8. Astma

Utz G et al (8.1) har i et dobbelt blindt forsøg, påvist at calcium sammen med D 2-vitamin nedsætter luftvejsmodstanden hos astmapatienter.

9. Hjerte-kar sygdomme.

Krause R et al (9.1) har givet 18 patienter med essentiel hypertension blev delt i to grupper. Den ene fik UVB-lys medens den anden fik rent UV-A lys. For dem der fik UV-B lys var der et signifikant fald i blodtryk (p<0,001) samt stigning i 25aOHD fra 57,6 (12,0-91,2) til 151,2 (100,8-273,6) nmol/L og fald i PTH. For dem der fik UVA-lys var der ingen ændring.

Scragg R et al (9.2) målte 25OHD i blodet på 179 personer, der blev indlagt med myocardial infarction (MI) og sammenlignede resultatet med en gruppe af personer med samme sex, alder og prøveudtagstidspunkt. Personer med MI havde mindre 25OHD (32.0 mod 35.5 nmol/L; p = 0.017).

10. Den nødvendige mængde af D3-vitamin for at undgå sygdom.

De angivne anbefalede indtag af D-vitamin blev oprindeligt fastsat ud fra risikoen for rachitis hos børn. Man vidste, at dersom børn fik en teske (5ml) levertran indeholdende 10µg D-vitamin blev de ikke syge, hvorfor man anbefalede at børn fik 10µg/dag. Da voksne ikke fik rachitis blev anbefalingen sat til 5µg/dag for disse. Senere har man så fundet ud af, at osteoporose hos ældre hænger sammen med D-vitaminmangel. Derfor blev anbefalingen for ældre sat til 10µg/dag.

Brot C et al (10.4) har lavet en udmærket undersøgelse af 2016 sunde kvinder i alderen 45-58 år med hensyn til 25(OH)D. Man har fulgt dem over 2,5 år. 25(OH)D er et godt udtryk for status med D-vitamin.

Man fandt en klar variation over året, med en kraftig stigning i juni og juli og faldende tendens frem til januar og en næsten konstant lav værdi frem til juni. At koncentrationen kun stiger i juni og juli er i god overensstemmelse med Webb et al (10.9) målinger overført til danske forhold. En sådan beregning viser, at man i Danmark praktisk talt kun får D-vitaminproduktion fra sollys i juni og juli.

Brot C et al (10.4) målinger viste, at selv om der blev taget solbad lå indholdet af 25(OH)D kun over 75nmol/l i ca 4 måneder. Alle andre lå permanent under 75nmol/l.

11% af alle lå under 25nmol/l i vinter/forårsmånederne. 59% af alle lå under 50nmol/l i vinter/forårsmånederne. Brot C et al (10.4) konklusion er, at en stor del af kvinderne kunne betegnes som værende i D-vitaminmangel i hvert fald i vinter/forårsmånederne.

Brot C et al (10.4) undersøgte også forskellige faktorers indflydelse på procent stigning af 25(OH)D i månederne december-maj:


Hel krops udsættelse for sollys gav 23%.

Solariebrug gav 19,4%.

Kost gav 2,5*3,1=7,8%.

Vitamintilskud gav 20,1%.


Man kan heraf udlede følgende:


Det er ikke muligt ved solbad i Danmark, at opnå nok D-vitamin.

Det kan ikke udelades, at løbende brug af solarie er i stand til at give tilstrækkeligt D-vitamin, men dette er næppe praktisk muligt og vil medføre stort tidsforbrug.

Kosten giver kun lidt D-vitamin.

Det nuværende vitamintilskud på ca 5µg D-vitamin pr dag har helt utilstrækkelig effekt. Dette er i god overensstemmelse med Reinhold Vieths (10.7, 10.8 ) målinger, som viser, at man skal op på 100µg/dag D-vitamin.


D-vitamin for at hindre engelsk syge (rakitis).

Erfaringen har vist at 10µg D-vitamin pr dag til børn er tilstrækkelig til at hindre engelsk syge.

