendskab til anatomi, fysiologi og specielle (sjældne) sygdommes patologi / patofysiologi - så der kræves en undersøgelse hos en virkelig specialist, dvs. en med meget stor viden OG erfaring, at kunne få bestilt de rigtige undersøgelser og få tolket alle undersøgelses-resultateterne dygtigt nok!

(...) Jamen man sender jo da netop patienterne ind til specialisterne på sygehuset, for at få en ordentlig undersøgelse og vurdering, vil nogen måske indvende? – ja gid det var så vel!

Jeg ser gang på gang, at ”vanskelige tilfælde” dvs. pt. med mange underlige ”medicinsk uforklarlige” symptomer sendes til sygehusets special-afdeling til undersøgelse, men hvem møder patienten derinde? … det er kun yderst sjældent overlæge professor dr. med. NN der tager imod patienten!

Det er derimod meget ofte yngst ansatte reservelæge i afdelingen, med måske kun lidt praktisk erfaring og næsten ingen erfaring i aktuelle speciale, som ikke kan gennemskue en så vanskelig sag, men er meget hurtig til at idømme patienten en diagnose baseret udelukkende på mangfoldige uforståelige symptomer ”somatisering” og sende patienten hjem igen, måske uden undersøgelser, efter formentlig at have forelagt tilfældet for en travlt første-reservelæge, der dårligt har tid til at lytte, og derfor køber den fremlagte historie om somatisering, uden at have tid til / interesse i at gå i detaljer og stille spørgsmål og sikre sig at den yngre uerfarne læge har været godt nok omkring alt relevant.

DET kan man jo rent faktisk IKKE tillade sig at kalde for en SPECIALIST UNDERSØGELSE! – selvom det er foregået på en special-afdeling!

Udadtil foregøgles omverdenen - f.eks. socialforvaltningen der skal tage stilling til fortsatte sygedagpenge eller pension – desværre at patienten skam været hos specialist UDEN AT DER ER FUNDET NOGET SOM HELST GALT! … den offentlige sygedagpengekasse lukker i, pension kan ikke komme på tale når diagnosen og dermed prognosen er uklar, pt. får måske kontanthjælp eller ingenting at leve af! - fordi pt. er syg og ikke længere magter arbejdet og der ikke kan stilles en diagnose, må familien måske gå fra hus og hjem, børnene må skifte skole, miste kammerater foruden at have en syg forælder … det her er virkelig sket for en projekt-patient og samme situation har været truende nær for andre!

(...) Mangel på positive parakliniske fund skyldes ligeledes meget ofte at patienten simpelthen ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt godt med de rigtige undersøgelsesmetoder – måske netop fordi der er mangel på objektive kliniske tegn (eller lægen ikke har set/noteret dem når de er tilstede), så lægen ikke TROR at patienten fejler noget fysisk, men at det må være ren indbildning (hypokondri, en mental sygdomsdiagnose) / psykosomatik / stress – så undlades / nægtes patienten ofte relevante parakliniske undersøgelser!

(...) Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!


Artiklen findes på hjemmesiden http://kroun.ulmarweb.dk , men da Marie Kroun ikke ønsker at der direkte "dybt-linkes" til indholdet af hendes sites, googl efter denne frase: "Syndrom sygdommene kaldes indimellem for". Marie Kroun er læge af den sjælden type, der højst findes een af pr et tusind læger (min påstand). Hun er 110% på patienternes side og Lægeforeningen elsker at hade hende. Marie Kroun er selv syg af borreliose og verdenskendt for sin viden. Hun har 3 hjemmesider: http://kroun.ulmarweb.dk , http://daninfekt.dk og videncenter for flåtbårne infektioner: LymeRICK = Lyme borreliose and Related Infections Centre of Knowledge - http://lymerick.net .