Erfaringer med Hertoghe?

[Anisa]

Selvfølgelig skal vi have alle de hormoner, hvis vi virkelig mangler dem, men min oplevelse er, at de på Hertoghes klinik meget hurtigt konkluderer, at man har brug for rigtig meget - og at de er meget gavmilde med doserne... Bare som eksempel, så blev jeg sat på 25 mg DHEA, fordi mit DHEA målt i blodprøven var lavt, men samtidig var mit DHEA i spyt- og urinprøve for højt... og jeg fik da også voldsomme overdoseringssymptomer efter et par måneder...

De er ikke gavmilde med doserne. Det er en gammel og succesfuld metode til at "ramme" den rette dosering. Hvis man trapper (for) langsomt op, som det er moderne i skolemedicinen - opnår man måske aldrig en optimal effekt, fordi når man nå op på en grad af trivsel der er bedre end da man var meget medtaget - tror både patienten og (den skolemedicinske) læge, at det er nok. Mens det i virkeligheden fortsat kan være meget langt fra det niveau af trivsel, der med rette kan kaldes for "helbredelse" dvs. tilbagevenden til den fuldendte trivsel, patienten var i før sygdommen, og som patienten måske har glemt hvordan var. Efter mange år med sygdommen, vænner de fleste patienter sig til så ringe helbred, at de oplever selv en mindre bedring som den endelige effekt af behandlingen, og at der ikke er mere at stræbe efter.

Uden Hertoghes metode til at finde rette dosering for hver enkel patient - vil de fleste aldrig nogensinde opnå en effekt i nærheden af 100%. Man er nødt til at affinde sig med midlertidige overdose-gener fordi de er det "værktøj" lægen bruger til at styre behandlingen mod en bedst mulig effekt. Desude er overdose meget mindre problematisk end underdose. Overdose kan man altid nedjustere, mens underdose får lov til at fortsætte forever and ever, fordi ingen ved hvor grænsen til den rette dose ligger.

Kortvarig overdose er ikke skadelig, mens langvarig underdose bryder langsomt hele kroppen ned, og er ophav til et hav af sekundære sygdomme. Det kan virkeligt godt betale sig at stole på, at Hertoghe godt ved hvad han gør, til forskel for de fleste af vores skolemedicinere - hvis fordomme og uviden om hormonbehandling de har formidlet til patienterne og som nu farver vores egen holdning til hormonterapi.

Når en af egne hormonkirtler, eller flere af dem, af en eller anden grund ikke længere er i stand til at forsyne kroppen med hormoner, der er de stoffer som i virkeligheden holder os i live - er det altså ikke anderledes at skulle i livsvarig substitutionsbehandling end at skulle spise og drikke hver dag, eller hele tiden at trække vejret.

Lad os en gang for alle ændre "varebetegnelsen" på hormontilskud - fra "medicin" eller "lægemidler" til kroppens egne blodbårne stoffer, der regulerer kroppens funktioner. Disse stoffer er ikke sådan bare at fravælge, som det var en hovedpinetablet. Mens man sagtens kan beslutte at udholde et anfald af hovedpine, kan man ikke på samme måde "udholde" at leve med hormonmangler. Det er virkelig ikke til diskussion - hormoner eller ikke hormoner. Det er enten hormoner eller sygdom, eller... ja, livet.