D3-vitamin for at hindre knogleskørhed med fald- og frakturrisiko.

D-vitaminmangel er en væsentlig medvirkende årsag til fald- og frakturskader specielt blandt ældre. Dette skyldes, dels at knoglerne afkalkes, dels at musklerne svækkes ved D-vitaminmangel (10.10).

Undersøgelser har vist at 10µg/dag er for lidt til at hindre osteoporose hos ældre (10.1,10.2,10.3, 10.4, 5.1.8 ).

Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings nylig udkomne rapport (10.10) går ind for, at tilskuddet for plejehjemsbeboere hæves fra 10µg D-vitamin pr dag til 20µg D-vitamin pr dag. Dette vil nedsætte tilfældene af koglebrud med 20-30% blandt plejehjemsbeboere. 20µg D-vitamin D er altså ikke nok til at hindre tilfældene af knoglebrud.

Efter Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings rapport (10.10) sættes den nedre grænse for tilstrækkelig cirkulerende 25-hydroxyvitamin D (25OHD) i serum til ca 50 nmol/l for alle voksne for at hindre afkalkning af knoglerne. Anvendes formlen af Stamp et al (10.11) vil 50nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 34 µg/dag. Dette er imidlertid gennemsnit. Der vil være nogle, som skal have mere og nogle der ikke behøver så meget. For at sikre, at alle får nok, skal man op på ca det dobbelte. Det vil sige et kosttilskud på ca 70 µg D3-vitamin pr dag. Derudover er der det forhold, at ældre mennesker skal have højere indhold af 25OHD i blodet for at holde serum PTH nede og derved hindre afkalkning af knogler (10.13). Går man ind på kurverne hos Vieth et al (10.13) vil et serum 25OHD på 50 nmol/l for personer på 51-70 år svare til 100 nmol/l for personer over 70 år, såfremt man skal hindre afkalkning af knogler. 100 nmol/l 25OHD svarer til et levnedsmiddelindtag på ca 100 µg D3-vitamin pr. dag.

Center et al (10.12) fandt, at ældre mænd med plasma 25OHD under 68 nmol/l havde 4,3 gange øget risiko for knoglebrud over 8 år. Anvendes formlen af Stamp et al (10.11) vil 68 nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 53 µg/dag. Dette er imidlertid gennemsnit. Der vil være nogle, som skal have mere og nogle der ikke behøver så meget. For at sikre, at alle får nok, skal man op på ca det dobbelte. Det vil sige et kosttilskud på ca 100 µg D3-vitamin pr dag.

D3-vitamin for at hindre autoimmune sygdomme.

Dr. Elina Hyppoenen et al (10.14) har lavet en undersøgelse af 10821 børn i Lapland og nordlige Finland og sammenlignet indtagelsen af D-vitamin og tilfælde af type 1 diabetes. Rate ratio for at få diabetes for dem, der tog regelmæssigt D-vitamin på ca 50 µg D-vitamin og dem, der ikke tog D-vitamin var 0,12. Hypponen et al undersøgte også sammenhænget mellem diabetes type 1 og mængden af indtaget D-vitamin for dem, der tog regelmæssig D-vitamin. Det viste sig, at rate ratio for at få diabetes for dem, der tog det anbefalede 50 µg D-vitamin og dem, der tog under 50 µg D-vitamin var 0,22. Rate ratio for at få diabetes for dem, der tog mere end det anbefalede 50 µg D-vitamin og dem, der tog under 50 µg D-vitamin, var 0,14, men her kneb det med at få 95% sikkerhed for dette resultat. Det vil sige, at børn skal have mere end 50µg/dag D3-vitamin for at undgå Diabetes type 1.

