I Patientforeningen Danmark lytter vi til de sundhedsvidenskabelige artikler, der konkluderer at der burde fokuseres langt mere på hormonforstyrrelser i relation til de helbredsproblemer, som lægerne ikke kan forklare. Vi lytter også til de artikler, der ikke bare inddrager æggestokke og testikler, men også involverer skjoldbruskkirtel, binyrer, hypofyse m.m. i rækken af kirtler, der skades af hormonforstyrrende kemikalier.

En tysk undersøgelse fra 1998 afslører, at over halvdelen, nemlig 53,2 %, af de binyrer (stresskirtler) som man undersøger ved obduktioner indeholder godartede knuder, tumorer. Årsagen til tumordannelse er kemikalier. Vi bliver syge, fordi kemikalier skader vores hormonproducerende kirtler. Kemikalier forårsager dannelse af tumorer og hormonbalancen forstyrres, stofskiftet påvirkes, blodtrykket, centralnervesystemet og hjernen påvirkes. Konsekvenserne kan være forskellige kombinationer af følgende symptomer: søvnløshed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, ledsmerter, træthed, vægtændring, anspændthed, påvirkning af puls og blodtryk m.m. Den primære årsag er skade i de hormonproducerende kirtler, og det er her behandlingen burde sættes ind – de fleste mennesker fejldiagnosticeres.

En polsk undersøgelse fra 2007 viser, at i en gruppe på 70 mennesker, der alle havde begået selvmord, havde 47,7 % ved obduktion en hypofysetumor. ”Kun” 18,3 % i kontrolgruppen havde en hypofysetumor. Artiklen konkluderer, at hypofysetumorer hører til risikofaktorer for selvmord. Det store antal endokrine tumorers uerkendte betydning skal efterforskes og ikke fejes ind under gulvtæppet. Vi har brug for en moderne endokrinologi, der belyser sammenhængen mellem uforklarlige helbredsproblemer og det store antal mennesker, der har tumorer i de hormonproducerende kirtler. Endocrine disruption (hormonforstyrrelse) handler ikke kun om, at vi får sværere og sværere ved at få børn. ALLE hormonproducerende kirtler – ikke bare kønskirtlerne – er uhyre følsomme for kemikalier.
Effects of endocrine-disrupting chemicals on adrenal function.
Hinson JP, Raven PW. Centre for Endocrinology, WHRI, Barts and the London Queen Mary School of Medicine and Dentistry, First Floor John Vane Science Centre, Charterhouse Square, London EC1M 6BQ, UK. j.p.hinson@qmul.ac.uk PMID: 16522523 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Abstract: I betragtning af det brede vifte af kemikalier, kendte for deres forstyrrende effekt på binyrebarkfunktionen, og deres fysiologiske betydning for binyrebarken, er det overraskende, at der ikke er mere fokus på hormonforstyrrende stoffer, der kumuleres i binyrerne. De adrenalforstyrrende stoffer er kemisk meget varierede og det er selve binyrenes struktur og funktion, som gør kirtlen særlig sårbar over for udefrakommende toksiske påvirkinger. Den homeostatiske (selvreparerende/red.) funktion i hypothalamo-hypofyse-binyre akse betyder, at kun de mest katastrofale forstyrrelser er anerkendt som adrenal forstyrrelser, som f.eks. i tilfælde af Acute Adrenal Insufficiency After a Single Dose of Etomidate. Med henblik på at afsløre potentielt vigtige, men mildere former for kemisk-betingede nedbrud af binyrebarkfunktionen, er en ny tilgang er nødvendig, og dette kræver brug af mere avancerede metoder end blot at måle et hormon på et bestemt tidspunkt. Der er behov for udvikling af nye metoder, såsom brugen af human adrenal cell lines for screening af toksiner tillige med forskning i kemiske binyrebark-hæmmere. Denne undersøgelse fokuserer på mekanismer bag forgiftninger af binyrer og om de udfordringer, der møder forskere på dette vigtige område.

***