Heller ikke solcremer med fysiske filtre er ubetinget sikre efter nanoteknologiens indtog, så solcremer med de hidtil "grimme" solflitre - efterladende "grimme" skjolde på huden - nu kan absorberes helt af huden ved hjælp af partiklerne i nanostørrelse. Det betyder et valg mellem fare for hudkræft og... fare for organkræft, da stofferne i nanostørrelse trænger gennem huden og langt dybere ind i kroppen, end før de blev opfundet.
Brænder det virkelig på og hedebølgen er ubærlig, og er man ekstremt lys i huden, fregner og rødt hår, eller er man albino, eller ramt af vittiligo, eller i behandling med fotosensibiliserende lægemidler, eller svækket af en langvarig sygdom, eller er meget gammel - da er en beskyttelse mod solen på sin plads, men det har det også været før og længe før kræftforeningerne har opfundet deres anti-sol-kampagner.

Det eneste fornuftige er at anvende kun solbeskyttelse indeholdende fysiske solfiltre og kun midt på dagen, hvis det ikke skal gå ud over dannelsen af D-vitaminet i huden, samt vaske solcremen af når klokken har passeret 16. Solcremer indeholdende fysiske filtre bør kun anvendes, hvis man kan få oplyst og er sikker på, at de ikke indeholder titandioxid (titaniumdioxide) i form af nano-partikler!

Hvis man ikke kan få oplyst, om titandioxid (titaniumdioxide) i solcremen består af nano-partikler er der en god grund til, slet ikke at bruge solcrem, men i stedet bruge gevanter/beklædning for solbeskyttelse i tidsrummet kl. 12-15 på solrige dage.

Der foreligger ingen steder klare og utvetydige forskningsresultater om nano-partiklernes virkning på kroppen. Men derfor bliver jo nano-partiklerne i kosmetik, ikke mindre risikable at anvende, inden man har 100% sikre svar, vel?

Min personlig overbevisning er, at nano-partiklerne til udvortes brug er hul i hovedet, for selv om der ikke foreligger "beviser" for den enkelte kemisk-stof-partikel i nanoform skadelighed - er det jo således, at nanopartiklerne under alle omstændigheder når dybere ned i huden end alle andre stoffer i kosmetik, og forbliver der.

Selv i øverste hudlag virker kroppens absorption indad. Det kender vi jo fra lægemidlerne til brug udvortes. Når nanopartiklerne når meget dybere ned i huden, end de hidtil kendte molekyler - betyder det ganske enkelt - at når et bestemt stof i nano-partikelform opløses "dernede" - frigøres stoffet til det omkringliggende væv langt dybere, end vi er vant til og langt dybere end kroppen havde indrettet sit forsvar mod uønskede "indtrængere".

Og selv om vi ellers er vant til at anse det fysiske solfilter titandioxid (titaniumdioxide) - for at være ufarligt for kroppens kemi, netop fordi vi kun kender stoffet som liggende på hudens overflade - kan vi ikke vide, hvad der reelt sker, når dette titandioxid (titaniumdioxide) nu i nano-form - opløses dybt i huden og går ind i de af kroppens væv, der hidtil har været upåvirkede af det. Nu ved vi, kort sagt, ikke længere om titandioxid (titaniumdioxide) i nano-form er farlig eller ufarlig.

Livet er jo her og nu. Det er helbredet også - her og nu. For os. For vores kære. For vores børn. For vores venner og for vores medmennesker. Jeg har derfor ikke tænkt mig at smøre mig med stadset indtil der foreligger beviser på solcremernes farlighed/ufarlighed. Det er mit liv mig for kært til.

Når solcremer begynder at antage en form/indhold, der begynder være "farligere" end den påståede solfare - ja, så er tiden til at finde andre måder at håndtere det på. Og det bliver ikke solcremer længere - hverken dem med kemiske UV-filtre, eller dem med fysiske solfiltre. De sidste er nu kompromitteret af den hovedløse tilsætning af nano-partikler, og derved er de i praksis blevet forvandlet til kemiske UV-filtre. No way, at jeg skal bruge det stads til mig og mine!

Når vi nu er ved, at titandioxid (titaniumdioxide) forekommer i nano-form - vil det ikke skade lige at tænke på, at titandioxid (titaniumdioxide) anvendes også i fremstillingen af tandpasta? Det ville være meget fornuftigt at stille flere gode spørgsmål om konsekvenserne af, at vi nu også får titandioxid (titaniumdioxide) i nano-form ind i kroppen, tilført gennem mundens slimhinder?

Bare tænk på at mange lægemidler ordineres netop til optagelse gennem at ligge under tungen eller som sugetabletter - netop fordi optagelsen af medicinen er hurtigere og direkte i blodbanen, i sammenligning med tabletter man bare sluger.... Hvis nu nano-partiklerne fra tandpasta skal samme vej - ja, tør vi overhovedet lade det komme an på en prøve? Jeg tør ikke. Og i netop denne sammenhæng, er jeg slet ikke modtagelig over for nogen form for "rationelle" eller "fornuftige" argumenter. That`s It!



Bemærk, at alle kan finde information om ingredienserne i deres solcremer (og andre hudplejemidler) i den uafhængige Cosmetics Database