Dissimileret sclerose forefindes næsten ikke i troperne (10.10). Det vil sige, at det som solens stråler danner af D3-vitamin i huden, er nok til at hindre dissimileret sclerose. Stamp et al (10.11) angiver, at solens stråler kan give svarende til et indtag af 250µg D-vitamin pr dag. Brot et al (10.4) målte, at solen i Danmark gav et indhold af 25OHD på op til 120 nmol/l i serum. Dette vil sige, at solen i Danmark kunne give op til, hvad der svarer til et indtag på 120µg/dag D3-vitamin.

Ud herfra må det antages, at det daglige kosttilskud højst skal være ca 250µg/dag for at undgå sclerose. Ca 100 µ/dag D3-vitamin vil muligvis være nok til at hindre sclerose.

Ashton F. Embry et al (10.5) anbefaler ud fra forskning af D-vitamin og sclerose, at sclerosepatienter får 75-100µg D-vitamin pr dag indtil nøjagtigere resultater foreligger.

S. R. Hammond har ved undersøgelse af indvandrere i Australien vist, at man for at undgå sclerose skal have tilskud af D-vitamin hele livet og ikke kun i barndommen.(10.6)

D3-vitamin for at hindre Kræft.

Garlan et al (10.15) har i et case-kontrolstudie baseret på 25600 personer fundet, at forekomst af tyktarmskræft ved plasma 25OHD koncentrationer over 65 nmol/l var betydeligt nedsat. Anvendes formlen af Stamp et al (10.11) vil 65nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 50 µg/dag. Dette er imidlertid gennemsnit. Der vil være nogle, som skal have mere og nogle, der ikke behøver så meget. For at sikre, at alle får nok, skal man op på ca. det dobbelte. Det vil sige et kosttilskud på ca. 100 µg D3-vitamin pr dag.

Ahonen et al (10.16) fandt, at for unge mænd var risikoen for at få prostatakræft 3,5 gange større, dersom 25OHD i serum var under 40 nmol/l. Anvendes formlen af Stamp et al (10.11) vil 40 nmol/l svare til et indtag af D-vitamin på 25 µg/dag. Dette er imidlertid gennemsnit. Der vil være nogle, som skal have mere og nogle, der ikke behøver så meget. For at sikre, at alle har over 40nmol/l 25OHD i serum, skal man op på ca. det dobbelte. Det vil sige et kosttilskud på ca 50 µg D3-vitamin pr dag.

Som vist oven for, er det vigtigt, at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Dette skal svare til, hvad man får i troperne gennem sollys, hvilket er et indhold i blodet af 25-hydroxyvitamin D (25OHD) på 75-160nmol/l efter Reinhold Vieth (10.17). Dette svarer til et dagligt indtag på ca. 100 µg D3-vitamin (10.18 ). Den eneste praktiske mulighed for at opnå tilstrækkelig høje 25(OH)D koncentrationer er at hæve det daglige normalindtag i form af vitaminpiller til ca. 100µg pr. dag.

11. Konklusion.

Der er klare indicier på at den danske befolkning lider af D-vitaminmangel i vinter og forårsmånederne. Selv om det ikke er bevist, er der stor sandsynlighed for at dette medfører mange tilfælde af afkalkning af knogler hos ældre, kræft og de autoimmune sygdomme diabetes, sclerose, psoriasis, human artritis mm.

Følgende bør ske:

D2-vitamin bør undgås som kosttilskud, idet det er mindre effektiv end D3-vitamin og muligvis mere sundhedsskadeligt.

Det anbefalede daglige indtag af D3-vitamin bør sættes til 100µg/dag og den tilladte mængde i vitaminpiller øges til 100µg/dag.

Læger bør måle 25(OH)D i blodet ved afkalkning af knogler, autoimmune sygdomme, kræft og forhøjet blodtryk. 25(OH)D bør ligge i området 75nmol/l-160nmol/l (1).

Generelt er det sådan, at der er en enorm sundhedsmæssig fordel ved at give den danske befolkningen mere D-vitamin og risikoen er meget lille.


Karl Favrbo
Civilingeniør
E-mail: favrbo (at) post6.tele.dk

Kilde....


Litteratur: i neste innlegg...