Hej Lulu

Jeg går også i Hertoghes klinik i Bruxelles - og jeg vil bare kommentere på det med at købe hormoner på apoteket nær klinikken dernede og få dem sendt til Norge.. jeg her nemlig spurgt apoteket, og de vil ikke sende hormoner med posten, som ikke er lovlige at sælge i DK - som fx DHEA, testosteron osv. Tænker at det samme nok gælder i forhold til Norge...

Jeg kan godt forstå, at du har været i tvivl om, om du skal tage alle de hormoner - og blive ved med at tage dem, du har fået udskrevet... jeg har selv fået udskrevet Thyroid Erfa, HC, DHEA, Estradiol, Progesteron og Aldosteron - og har svært ved at acceptere, at jeg skal have så meget.

Derudover fik jeg en forskrækkelse i sommer, da de havde sat mig på en ALT for høj dosis DHEA, som jeg blev rigtig dårlig af... så nu er jeg blevet lidt hormon-forskrækket...

Selvfølgelig skal vi have alle de hormoner, hvis vi virkelig mangler dem, men min oplevelse er, at de på Hertoghes klinik meget hurtigt konkluderer, at man har brug for rigtig meget - og at de er meget gavmilde med doserne... Bare som eksempel, så blev jeg sat på 25 mg DHEA, fordi mit DHEA målt i blodprøven var lavt, men samtidig var mit DHEA i spyt- og urinprøve for højt... og jeg fik da også voldsomme overdoseringssymptomer efter et par måneder...

Men jeg kan forstå, at du responderede rigtig godt på behandlingen i starten, så forhåbentlig kommer du hurtigt ovenpå igen, nu hvor du genoptager den!

Jeg håber, vi kan blive ved med at dele erfaringer med Hertoghes klinik herinde.

Sharon