6.4. Psoriasis.

6.4.1 Laboratorieforsøg tyder på, at D-vitamin har indflydelse på hudens udvikling.


Hudens celler har D-vitaminreceptorer (6.4.1.1 og 6.4.1.2).

Ellen L Smith et al (6.4.1.3) har vist at 1,25(OH)2D hæmmer væksten af dermal fibroblast i kultur.

6.4.2 Patienter med psoriasis vulgaris har Polymorphisme for D-vitamin receptor gen.

Saeki et al (6.4.2) har vist at japanske patienter med psoriasis vulgaris har polymorphisme for D-vitamin gen.

6.4.3 Patienter med psoriasis får det bedre ved bestråling med ultraviolet lys, som danner D-vitamin.

Parrish et al (6.4.3) fandt at behandling af psoriasis skete bedst med ultraviolet lys med bølgelængde på 311-nm til 313-nm. I dette område danner sollys D-vitamin i huden.

6.4.4 Ultraviolet lys bruges mod psoriasis med godt resultat.

Ultraviolet lys har været brugt i mere end 75 år mod psoriasis med godt resultat (6.4.4).

6.4.5 1,25(OH)2D3 i salve har god effekt over for psoriasis.

Peres et al (6.4.5) har lavet en dobbelt blind højre/venstre sammenligning, placebo kontrolleret undersøgelse af 84 patienter med psoriasis. Design var dobbelt blind randommizeret. Der blev brugt en calcitrol salve (15µg i vaseline) mod vaselinesalve. Der var signifikant (P<0,0001) bedre udvikling for dem, der fik calcitrol, i forhold til dem, der fik vaselinesalve.

6.4.6 1,25(OH)2D3 indtaget oralt har god effekt over for psoriasis.

Ellen L Smith et al (6.4.6.1) har givet 14 patienter med psoriasis 0,25-2µg/dag 1,25(OH)2D3. 13 af de 14 patienter viste bedring.

Peres et al (6.4.6.2) har ved et åbent studie givet 0,5-3µg/dag 1,25(OH)2D3 til 85 patienter med psoriasis. 88,0% havde bedring i deres sygdom; 26,5%, 36,2% og 25,3% havde henholdsvis fuldstændig, moderat og svag fremgang.

Diskussion:

Det er klart, at 1,25(OH)2 D3 har god effekt mod psoriasis såvel oralt som ved salve. Om D3-vitamin har samme egenskab oralt har jeg desværre ikke kunne finde målinger, der viser. Det må imidlertid forventes, idet D-vitamin er grundlag for dannelse af 1,25(OH)2 D3.



Fortsettes i neste innlegg....