Kære alle

Jeg er virkelig brugt nu efter at have skrevet herinde
En af de ting, der er plagsomt for mig, er, at jeg oftest ikke kan gøre det, jeg har brug for, uden at blive mere syg af det...
Heldigvis er min feber ikke steget nævneværdigt, og her som lovet et forsøg på et kort svar - og mange tak for jeres respons!

Generelt så mener jeg, at dette er totalitært magtmisbrug, som Lysglimt kalder det. Syge mennesker, der fejler noget, som lægerne enten ikke kan eller ikke ønsker at forstå, og som måske oven i købet har mere viden end deres læge og tillader sig at være orienteret om international forskning og have mere tillid til den end til Per Fink og en lille dansk klike, vil nu officielt kunne fratages undersøgelses- og behandlingsmuligheder og diagnosticeres med en noget udefinerlig psykisk lidelse.

Jeg er generelt meget forsigtig med at udlægge andre menneskers motiver, men konsekvenserne er til at få øje på.

Det, Anisa skriver her...

Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
På side 63 af dette geniale forslag står der bl.a. under "Diagnostik og udredning": Kriterier for bodily distress syndrom (P75):


Patienten opfylder et eller flere af nedennævnte symptommønstre

Hjerte/kredsløb: Fx hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
Mave/tarm: FX mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, kvalme, brændende fornemmelse i epigastriet
Muskler/led: Fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser følelsesløshed, kraftnedsættelse
Generelle: Fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed

Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykiatrisk sygdom
Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende
... vil jo netop ja være symptomer i mange af de sygdomme, som den danske lægestand i almindelighed ikke anerkender.

Hvis patienten så vender tilbage til lægen nogle gange, fordi han/hun jo fortsat er syg, og hvis han/hun har indhentet viden om sin sygdom, som lægen ikke er i besiddelse af eller ønsker at høre om, kan denne oven i købet diagnosticere vedkommende med "helbredsangst" (new speak for hypokonderi).

På side 12 står der sådan vedr. denne diagnose:

  • Bekymring eller optagethed af frygten for at have en alvorlig fysisk sygdom eller tanken om at blive ramt af sygdommen i fremtiden. Eller optagethed af andre helbredsbekymringer og intens opmærksomhed på kropsfunktioner og legemlige sensationer.
  • Suggestibilitet og autosuggestibilitet. Hvis patienten hører eller læser om sygdom, er hun/han tilbøjelig til at frygte for at have den samme sygdom.
  • Overdreven optagethed af medicinsk information.
  • En urealistisk frygt for at være inficeret eller kontamineret af en genstand, noget man har spist, eller af en person man har mødt.
  • Frygt for at tage ordineret medicin.
Der er tale om et klinisk skøn, og de første tre punkter bliver let opfyldt.
Hvis lægen så allerede har diagnosticeret patienten med "bodily distress syndrom", og denne ikke ønsker at indtage psykofarmaka, vil det 5. og sidste punkt også være opfyldt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det - men det hører ikke til i vores tidsalder!!


Anisa,
Hårrejsende og sørgelig historie med den læge...
Hvem er Hans Prag?

Admin,
I går det til makronerne her... Top!

Lysglimt,
Tak! Jeg er ganske enig med dig!
Jeg er desværre for syg til at gå i medierne, men jeg håber, det ændrer sig!